FYRING ELLER EJ? Ligegyldigt. At David Nielsen er fortid i AGF efter lørdagens kamp mod FCN lå lige på den flade.
David Nielsen har længe set ud som en, der sagtens kunne finde på at sige ‘så er det edderhakkeme nok’ – og han bekræfter også i pressemeddelelsen, at energien er forsvundet. Fra ham – og dermed holdet, der også i lange perioder har spillet som om, at de gerne ville have en ny cheftræner.
FORHOLDET MELLEM David Nielsen og Stig Inge Bjørneby har heller ikke – set udefra – lignet en dans på roser.
Inden brostenene hagler ned over David Nielsen, så lad os skære det ud i aarhusiansk pap, at han har været en succes i AGF. Uden tvivl.
Et er resultaterne, hvor top-seks målsætningen er opnået to år i træk med en tredje- og fjerdeplads til følge, men noget andet er den stolthed, David Nielsen har bragt ind i klubben.
Efter AGF i mange år har været en duknakket patient, så har David Nielsen banket noget rygrad ind i klubben – og hans samspil med fansene har været eminent.
ALLIGEVEL ER afskeden med David Nielsen det eneste rigtige efter en miserabel sæson, hvor intet er lykkedes, og som startede med en afgrundsdyb fiasko mod nordirske Larne tilbage i august.
Så var linjen ligesom lagt – og desværre for AGF blev den ikke afveget synderligt.
At AGF nærmest kun blev reddet af et Vejle-hold, der havde svært ved at stikke og bekende, er sønderivende pinligt.
Skåret helt skarpt, så blev AGF vel kun blev frikendt for et sandt nedrykningsdrama i sidste spillerunde, hvis ikke Lawrence Thomas havde droppet i Halderslev og dermed sikret AGF tre vigtige point i i den første kamp i nedrykningsspillet.
SÅ NEJ, DAVID Nielsen har bestemt ikke leveret, men det har sportschef Stig Inge Bjørnebye denondefløjtemig heller ikke.
Nordmanden med Liverpool-baggrunden har eksempelvis brugt historisk mange penge på at styrke truppen op til denne sæson, men må slukøret erkende, at de mere end 40 millioner kroner penge er brugt endnu dårligere end på en stak russiske aktier…
Som Aarhus Stifttidenes chefredaktør Jan Schouby meget præcist slog fast overfor Tipsbladet om de mange penge brugt: Mikael Anderson har ikke vist sig ret meget bedre end Bror Blume, og Eric Kahl er vand ved siden af Casper Højer. Kevin Diks er lysår bedre end D’Alberto og Oliver Lund.
Svært at være uenig.
Læs også: Her er fem bud på David Nielsens afløser
DAVID NIELSEN var selvfølgelig ikke Stig Inge Bjørnebyes opfindelse al den stund, nordmanden kun har været i klubben et års tid, men det bliver den næste træner, som netop bliver nordmandens vigtigste opgave, nemlig at finde den rigtige.
Og for Stig Inge Bjørnebye er skjoldet med navnet David Nielsen nu fjernet.
Nu peger pilen entydigt på sportschefen, hvis AGF-projektet ikke viser tydelige tegn på forbedring.
Der er ikke plads til endnu et fjumreår for Stig Inge Bjørnebye – for så må han være næste mand ude af døren!
LIVE
LIVE: FCM-kamp skraber europæisk bund
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland forlænger med Emefile
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
TOPNYHED
Andreas Cornelius-agent langer ud
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Her kan du se FC København mod Braga
TIPSBLADETS DOM
Victor Nelsson på hælene for FC Nordsjælland
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
FANKLUBBEN
Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!
OPTAKT
Gent – AGF
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Her kan du se K.A.A. Gent mod AGF
EKSKLUSIVT
Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
