FC København satte det hele på plads – næsten i hvert fald – da klubben torsdag aften besejrede AaB på udebane og dermed nærmer sig det danske mesterskab.
Derimod er der mere spænding om medaljerne, hvor SønderjyskE aktuelt er seks point foran FC Midtjylland og AaB, mens Brøndby blot er et point FCM og AaB med sejren på 2-0 i Randers.
Vi har sat Rundens Hold for 29. spillerunde. I en 4-4-2 opstilling.
Målmand: Marin Skender, SønderjyskE (5)
Har til tider udfald, men mod Viborg var der ingen problemer for den kroatiske keeper, der i anden halvleg havde et par meget, meget vigtige redninger. Skender har i en alder af 37 år gode reflekser, og da Viborg FF pressede på til sidst, måtte Skender vise klassen med nogle redninger, hvor der ikke var betænkningstid.
Højre back: Rasmus Nissen, FC Midtjylland (3)
For tredje gang i dette forår finder Rasmus Nissen vej til Rundens Hold. Det sker på baggrund af en strålende anden halvleg, da FC Midtjylland onsdag besejrede Hobro 4-1. I første halvleg var han ikke specielt god på venstrebacken, men i anden halvleg var han kampens bedste spiller, da han blev flyttet over som højre back, og han kronede indsatsen med en strålende scoring.
Central forsvarer: Josip Elez, AGF (2)
For anden uge i træk finder kroaten Josip Elez vej til Rundens Hold. Forsvarsspilleren, der er lejet i Lazio, har fundet ind i et godt makkerskab med Niklas Backman i AGF’s centrale forsvar, og med en sejr på 5-1 er der plads til Elez i denne uge igen, fordi han giver ro og stabilitet i bagkæden.
Central forsvarer: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, FC København (5)
‘Zanka’ fortsætter de spilmæssige gode takter fra sæsonen, og på udebane mod AaB var han banens bedste spiller. ‘Zanka’ har leveret stabile præstationer på et højt niveau hele sæsonen, og selv med en uvant makker ved siden af sig i form af Christoffer Remmer. Den opgave løste ‘Zanka’ godt og holdt både Lukas Spalvis og Thomas Enevoldsen fra fadet.
Venstre back: Marc Dal Hende, SønderjyskE (2)
Marc Dal Hende finder vej til Rundens Hold for anden gang i dette forår. Den tidligere FC Vestsjælland er endnu en spiller, der er gået ind i startopstillingen på grund af skader og har leveret. Nu holder han Joao Pereira ude af holdet, og Dal Hende scorede målet til 1-0 mod Viborg. Samtidig er han personifceret ved fight og vilje, og det så man, da han slog hul i hovedet og spillede videre.
Højre midtbane: Danny Olsen, AGF (2)
Indrømmet, han er central midtbane, så se ham som en kant, der trækker ind i banen. Men der skal bare være plads til Danny Olsen, der igen spillede en strålende kamp for AGF. Arbejder hårdt og er katalysatoren offensivt, der får tingene til at fungere. Får en vigtig rolle i genskabningen af AGF. Mod Esbjerg var han med i meget.
Central midtbane: Daniel A. Pedersen, AGF (3)
Er ved at udvikle sig til en rigtig Superliga-profil. Den tidligere Silkeborg-spiller arbejder hårdt og er blevet meget bedre til at fordele boldene. Tager et stort løbearbejde, og mod Esbjerg var han dominerende på den centrale midtbane.
Central midtbane: Mohamed El Makrini, OB (1)
Første gang, at hollænderen får plads på Rundens Hold. Han kunne sagtens have fået plads før, for El Makrini er en god boldspiller, der ikke er bleg for at lave det hårde arbejde. Er en slags lim på OB-holdet, der får offensiven til at fungere, og mod FC Nordsjælland var han vigtig i de perioder, hvor OB skulle holde i bolden.
Venstre midtbane: David Boysen, Brøndby IF (1)
Banens bedste spiller i Randers. Brøndby havde ikke meget i første halvleg, men det, klubben havde, stod David Boysen for. Kantspilleren scorede til 1-0 og kunne have fået en assist, havde Daniel Stückler scoret på Boysens gode oplæg i de sidste minutter af første halvleg. Tog hævn i anden halvleg, hvor Stückler scorede på Boysens assist.
Angriber: Morten ‘Duncan’ Rasmussen, AGF (2)
Den tidligere FC Midtjylland-angriber er en force for AGF, og onsdag scorede han to gange, da AGF vandt med 5-1 over Esbjerg. Er en angriber, der skal serviceres, og det blev han mod Esbjerg. Og så er ‘Duncan’ giftig.
Angriber: Federico Santander, FC København (4)
Er måske Superligaens bedste angriber. I luftspillet er han enestående, men i spillet med fødderne skal Santander stadig udvikle sig. Det så man også mod AaB, hvor han scorede med hovedet efter et hjørnespark – strålende mål, i øvrigt – mens han lidt senere misbrugte en stor mulighed med fødderne. Spillet med medspillerne var dog rigtig godt, og der er plusser til angriberen fra Paraguay.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udtaget til Rundens Hold.

