Transferplanen: Scorer kassen på Bruninho og skal nu forstærkes
Foto: FCN.dk
Superliga

Transferplanen: Scorer kassen på Bruninho og skal nu forstærkes

Skal der købes spillere, og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her FC Nordsjælland.

To offensive profiler er på vej ud af et angreb, der i forvejen var ufarligt i efteråret. Det varsler om flere indkøb til de forreste pladser for FC Nordsjælland, der med de nye ejere i december også burde have den økonomiske formåen til at forstærke sig. Og så vil cheftræner Kasper Hjulmand formentlig også gerne påvirke trupsammensætningen.

Tilgang:
Tobias Mikkelsen (Rosenborg)
Mathias Hebo (FC Vestsjælland, lejeretur)

Afgang:
Ivan Runje (Omonia Nicosia)
Bruninho (Guangzhou)

Kontraktudløb til sommer:
Adam Örn Arnarson – Forsvar
Andreas Maxsø – Forsvar
Jonathan Vervoort – Forsvar
Martin Vingaard – Midtbane
Mathias Hebo – Midtbane

De kan blive solgt:
Den mest åbenlyse er Joshua John. Mandag formiddag fortalte sportschef Carsten V. Jensen, at de han var i udlandet for at forhandle klubskifter på plads. Dermed ligner det altså et snarligt farvel til John, hvis rolle har været at skabe og score mål for FC Nordsjælland. Bruninho er allerede efter et halvt år solgt til kinesisk fodbold.

Derudover har der været en del rygter om unge Emre Mor, der fik debut i november måned. U/19-landsholdsspilleren skulle efter sigende være på blokken hos en række af de største klubber i England, mens også eksempelvis Galatasaray meldes interesseret.

I begyndelsen af januar fortalte Mors agent til tipsbladet.dk, at en udenlandsk klub allerede havde afgivet et bud på angriberen, men det ville klubben hverken be- eller afkræfte. Skulle Mor blive solgt, vil det dog ikke medføre et stort sportsligt aftryk for FCN, da han kun har to ligakampe bag sig. FC Nordsjælland vil ganske givet forsøge at udvikle talenter og gøre ham bedre, så han kan bruges på klubbens førstehold i stedet.

TRYK PÅ NÆSTE SIDE FOR AT SE, HVOR FC NORDSJÆLLAND SKAL KØBE