Målzoom: OB - FC Nordsjælland
Illustration
Superliga

Målzoom: OB - FC Nordsjælland

Få et sublimt indblik i Superliga-holdenes styrker og svagheder både offensivt og defensivt.

Få et suverænt indblik i styrker og svagheder omkring scoringer for OB og FC Nordsjælland, der begge både kan skimte europæiske fodbold men på samme tid skal holde øje med nedrykningsstregen. 
 
eye4TALENT.com, der arbejder med digitaliseret scouting og performance-analyse, har zoomet helt ind og sørger i samarbejde med tipsbladet.dk for den helt unikke statistik, der giver stof til eftertanke for både fans, spillere og trænere.

SKUD PÅ MÅL FOR & IMOD:
Begge hold med en negativ ratio på skud på mål for og imod. OB på 25% i scoringsprocent og FCN er nede på 20% - blandt Superligaens laveste.
Mod EFB smed FCN minimum et point pga ineffektivitet i Dangerzone. Dubravka har 2 store redninger i overtiden, men inden da manglede kvaliteten i FCN´s afslutninger.  

DANGERZONE:
OB ligger på 69% på mål imod fra Dangerzone, men ellers er der ikke noget at bemærke på de to hold som mødes i Ådalen ift. Dangerzone – men det kan hurtigt ændre sig.
 
OB MÅL FOR:
OB scorer mange mål efter at have generobret bolden på modstanders halvdel. De har mange dygtige presspillere og eksempelvis Rasmus Falk og Martin Spelmann er meget aggressive i deres presspil. Når OB får erobret bolden går det i ekspressfart ned mod målet - oftest med Rasmus Falk eller Emil Larsen i centrum.
 
OB MÅL IMOD:
Mål imod OB efter standardsituationer er for højt, samt at mistede bolde på egen halvdel også koster en del mål til modstanderne. OB har forsvaret sig godt overfor etableret angrebsspil, og det bliver vigtigt mod FCN, som primært vil være i boldbesiddelse.
 
FCN MÅL FOR:
FCN mangler mål! De producerer stort set ligeså mange skud på mål som førerhunden AaB, men udnyttelsesprocenten er alt for lav. FCN har ikke svært ved at spille sig op til chancer både i åbent spil og efter hjørne eller indirekte frispark.
FCN ligger under gennemsnittet i Superligaen på mål, efter omstillinger fra egen halvdel.  Interessant at følge Uffe Bech´s tilbagekomst til FCN-holdet - han kan i hvert fald bære bolden i høj fart fra egen halvdel.

 
FCN MÅL IMOD:
Som nævnt i forrige Målzoom har FCN lukket mange mål ind efter hjørne- og indirekte frispark. For mange bolde er ikke blevet clearet fra Dangerzone, og det har givet modstanderne mange nemme mål.