Haysen gør transferstatus: Meget glad for Greko
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Haysen gør transferstatus: Meget glad for Greko

Sportschef Hans Jørgen Haysen er glad for udfaldet af januars transfer, og især Christian "Greko" Jakobsen glæder han sig til at se i SønderjyskE.

Der blev sagt goddag og farvel til den helt store guldmedalje hos SønderjyskE i det netop overstående transfervindue. Syv nye spillere kom til, hvis man medregner unge Teit Jacobsen, mens der var seks, der forlod klubben af den ene eller den anden årsag - primært for at tage til FC Midtjylland.

Blandt de nye profiler i SønderjyskE er Marko Mitrovic, Nicholas Marfelt, Eggert Jonsson, Christian "Greko" Jakobsen og Simon Poulsen, og ikke overraskende er det sidstnævnte, der har fået mest spalteplads, men sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig til at følge alle de nye. Først og fremmest fremhæver han Christian "Greko" Jakobsen, der kom til klubben fra Brøndby IF.

- "Greko" ser jeg meget frem til at have en i SønderjyskE-trøje. Det var ikke for ingenting, at vi også forsøgte at få ham, inden han skiftede til Brøndby. "Greko" kan både spille på kanten og i angrebet, og i min verden kan han også begå sig som 8'er i en 4-1-4-1-formation, så han giver os rigtig mange strenge at spille på, siger Hans Jørgen Haysen til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Marfelt er vi også rigtig glade for. Han kommer fra 1. division, og det en den type spillere, vi er dygtige til at lykkes med. Det har vi bevist mange gange før. Folk skal huske på, hvor mange af vores nuværende og tidligere profler var, da vi hentede dem.

- Eggert har noget af den krigeriske attitude, som vi har manglet lidt, mens Mitrovic besidder noget fysisk styrke, som giver os nogle muligheder i offensiven. Fælles for alle er, at de selvfølgelig skal gå ind og bevise sig, slutter SønderjyskE's sportschef.

SønderjyskE er på sjettepladsen i Superligaen inden foråret, hvor vicemestrene møder Esbjerg fB i premieren.