TransferLIVE: Bekræfter – SL-stjerne på vej væk

Wow – det skal du gøre noget oftere, Osorio!

Så fik han hul på bylden

Afsløring: Felix Beijmo afviser hollandsk klub

Er det Christian Eriksens næste klub?

Afsløring: FC København henter Geovanni Vianney

Tonni Adamsen holder dør på klem for transfer

På vej til FCK? Han var altdominerende

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Nu er der nyt om Eriksens fremtid

Agent til møde med kæmpeklub

I chok: ‘Han bliver en af de bedste nogensinde’

Riis om Vingegaard: ‘Ærgerligt, trist, skuffende’

Afsløring: Brøndby henter ny kant til spotpris

FC København har taget kontakt

Højbjerg reagerer på skandale

Blæst bagover af Thomas Frank

Brøndby må undvære skadet profil

Vildt skifte? Han er fantastisk, siger Schmeichel

Ny kæmpetransfer? FCM klar med stort millionbeløb

Afsløring: FC Midtjylland accepterer kæmpe bud

Brandvarmt Brøndby-emne sat til salg

Neestrup forklarer: Derfor er Onugkha tilbage

Sønderjyske – Brøndby IF

Vilde Roony matchvinder med panenka

Brøndbys milliontransfer slår rekord

Åben for at forlænge med FC København

AGF – Vejle Boldklub

Klar besked til Riemer: Stjerne skal ikke udtages

Kuldegysninger! Det var en vild oplevelse, FCK

FCM er uden stjerne mod Silkeborg

Chok – de er ude efter Patrick Mortensen

Gravesen måber: ‘Genialt indkøb, Thomas Frank!’

Zorniger: ‘Ren overlevelse – vi var døde!’

Transfer tæt på: Her er Højlunds løn

FC Midtjylland – Silkeborg IF

Theo Sander: ‘Drømmer om god fremtid i OB’

Fransk topboss: ‘Vi har ikke nogen aftale med FCK’

Har fået gigantbud: Nu reagerer FC Midtjylland

Dansk kanonkasse i Bundesligaen

Afsløring: Bombe – byder DK-rekord på Franculino

Alexander Sørloth i kæmpeskifte?

Hjulpet af superstjerne: ‘Det vil aldrig ske igen’

Afsløring: Victor Pálsson på plads i AC Horsens

‘En fantastisk situation’

Flere klubber lurer: Er det Dolbergs sidste kamp?

Flick: Sejr efter besværlig kamp kan løfte os

Kongeklubben viser klassen

Afslører millionløn og særlig aftale

Viktor Gyökeres åbner målkontoen i Arsenal

FC København og OB deler i Parken

Arsenal køber Crystal Palace-profil

Damsgaard fik annulleret flot mål i Brentford-sejr

Forsvarer voldsomt udskældt dansk stjerne

Thomas Frank og Spurs sænker City på udebane