Eksplosiv Brøndby-nyhed: Nu er der krig

- Hvis Brøndby skal flytte sig, så var salget uundgåeligt, men David Blitzer og de øvrige investorer skal nu bevise, at de er en langt bedre ejer end de mange andre udlændinge, der har forsøgt sig i Danmark, mener Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen



HAR BRØNDBY SOLGT sig til djævlen selv – eller er det et djævelsk smart træk, der sender Brøndby på himmelfart?

Dagens eksplosive nyhed fra Brøndby kommer næppe som et chok for dem, der har fulgt bare en smule med, men derfor vil David Blitzers – og Global Football Holdings – overtagelse af Brøndby alligevel skabe en del ravage i dansk fodbold. Men allermest i Brøndby.

Nu er der ikke noget, der er mejslet i beton, men det er næppe forkert at slå fast, at HVIS Brøndby skal følge med i det tempo som FCK og FCM forøger budgetterne med, så var et uundgåeligt skridt at bringe en ny investor ind i klubben.

JAN BECH ANDERSEN har – måske forståeligt nok – ikke den store lyst til fortsat at være ham, der skal åbne tegnebogen – og uanset hvordan man vender og drejer det, så har den til tider omstridte formand været en gave for Brøndby.

Uden Jan Bech, så havde fundamentet under Brøndby formentlig været i en sørgelig forfatning, men det store spørgsmål er selvfølgelig, om Jan Bech har solgt til de rigtige? Altså denne investorgruppe, hvor David Blitzer er en af 10 investorer, hvor Scott McLachlan er frontfigur.

ET ER SELVFØLGELIG David Blitzers engagement og ansættelse i ejendomsselskabet Blackstone, der helt sikkert vil få en del lejeres blodtryk til at stige alarmerende, men der er mange andre sten i Brøndby-skoen. I hvertfald for store dele af fangrupperingerne.

Den allerstørste modstand, fornemmer jeg, handler om David Blitzers og Global Football Holdings engagement i en stribe andre fodboldklubber, altså at de er flerklubsejere.

Brøndby bliver dermed indlemmet i et sportskonglomerat, hvor frygten blandt modstanderne af Blitzer-ovartagelsen helt klart går på, Brøndbys selvstændighed og særegenhed forsvinder.

Eksempelvis skriver Alpha sådan her:

‘’Med David Blitzers engagement i seks fodboldklubber ser vi ham på ingen måde forenelig med fair konkurrence og godt ejerskab i fodboldverdenen. Han er en del af en tendens med flerklubsejerskaber, som vi mener, at der bør være et totalforbud mod i fodbolden, og som vi aldrig ønsker, at Brøndby IF bliver en del af’’.

SYMPATISK – OG flerklubsejere er sgu’ også noget, fanden har skabt, men noget af bekymringen kan være overdrevet. Jeg ser ikke noget tegn på, at de enkelte klubber taber deres identitet, selvom det naturligvis vil gøre ondt langt ind i sjælen på de mest hardcore Brøndby-fans.

Jeg ser da også et helt klart signal fra investorgruppen om netop det med Jan Bech Andersens fortsatte status som bestyrelsesformand – og jeg fornemmer også, at Brøndbys værdier har været et debatemne undervejs i forhandlingerne.

HVIS SALGET går endeligt igennem får Brøndby godt 225 millioner kroner til investeringer i klubben, hvilket i danske sammenhænge er en kæmpe sum. Skal man være kritisk, så skal beløbet dog spredes ud på så forskellige ting som lounges, solceller, masterclass, administration – og selvfølgelig spillertrup, så derfor er dette første skridt ikke nok til at bringe Brøndby op til de sportsliger ambitioner.  

De er nemlig naturligt nok også opjusteret, hvor Brøndby nu rækker ud efter mesterskaber og europæisk gruppespil.Det sidste faktisk hvert år, men det koster altså nogle knaster.

Man skal heller ikke undervurdere betydningen af den kasse af knowhow, Brøndby nu kan trækker på. Det er en investorgruppe med et enormt netværk, en masse viden – og ikke mindst fingeren på pulsen i forhold til at drive moderne fodboldforretninger.

Til gengæld savner man en forklaring fra Brøndby på, om Ivan Bravo, direktør i Qatars Aspire Academy og som i andre sammenhænge arbejder tæt sammen med David Blitzer, også har været eller er en del af Brøndbys nye setup. Og hvorfor skal det være hemmeligt, hvem de 14 investorer i Global Football Holdin er?

NU SKAL MAN selvfølgelig ikke overdrive betydningen af nye ejere, men det her er et voldsomt signal og en krigserklæring til både FCK og FCM. Vi var her først – og vi vil igen være størt, er vel nogenlunde budskabet. Det kan ikke læses anderledes end, at dette skridt kan være et kvantespring for Brøndby, hvis ellers de nye ejere er dygtige nok.

Ja, der vil være sure, vrede, bekymrede fans, der bander moderne fodbold langt væk, men jeg har svært ved at se andet end, at det her er en stor og vigtig aftale for Brøndby. Nu skal investorgruppen så bevise, at de er langt bedre ejere end mange af de andre udlænginge, der har forsøgt sig i Danmark.





Superliga-LIVE: Dickoh hylder Brøndby for transfer




LIVE

TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?

Sporting ringede – Helenius tog i biografen

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Eriksen spottet – nu er der nyt

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord

Lyngby BK – AGF



LIVE

Superliga-LIVE: Dickoh hylder Brøndby for transfer

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Silkeborg IF – FC København

Klar besked om AGF



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF i kontakt om norsk angriber 

FC Nordsjælland – Randers FC

FC Midtjylland – AC Horsens

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen

Infantino dropper udskældt FIFA-plan

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

Transfer på vej: AGF vil score millioner

Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent

‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

‘En trøstepræmie af en turnering’

Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager