Superliga

Superliga: Sådan handler din klub i januar

De 12 sportschefer i Superligaen byder på, hvordan de vil købe og sælge. Transfervinduet er åbnet.

FC København


Carsten V. Jensen, sportsdirektør.

Skal truppen forstærkes? Hvis ja, på hvilke positioner skal I forstærkes?
Ja, det er målsætningen forud for ethvert transfervindue. At styrke et hold og en trup er en proces der kører år ud og år ind, men timingen og tilgængeligheden  bestemmer hvornår spillere reelt lander i klubben.

- Uden at sige for meget kan vi godt afsløre at vi har særlig fokus på de positioner hvor vi har etablerede spillere med udløb til sommer.

- Sker det gennem køb eller via transferfrie spillere?
- Det kan som udgangspunkt være begge dele, men meget ofte må vi betale transfers for spillere der kan styrke holdet. Men Lars J. er jo et godt eks. på at det modsatte også kan være tilfældet.

Regner I med at sælge spillere eller på anden måde skille jer af med spillere i januar?

Vi ønsker som udgangspunkt ikke at afhænde stamspillere, men for næsten alle transfervinduer gælder det at nogle spillere af en eller anden årsag ikke er her længere når vinduet er lukket. Gennemsnitligt vil der være tale om 2-4 spillere og nu må vi se hvad det kommende vindue bringer.   

Hvor langt er I på nuværende tidspunkt - midt i december - med planlægningen af januar-vinduet. Er der allerede aftaler på plads?
- Som sagt så foregår arbejdet med at scoute, registrere, planlægge, evaluere og forhandle året rundt og vi har altid en liste af prioriterede emner klar. Billedet af egne behov ændrer sig også ligesom markedet af tilgængelige spillere ændrer sig. Aftaler kan gå i vasken på få øjeblikke ligesom nye muligheder kan vise sig.

- Vi har som bekendt fået Lars J. på plads og det er glædeligt. Men vi er fortsat i markedet og måske lykkes vi med flere transfers. 

Hvad vil gøre det til et godt januar-vindue for din klub?
- Vi har allerede mange gode fodboldspillere og  et godt hold ellers lå vi ikke i spidsen af ligaen. Men målsætningen er uændret og som altid ønsker vi som minimum at være usvækket, men vi ser også gerne at vi kunne være styrket når vinduet lukker i slutningen af måneden.