PODCASTS ER efterhånden lige så talrige som Michael Dyrby-undskyldninger, men når nu en Superligaprofil og landsholdsspiller som Pione Sisto sætter sig bag mikrofonen, er der måske alligevel grund til at lytte med. Du kan høre episoden her
Ikke mindst når gæsten er Mathias Zanka Jørgensen, der i herlig grad deler vandene med kontant stil og verbale hug.
Vi er helt klart i snakke, sludre, go’e-venner-stilen, hvor Pione Sisto giver den lidt som hjemmepsykolog, men også får prikket lidt til myterne om fodboldspillere som de seje, cool og upåvirkelige overmennesker. Strålende.
PROGRAMMET ER uden egentlig vinkling, og man kunne godt savne en journalistisk type til at få gjort samtalen skarpere.
Det har dog næppe været formålet, for i den sidste del af udsendelsen får de begge løftet sløret for, at deres respekt for medier journalister åbenbart kan ligge på bagsiden af en skrueknop.
''Såkaldte journalister, manipulation, få det hele på skrift'', bliver luftet for åben mikrofon, men kæden hopper da helt af for Mathias Zanka Jørgensen med sætningen om, at ’’Før i tiden inde i FCK, hvis man ikke ville snakke med nogen, der ikke var rettighedshavere, så kunne de 'go fuck themselves' på en eller anden måde’’.
Seriøst?
HAN HAR SIKKERT ret i, at han kunne opføre sig som han ville, men viser desværre også noget om tilgang til at kunne vælge til eller fra alt afhængigt af, om det lige passer ind i Mathias Zanka Jørgensens verden. Et sted, der også bliver defineret af dette citat: ’’Jeg er da fuldstændig ligeglad med, om jeg opfører mig som en idiot (overfor medier, red.) – det gør jeg også på fodboldbane’’.
VI MÅ FORSTÅ på Mathias Zanka Jørgensen, at han gør det for klubbens skyld, altså spiller idiot – og at det var der ikke længere så meget opbakning til i hans seneste ophold i FCK.
Velkommen til en verden, hvor man ofte taler af hjertens lyst, når det hele spiller eller man skal have signaleret, at man gerne vil til en anden klub, mens man lukker i som en østers, når tingene går ned ad bakke.
En metode Mathias Zanka Jørgensens vært, Pione Sisto med det skrøbelige sind også har benyttet sig flittigt af, men som er uprofessionelt og ærlig talt noget barnligt.
DER KAN SELVFØLGELIG være enkelte tilfælde, hvor det kan være i orden, men generelt, så bliver kortet med ’jeg/han har ikke lyst’ trukket alt for ofte. Af spillere, af klubbernes presseafdelinger.
Som når pressen ikke kan få lov at tale med Kamil Grabara efter han høvlede en bold ud på AaB’s fans – eller når Lukas Lerager blot stiller op for at aflevere en bredside mod Stig Tøfting og ikke gider svare på andre spørgsmål.
Tyndt.
Og nej, det er ikke bare et FCK-fænomen, for spillere fra FCM, AGF og Brøndby ryger også med på den galej.
JA, JEG ER SELVFØLGELIG på pressens side. At medierne skal være fansenes og alle andres vej ind til spillerne på godt og ondt er stadig en vigtig del af fodboldens verden. Også for de medier, der ikke er rettighedshavere.
Selvfølgelig bliver der også begået fejl og lavet elendig journalistik, men helt generelt, så sidder det mest vist ret godt indenfor skiven – og mon ikke det kunne blive endnu bedre, hvis der var en større åbenhed og accept af mediernes rolle hos typer som Pione Sisto og Mathias Zanka Jørgensen?
TIL GENGÆLD EN SJOV tanke fra podcasten, at man skulle tage gennemsnittet af alle karaktergiverne hos de forskellige medier for at få et mere retvisende billede – og endnu sjovere at høre Pione Sisto sige, at 90 procent af alle spillere lade sig påvirke af dette ’karakterpis’.
Ikke mindst når man igen og igen har hørt spillere sige, at ’det lort læser de ikke….’.
Nå, skud ud til Pione Sisto for podcasten. Modigt, men også et tydeligt bevis på, at et journalistisk filter gavner både lytterne og de medvirkende.
