Superliga

Fem Tippeliga-emner til Superligaen

Flere Tippeliga-spillere er rygtet til Superligaen i denne vinter, men hvem er egentlig de fem mest interessante? Tipsbladet.dk giver svaret.

Nummer 5: Landsholdsprofilens lillebror

Mostafa Abdellaoue
Mostafa "Mos" Abdellaoue, 23 år, angriber
Klub: Vålerenga (udlejet til Tromsø denne sæson)
Tippeligaen 2011: 29 kampe, 17 mål, 3 assist

Nation:
Norge (0 landskampe, men udtaget til ligalandsholdet)

TV2 Norges spillerbørs:
Nr. 93 med et snit på 4,75 ud af 10

Note:
Årets topscorer i Tippeligaen var lejet ud fra Vålerenga til tromsø, og mens Vålerenga måtte tage til takke med en skuffende syvendelpads i Tippeligaen i år, så var "Mos" med 17 mål med til at sparke sølvet til Tromsø. De mange mål har da også åbnet øjnene hos OB, der allerede har afgivet et bud på lillebroderen til landsholdsangriberen "Moa". "Mos" har da også selv en interesse i at komme til Danmark, fortalte han til tipsbladet.dk i slutningen af november. Om det så sker i januar er endnu usikkert, for med de mange mål er Vålerenga mere interesseret i at beholde den farlige måltyv selv, end at sælge ham for småpenge til Superligaen.

David Nielsen:

- "Mos" er bare en rigtig måltyv. Han er okay med ryggen mod mål og okay retvendt, men utrolig god til at positionere sig i boksen. Den mest rene målscorer, jeg har set i år. Det er sådan en spiller, som du ikke rigtig får øje på, og så alligevel scorer han altid mål. Så han er rigtig, rigtig dygtig målscorer.

- Han er ikke på niveau med sin bror [Moa Abdellaoue fra Hannover 96] i spillet ude på banen, men inde i boksen er han endnu giftigere.