Milan-ultras: Boykot næste kamp
Foto: Fabrizio Giovannozzi/POLFOTO
Serie A

Milan-ultras: Boykot næste kamp

Utilfredsheden med Milan når nu en grænse for de mest hardcore fans af klubben, der nu opfordrer alle til at blive væk fra holdets næste hjemmekamp.

Når Milan lørdag møder Cagliari i den italienske Serie A, så bliver det med noget mindre liv på lægterne end normalt. Holdets såkaldte ultras-fans har nemlig i et statement fortalt, at de boykotter lørdagens kamp.

Det gør de fordi, de ikke længere vil finde sig i de problemer, som holdet er i. Det ser blandt andet ud til at de for andet år i træk må undvære europæisk fodbold. Derudover er der også spekulationer om præsident Berlusconi vil sælge sine andele af klubben til udenlandske investore.

- Hvor mange gange har vi ofret os for klubben - Købt nye trøjer, billetter og sæsonkort for at støtte holdet? Der er noget, der mangler i den her klub, så er det klarhed, skriver de hardcore fans.

De peger på, at Berlusconi blandt andet har trukket et slør ned over øjnene på fansene, når han har lovet, at holdet har skulle tilbage på sporet igen, men få måneder efter droppet projektet.

- Hvis Berlusconi har intentioner om at sælge sine andele, så skal han helst bare gøre det fuldt ud, så nogle andre kan komme ind, og vi derfor kan starte helt forfra, lyder det.

Det er desuden ikke kun kampen, de mener resten af holdets fans skal boykotte. De mener også, at man skal stoppe helt med at købe klubbens merchandise.

Milan er i øjeblikket på tiendepladsen i Serie A, hvor de har ti point op til de nærmeste Europa-pladser, og har ikke vundet en kamp siden 22. februar.