Lazio om Van Persie: Noget vrøvl
Foto: Gregorio Borgia/Polfoto
Serie A

Lazio om Van Persie: Noget vrøvl

Lazio afviser at være tæt på Robin van Persie, selvom hollænderen er set i lufthavnen i Rom.

Robin van Persie er efter alt at dømme færdig i Manchester United. Den hollandske profil har ikke haft den bedste periode i de seneste to sæsoner, og i United er man med flere rygter allerede ved at forberede livet uden landsholdsspilleren. Her meldes Juventus og Galatasaray som seriøse kandidater som ny klub, men i weekenden tog situationen en drejning. 

Lørdag blev Robin van Persie nemlig spottet i lufthavnen i Rom, hvor han tog selfies med flere medarbejdere. Angriberen er efterfølgende meldt tæt på storklubben Lazio, der skulle være klar til at betale op mod ti milloner pund for den hollandske stjerne. Efter massive historier om en aftale reagerer Serie A-klubben nu på rygterne, som man på det kraftigste tager afstand fra: 

- Har i virkelig ikke luret den endnu? Der er noget sludder og noget vrøvl, mens det er totalt langt ude. Som jeg ser det, er det spillerens agent, der prøver at sprede en masse rygterne. Det er i hvert fald ikke korrekt, at han er på vej til Lazio, siger klubbens præsident Claudio Lotito til italienske Corriere dello Sport. 

Også AS Roma afviser overfor Sky Sport Italia, at man er på vej mod en aftale med Manchester United-angriberen. Hvad hollænderen laver i den italienske hovedstad er der endnu ingen forklaring på. 

Manchester United har forud for den kommende sæson allerede sikret Memphis Depay, mens navne som Gareth Bale og Arturo Vidal spøger på Old Trafford.