Brøndby-træner med DK’s bedste jobforsikring

Stjernerne flyver ud af Niels Frederiksens Brøndby-trup, men det gør forventningerne så også, mener Tipsbladets kommentator, Allan Olsen



OK, MÅSKE ER det upassende, at tale om trænerfyringer allerede inden Superligaens første runder er spillet færdig, men vi skal lige endnu et smut ned ad den vej.

For alle ved jo, at manden med fyringsleen er en uundgåelig følgesvend i moderne fodbold. Derfor.

Torsdag skrev jeg om Jess Thorup, der muligvis står overfor et guld eller forsvind-forår, men sparker vi kuglen fra Parken til Brøndby, så ser det helt anderledes ud.

Min påstand er, at Niels Frederiksen har en af Superligaens bedste jobforsikringer.

Årsag: Når profilerne flyver ud af holdet i heftigt tempo, så falder forventningerne til Brøndby-holdet – og dermed sænkes barren for, hvornår Niels Frederiksen ikke leverer.

I SOMMERVINDUET forsvandt Jesper Lindstrøm, Lasse Vigen, Martin Schwäbe og Anthony Jung, mens vinteren har budt på farvel til profilerne Mikael Uhre og Morten Frendrup. Og hvem ved, om Andreas Maxsø også forsvinder til Rusland eller USA.

Alt sammen lige efter strategien i Brøndby, hvilket jeg skrev om her, men også salg, der efterlader Niels Frederiksen med kæmpe udfordringer.
Ikke mindst salget af Mikael Uhre kommer til at gøre nas på Brøndby i foråret.

NU ER DET selvfølgelig ikke sådan, at Niels Frederiksen kun må stille op med ti mand eller dårligt kan fylde bænken. Salg og køb giver også ny energi, nye muligheder  – og dem har netop Frederiksen været pænt dygtig til at gribe i farten.

For der bliver købt billigt ind – og et kig på sommerens tilgange afslører vel, at kun Henrik Heggheim kan få betegnelsen pletskud sammen med forfremmelsen af Mads Hermansen i kassen.

ALLIGEVEL HAR Frederiksen med en kongeslutspurt bragt Brøndby op på tredjepladsen inden forårsstart, men man kan godt frygte for Brøndbys halvår med Frendrup og Uhre ude.

Jo, jo – Joe Bell har fået de fleste klokker til at ringe på Vilfort-looket og talentet er uomtvisteligt, men bliver det forløst allerede? Og hvem hulen skal lave de mål?

Selv de mest kritiske Brøndby-fans har accepteret, at selv bronzen kan bliver svær nok at forsvare – og skulle selv den kikse, så er det stadig svært at se Niels Frederiksen få sparket med de betingelser han arbejder under.

PÅ DEN FACON er Brøndby i den nuværende forfatning og Niels Frederiksen det perfekte match.

Bankmanden piver ikke over saldoen, der gør godt for økonomien i Brøndby, men giver minusrenter på de sportslige muligheder.

Læg oveni, at ‘Niller’ i sidste sæson sikrede Brøndby det første mesterskab siden 2005 (!) – og så lander vi i en cocktail af svære arbejdsbetingelser og historie, der gør ham pænt jobsikker.

SELVFØLGELIG KAN foråret teoretisk ende så elendigt for Brøndby, at man er nødt til at kyle Niels Frederiksen ud, men det er trods alt svært at se for sig. Bedre er førfølgerne heller ikke. 

Så lige nu er Niels Frederiksen måske den mest sikkert siddende Superliga-træner. På grund af fodbolddirektør Cratsen V. Jensens succes med atter at sælge spillere og selvfølgelig et mesterskab.

Sådan kan verden også være så sindrigt indrettet i topfodbold.





Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne




LIVE

TransferLIVE: Er det hans løn i FC København?

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

AGF snydt for ny profil

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om



LIVE

Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Brøndby IF – Sønderjyske

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Afsløring: FC København henter Diant Ramaj

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

‘Det er noget afsindigt rod’

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift