Odd fik pengehjælp til Brøndby-forhandlinger
Superliga

Odd fik pengehjælp til Brøndby-forhandlinger

Odd BK måtte have hjælp af eksterne investorer for at kunne betale Brøndby for Fredrik Semb Berge

Fredrik Semb Berge er definitivt fortid på den københavnske Vestegn, efter at Brøndby i går meldte ud, at man har solgt forsvarsspilleren til Odd, hvorfra de blå-gule købte ham i sommeren 2014 – angiveligt for en pris i omegnen af seks millioner kroner.

Så meget har Odd helt sikkert ikke betalt for at få Semb Berge retur, men for den norske klub er forsvarsspilleren alligevel et storkøb. Så stort, at eksterene investorer har måttet hjælpe klubben med at få penge nok til at betale Brøndby.

- De har bidraget med betydelige midler for at få dette til at ske. Uden Yngvar og Berit (navnene på investorerne, red.) ville det ikke have været muligt at hente Frederik, siger Odd-direktør Einar Håndlykken ifølge Varden.

Fredrik Semb Berge var i hele 2015 udlejet til Molde.