Hjulmand: Vi hungrer efter at vinde
Foto: Jens Dresling/polfoto
Superliga

Hjulmand: Vi hungrer efter at vinde

Kasper Hjulmand er træt af at spille uafgjort, og hungrer efter at vinde forud for kampen mod AaB.

FC Nordsjælland tørner fredag sammen med AaB. Sjællænderne kommer ind til kampen med det bedste udgangspunkt, da man i de seneste fem kampe kun har tabt en enkelt. Hos AaB har man derimod tabt fire af de seneste fem kampe. 

Flere kampe er dog endt uafgjort for FCN, så det er ikke en helt tilfreds Kasper Hjulmand.

– Jeg føler, vi i alle de uafgjorte kampe har haft muligheder for at tage større skridt, og vi hungrer efter at vinde. Det er sejrene, der for alvor tæller, siger han til fcn.dk

Det samme mønster tegner sig dog hos nordjyderne, som heller ikke har haft den fornødne skarphed foran mål. 

– Jeg har set AaB’s kampe, og det er måske lidt det samme for dem, for jeg synes ikke, de i den seneste tid har fået de sejre, som deres spil har berettiget til. De har spillet godt i flere af kampene, men ikke udnyttet deres chancer. Det bliver en hård test mod AaB, og vi skal lægge på, for det kan blive en test i skarphed.

FC Nordsjællands trup ser således ud: 

2   Karlo Bartolec
3   Pascal Gregor
4   Andreas Maxsø
6   Lasse Petry
7   Stanislav Lobotka
11 Mohammed Fellah
12 Ernest Asante
16 Alex Runarsson (M)
17 Andreas Skovgaard
18 Emiliano Marcondes
19 Marcus Ingvartsen
21 Indy Groothuizen (M)
22 Mads “Mini” Pedersen
23 Mathias Jensen
24 Christian “TK” Køhler
25 Adnan Mohammad
29 Benjamin Lund
31 Godsway Donyoh
36 Victor Nelsson