Vild FCM-transfer: Et gigantisk scoop

– At FCM kan gøre aftalen med Anders Drejer permanent er både overraskende og en kæmpe triumf for klubbene, mener Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen



‘NA ZDOROVJE’! Ja, nu var det måske ikke meget russisk, Anders Dreyer nåede at lære i tiden i Rubin Kazan, men vi kan da roligt skåle for, at vi får lov til at se Dreyers enorme talent i Superligaen igen.

Og mon ikke de også hælder lidt ekstra i glasset i FCM efter denne giganttransfer er i hus? Det tror jeg, for det er et gigantisk scoop af Superligaens sølvvindere.

Med en lidt slidt frase, så får midtjyderne rent faktisk en spiller, der burde være for god til at optræde i Superligaen, men de helt særlige omstændigheder gør, at Anders Dreyer nu tørner ud for vicemestrene.

Fantastisk for FCM, fremragende for Superligaen – foruroligende for konkurrenterne!

ER DET SÅ uambitiøst af Anders Dreyer at søge tilbage til de trygge rammer i FCM? Nej, sagen var vel så tilpas kompliceret, at FCM stod med de klart bedste kort på hånden.

24-årige Anders Dreyer ville nemlig ikke bruge endnu et år på en midlertidig løsning, hvilket er fuldt forståeligt, og derfor skulle andre potentielt interesserede klubber købe Dreyer fri af Rubin Kazan med alle de forviklinger, det ville føre med sig i forhold til at handle med russerne – og mon ikke de også øjnede en mulighed for at ‘leje’ ham i det år, hvor kontrakten fortsat ville være suspenderet?

Her kunne FCM nemmere bare sløjfe Rubin Kazans gæld på i omegnen af 37 millioner kroner, smide nogle millioner oveni og dermed sikre sig Dreyer på en permanent kontrakt for 42 millioner kroner, men hvor kun de 5 millioner altså er faldet i kontanter.

DET GØR ANDERS Dreyer til Superligaens dyreste, men stadig en stærk handel af FCM.

For der er næppe tvivl om, at Dreyer næppe fortsæter i FCM helt frem til 2026, hvor kontrakten udløber. Nix, der er med garanti lavet en aftale om, at han skal sælges om et års tid – og dermed lever udlandsdrømmen stadig hos Dreyer – og FCM kan måske lave et salg i 80-90 millioner kroners klassen.

Hovedpersonen får selv ro på efter et turbulent forår, og han kan nu helhjertet jagte den VM-plads, der naturligvis bør være et mål for den boldbegavede kantspiller. Det havde selvfølgelig været nemmere fra en klub i en af de store ligaer, men herfra ligner det alligevel fin karriereplanlægning i en vanskelig situation.

Pione Sisto skulle ifølge Claus Steinlein være flyvende før sæsonstart.

MED KØBET AF Anders Dreyer får FCM da også sendt et alvorligt signal i mesterskabskampen. Der er få – om nogen – med de samme individuelle kvaliteter i Superligaen som Anders Dreyer.

Det skulle da lige være kantmakkeren til Anders Dreyer, nemlig Pione Sisto, der var en katastrofe i sidste sæson, men tænk et kantpar, hvis problembarnet Sisto genfinder sit niveau.

Det mener Claus Steinlein, men nu kan han jo også tale en sulten ko ud af en kløvermark – og måske sælge den en lettere brugt bil bagefter…

FCM-direktøren løber i hvertfald sjældent tør for ord, og senest har han kastet sig ud i en længere salgstale om Pione Sisto. Han vil – skal man forstå Steinlein rigtigt – ganske enkelt brænde Superligaen af.

KYNIKEREN VIL selvfølgelig sige, at det minder lidt for meget om lovordene om superfloppene Rafael van der Vart og Marrony, men hul i det. Jeg går med Steinlein.

Eller det vil sige, jeg håber virkelig, han har ret, og det må også brænde så dybt i Pione Sisto selv, at han skal vise, hvorfor han er udstyret med nogle af de største evner i Superligaen.

Talentet er kæmpestort, men det er alt, alt for længe siden, at vi har set det for fuld smadder, og man kan frygte, at talentet er tabt i underlige frugtkure  – og dårlig rådgivning.

Under alle omstændigheder, så må det være sidste chance for Pione Sisto, hvis han vil vise, at han stadig er en blændende fodboldspiller. For ender denne sæson på samme måde for Pione Sisto, så ser det mere end vanskeligt ud.

Men måske formår netop Dreyer, at trækker Sisto op – og så kan der for alvor ske ting og sager i FCM’s offensiv.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.





► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

FC Midtjylland – FC København

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

AGF – Sønderjyske

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

Brøndby IF – Lyngby BK

FC København bekræfter transfer

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Journalist åbner for chokskifte

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler