Spillerne hader det også: Kyl den hands-regel ud!

Vi har set det igen og igen, og det gør ikke situationen den mindste smule bedre: Få nu lavet den hands-regel om, så den passer til den moderne VAR-æra.



Kan I huske dengang, I blev glade for at spille fodbold?

I skolegården, i den lokale fodboldklub, med vennerne i børnehaven, fritteren eller kvarteret?

Senere blev det fedt at se på skærmen, Superliga, Premier League, landshold, VM – der er så meget at blive forelsket i ved det her simple spil, man kan spille nærmest ethvert sted, bare man har en boldlignende genstand.

Dem af jer, der blev forelsket i fodbold, da en forsvarsspiller fik pløkket en bold på hånden på 60 centimeters afstand, eller en spiller totalt ude af balance strejfede kuglen med armen på et hjørnespark, og der blev dømt straffespark: Gider I ikke sende mig en mail på [email protected] og beskrive oplevelsen?

Jeg siger ikke, alt i fodbold skal være lutter lagkage og gyldne højdepunkter, vi alle kan samles om, men der må også være grænser for, hvor dumme og ødelæggende regler, vi skal leve med.

Kent Nielsen (til højre) gider ikke hands-straffespark efter VAR. Rasmus Bertelsen, Randers-cheftræner, er heller ikke fan. Foto: Alamy

Jeg har gået op og ned af Superliga-spillere og til tider udlandsproffer i snart to årtier, og jeg kan godt love jer, at jeg endnu har til gode at møde en markspiller eller målmand, der lever af fodbold og af at vinde og synes, hands-straffespark bare er pissefede.

De hader – hader – HADER – de der umulige straffespark, og det gælder også de offensive spillere, der får dem, og, når man taler uformelt med dem, også de straffespark, de selv får tilkendt.

Det her er mennesker, der lever af at vinde og til tider lemlæster deres krop og sjæl for de næste tre point og den næste titel, og de hader de elendige, uduelige regelrytter-straffespark, hvor VAR og fodboldloven vader ind på scenen og brøler, at alt handler om dem selv.

Det her er ingen bebrejdelse af dommere eller VAR-vogne – de følger bare de regler, de får stukket i hånden.

Nej, oprøret skal gå hele vejen til IFAB, der laver spillets regler, og til FIFA og sekundært UEFA (som dog ikke er nær så slemme), der accepterer det vanvid i millimeter-retfærdighedens og de mange scoringers navn.

Tak til Kent Nielsen og Nicolai Larsen
Før landsholdspausen var det Silkeborg og Brøndby, der undrede sig over straffespark mod FC København og FC Midtjylland i situationer, hvor jeg godt nok heller ikke har tænkt mig at dømme straffespark i den lokale klubs U/10-kampe.

Silkeborgs Nicolai Larsen og cheftræner Kent Nielsen skal have enorm ros for konsekvent og igen og igen at sige, reglerne er noget møg, også når de selv har fået straffespark tilkendt.

Hvis der er en sag, der må kunne forene Superliga-klubberne, for det kan jeg høre, den stort set gør, må det da være i fællesskab at få sagt fra.

Mine ører bløder, hver gang jeg skal høre på det her emne eller ser forskellige tåbelige små-forseelser i Superliga-kampe komme til at fylde mere end kampen bagefter.

Jeg vil hoppe op og falde ned på, om en eller anden snittede bolden med lillefingeren i feltet, og jeg er fløjtende ligeglad med, at reglerne siger, der skal dømmes straffespark.

Mathias Kvistgaarden og mange andre spillere i Superligaen og udlandet kan finde mange sjovere måder at vinde og tabe fodboldkampe end via hands-straffespark. Foto: Alamy

Reglerne for hands og straffespark skal med al tydelighed laves om, det kan ethvert tænkende menneske se, for de evige diskussioner og de dumme straffespark ødelægger så meget mere, end det giver fodboldspillet.

Premier League besluttede sig før denne sæson, at der skulle betydeligt mere til for, at VAR griber ind, herunder når nogen rammer bolden med hånden eller armen. Jeg kan ikke se, hvad der hindrer, at vi gør det samme i Danmark.

Vi taler jo ikke om, at Luis Suárez skulle have lov til at agere ekstra målmand som ved VM 2010 – den slags skal selvfølgelig give straffespark og direkte rødt kort.

Men dommerne laver i forvejen hundredvis af skøn hver kamp, og hvis der ikke tydeligt er at tale om et bevidst forsøg på at tage bolden med hånden, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan indføre indirekte frispark for hands i feltet i stedet for straffespark.

Fodbold har aldrig og skal aldrig handle om at være dygtig og heldig at få straffespark, og det er fuldstændig blæst, at hånd på bolden ethvert sted og i hvilken som helst situation skal udløse 75-80 procent chance for en scoring til det modsatte hold.

Når spillere, trænere og rigtig mange fans og fodboldentusiaster synes, den her regel er helt i skoven, er det reglen, der skal kyles i skraldespanden og tilpasses spillets ånd og omstændigheder i 2024, og det kan kun gå for langsomt.





LIVE

VM-LIVE: Fransk stjerne raser

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

Her er AGF’s Champions League-modstander

Tæt på FCK: Rekordsalg og flere kæmpe scoops

Afsløring: Bombe – FCK tæt på Kristjaan Speakman

Her er FCK’s modstander i Conference League

Her er FCM’s Europa League-modstander

Køber Mads Bidstrup til spotpris



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Raser over Messi-situation: Skandaløst!

Av – skræklodtrækning for FC Midtjylland!

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Officielt: Real Madrid henter Premier League-ikon



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Hård straf: Sydsiden Øvre lukkes i to kampe

FCK-boss roser varm bomber

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

På vej til FCK: Også på blokken i engelsk klub



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afsløring: FC Nordsjælland henter Søren Krogh

Rangerer AGF over Lech Poznan

Brøndby henter keeper – her er planen

TransferLIVE: Koster 900 millioner

Får afvist bud på dansk profil

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard

Meget hård tilskuerstraf til FCK

Sådan endte han i Danmark: ‘Fantastisk udvikling’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank

De lurer på Kjærgaard