Sviatchenko om fremtidsdrømmene: Mit mål er at komme til Chelsea
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Sviatchenko om fremtidsdrømmene: Mit mål er at komme til Chelsea

Erik Sviatchenko vil gerne til Chelsea på et tidspunkt i sin karrieren, og han har planen klar.

Erik Sviatchenko har i 2015 haft mange store oplevelser med mesterskabet og det europæiske eventyr med FC Midtjylland samt landsholdsdebuten og målet mod Frankrig. Nu kan det være, at 2016 bliver under lidt andre himmelstrøg, hvis det bliver til et salg i januar for forsvarsspilleren.

Mandag eftermiddag lavede FCM-forsvarsspilleren en spørgsmåls-session på sin Facebookside, hvor alle fra nær og fjern kunne stille ham spørgsmål. Mange af dem handlede især om fremtiden.

 

Kære alle De næste 30 minutter vil jeg svare på spørgsmål fra jer fans. Spørg løs og jeg vil forsøge at svare på så meget som muligt.

Posted by Erik Sviatchenko on Tuesday, December 22, 2015

Her var det en Erik Sviatchenko, der ikke ville afvise, at han sagtens kunne være i FC Midtjylland et halvt år mere. Særligt med tanke på, at Manchester United venter i Europa League for Midtjylland.

- Jeg må se tiden an. Se om der kommer en spændende udenlandsk klub. Jeg synes dog, FCM er interessant endnu med Europa i mente samt guld-drømmene, skriver Erik Sviatchenko i en kommentar.

Hvis det alligevel skulle blive til et salg allerede i januar, så er han heller ikke bleg for at tænke stort. Ønskeligaen er Premier League, mens Chelsea er drømmeklubben for dansk-ukraineren. Vejen dertil er også ligetil for ham, som handler om at komme til en klub i Premier League, hvor han kan bevise sig.

- Fast mand i Premier League - og så køber Chelsea mig, lyder det fra Sviatchenko.

I Superligaen er FC Midtjylland fire point efter FC København på førstepladsen efter et hårdt efterår, hvor især de sidste måneder pegede på et træt hold.