Danske klubber er de bedste i Europa lige nu
Foto: Aleksandar Djorovic/Polfoto
Superliga

Danske klubber er de bedste i Europa lige nu

De flotte resultater af SønderjyskE, FC Midtjylland, Brøndby og FC København medfører, at Danmark topper UEFAs koefficient-liste.

Danmark er på nuværende tidspunkt den bedste nation i international klubfodbold. Det viser den nyeste UEFA-kofficient-liste, som Kassiesa (Eksternt link) har offentliggjort. Listen bestemmer, hvor mange pladser i Europa landene tildeles.

De danske klubber topper listen efter de flotte europæiske resultater af SønderjyskE, Brøndby, FC Midtjylland og FC København.

Danmark har sammenlagt scoret 12,5 point, som svarer til 3,125 per klub, og FCM er dén danske klub, der har scoret flest europæiske point i denne sæson.

Midtjyderne har skaffet 4,5 point med fire sejre og en enkelt uafgjort kamp, mens Brøndby har scoret tre point på tre sejre og to nederlag. FCK og SønderjyskE står bege med 2,5 point.

Hviderusland ligger nummer to med 2,875 point i gennemsnit, mens Israel indtager 3. pladsen med 2,625 point i gennemsnit.

Dog skal det nævnes, at flere lande endnu ikke er begyndt på de europæiske turneringer eller har spillet få kampe– eksempelvis de spanske, tyske og engelske hold. De træder først senere i kvalifikationen eller direkte ind i gruppespillet.

Det er derfor, at Danmark, Hviderusland og Israel indtager topplaceringerne på nuværende tidspunkt.