Justesen inden nedrykningskamp: Ove P. har givet mere klare rammer
2016-01-05 12:20
Alka Superliga

Fra i dag kan klubberne i Danmark købe nye spillere til trupperne.

Selv om der allerede er foretaget handler - som Vaclav Kadlec til FC Midtjylland - er det først fra i dag, tirsdag den 5. januar, at det danske transfervindue officielt er åbnet.

Derfor er det først nu, at  Kadlec 'skifter' til sin danske klub, hvor han som sagt må gå på træningsbanen med sit nye hold.

For FC Midtjyllands vedkommende er det dog først i morgen, onsdag, at Kadlec kommer på græs. Det er nemlig først onsdag, at klubben tager hul på opstarten til forårssæsonen i Superligaen.

Transfervinduet lukker igen mandag den 1. februar klokken 23.59, så de aftaler, der kræver en overgangssum, skal altså være lukket inden transfervinduet smækker i. I sommer var det lige ved at gå galt for Hobro, der dog fik lov til at hente den norske angriber Pål Alexander Kirkevold i Sandefjord efter nogle dage med uvished om, hvorvidt aftalen ville falde på plads.

For spillere, der er uden kontrakt, gælder transfervinduets regler ikke, idet de kan skrive kontrakt med klubber efter lukningen af årets første transfervindue.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem er Superligaens varmeste salgsemne?

SUPERLIGA-VIDEO