Video : Tipsbladet
VM

TV: Se FCK's Zeca score på Courtois, men Lukaku sikre Belgien VM-billetten

FC Københavns nye græske midtbanemand, Zeca, viste gode takter og scorede endda et sjældent mål, da Grækenland tabte til Belgien, der nu er VM-klar. Se højdepunkter her.

Når landskampspausen er slut, får FC København for første gang glæde af nyindkøbte Carlos Zeca. Midtbanespilleren er nemlig af sted med det græske landshold i øjeblikket, og her gjorde han sig positivt bemærket søndag aften.

Han udlignede for sit land mod Belgien på en fin flugter, der ikke levnede Thibaut Courtois i målet mange chancer. Desværre for Zeca og co. var det ikke nok til en sejr, da Romelu Lukaku minuttet senere headede bolden i mål til 2-1.

Dermed er Belgien som det første europæiske land klar til VM i Rusland til næste sommer. 

FC København-fans skal næppe forvente, at Zeca kommer til hovedstadsklubben med masser af mål i støvlerne. Scoringen mod Belgien søndag aften var hans første af slagsen siden 2014. 

I videoen i toppen af artiklen kan du se begge de førnævnte mål og alle de andre højdepunkter fra opgøret.