Er det Christian Eriksens næste klub?

Hos Danske Spil peger man på Ajax som den mest sandsynlige næste arbejdsgiver for Christian Eriksen.



Op til mandagens landsholdsudtagelse har det mest omdiskuterede emne været Christian Eriksens situation, idet landsholdets mest erfarne spiller som bekendt stadig mangler at finde en ny klub efter afskeden med Manchester United.

Tilbage i marts udtalte Christian Eriksen i landsholdslejren, at han ikke vil lukke døren for en Ajax-retur, og hos Danske Spil har man i skrivende stund også Amsterdam-klubben som den mest sandsynlige næste klub for Christian Eriksen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Spil, hvor der gives odds tre på et skifte til Ajax for Christian Eriksen.

Samtidig vurderer oddssætter Jan Trier dog, at en aftale næppe er lige oppe over for Christian Eriksen.

– Vi vurderer, at der kun er 25 procent chance for, at Christian Eriksen når at få en klub, inden Brian Riemer udtager sit landshold på mandag. Det virker til at være mere end almindeligt besværligt for danskeren at få sat sin underskrift på en aftale – for ellers ville han have gjort det for længst, lyder det fra Jan Trier i pressemeddelelsen.

Christian Eriksen fejrer en scoring under EM-slutrunden sidste sommer (Foto: Alamy).

Flere hensyn

Jan Trier peger herefter på de forskellige ting, der kan være inde i Christian Eriksens overvejelser i forbindelse med at finde sin næste arbejdsgiver.

– Christian Eriksen har ganske givet flere forhold at tage hensyn til. Han vil formentlig gå langt for at bevare sin plads på landsholdet, og det kræver dels, at han får spilletid, og dels, at klubben og ligaen har en vis kvalitet. Samtidigt prioriterer han også sin familie højt, siger oddssætteren og fortsætter:

– Man kan sige, at Christian Eriksen står overfor en klassisk Guldlok-situation: Ligaen og klubben må hverken være for god eller for dårlig til ham. Og på samme måde skal geografien passe til familien. Det lyder let nok, men det er tilsyneladende ikke helt så ligetil, som bare at smage lidt på forskellige tilbud og vælge det bedste, og derfor vurderer vi, at der godt kan gå et stykke tid endnu, før han finder det helt rigtige match.

Hvor ender Christian Eriksen?

  • Ajax
  • Mallorca
  • Wrexham
  • OB
  • Premier League
  • En anden La Liga-klub
  • Ligue 1
  • Bundesligaen
  • En helt anden liga
  • Ajax
  • Mallorca
  • Wrexham
  • OB
  • Premier League
  • En anden La Liga-klub
  • Ligue 1
  • Bundesligaen
  • En helt anden liga

0 Votes

– Hvis vi sætter det lidt på spidsen, så tror vi, at hvis Christian Eriksen skal med i den trup, som landstræner Brian Riemer udtager på mandag, så skal vi nok i løbet af weekenden se et foto, hvor han trækker i en klubtrøje, hvis han også skal trække i rødt og hvidt til næste landskamp… og Eriksen når det ikke, som det ser ud lige nu.

Efter Ajax vurderes Mallorca og Wrexham til at være de mest sandsynlige næste destinationer for Christian Eriksen, begge til odds 6, mens OB giver 10 gange pengene igen.

Det vil dog formentlig være en dum idé at lægge penge på et OB-skifte i denne omgang. Tilbage i juni udtalte Christian Eriksen selv til TV 2 Sport, at han ikke håbede på, at nogen havde sat penge på et OB-skifte, fordi de i så fald ville komme til at tabe deres penge.

Samtidig har Christian Eriksens agent udtalt, at et skifte til Wrexham ikke er Christian Eriksens prioritet.

Lørdag udtalte Christian Eriksens agent til B.T., at den danske stjernespiller sandsynligvis har fundet en ny klub inden de kommende landskampe.

Det er mandag klokken 16.00, at landstræner Brian Riemer udtager sin trup til Danmarks to VM-kvalifikationskampe mod Skotland og Grækenland i begyndelsen af september.







LIVE

LIVE: FCK tager to mesterskaber

39-årig skotte kan blive ny Brøndby-træner

‘Vi skal helst ikke ende som AaB’

‘Det siger alt om, hvor stor Eriksen er’

Værste i 16 år

Fem bud på Brøndbys nye træner

Hjulmand i Real Madrid-transfer? Det er naturligt



STORT INTERVIEW

Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner

‘Jeg skal hjem og banke hovedet ind i væggen’

Uventet diagnose: En ulidelig tanke for Ståle

Han er gratis – ligger lige til højrebenet, AGF!

Forhandler med storklub

Her er FC Københavns vej i Europa



Ole_Nielsen STORT INTERVIEW

Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid

Bekræfter farvel: Åben for dansk skifte

Afsløring: Dansk profil færdig – kan hentes gratis

Reagerer på Superliga-bombe: ‘Genialt køb!’

Brøndby i opråb: Derby-kendelser skal forklares

Han er ny fodbolddirektør i Brøndby



Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser

Beijmo: Derfor skifter jeg til FCK

Afsløring: Silas Andersen nærmer sig kæmpe skifte

Vildt forår i Danmark: ‘Han er for dyr, men…’

Stor klub bekræfter interesse for dansker

Afsløring: Beijmo ankommer før chokskifte til FCK

FC Midtjylland bejler til schweizisk stortalent

FC København kan få Jens Stage-millioner

Kommer med frækt bud på dansk mester



STORT INTERVIEW

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

Her kan du se FC Bayern München mod VfB Stuttgart

Engelsk klub har tilbudt Niels Frederiksen job

Ebola-udbrud sender dansk modstander i isolation

Dommerekspert: Glem det, FCK!

Drop stjernerne, Riemer: Det her er dit landshold!

Tuchel overrasker – vrager store stjerner til VM