SUSET OG forventningens glæde er velkendt. Når ens hjerteklub sender det næste store talent på banen, den næste Zlatan Ibrahimovic, Wayne Rooney – eller måske Thomas Delaney, hvis vi skal runde Superligaen.
Og det skal vi.
SAGEN ER nemlig den, at FCK var ved at revne af stolthed, da den sidste Conference League-kamp blev vundet med et hold med en gennemsnitsalder på 21 år og 348 dage.
Flot nok, men skal vi ikke bare sige, at der er rigeligt plads til eksperimenter, når vi taler netop Conference League og en gruppe med hold fra Gibraltar, Slovenien og Grækenland.
Jeg ved udmærket, at det ikke er et mål i sig selv at stille med så ung en trup som muligt for FCK, men hvor øvelsen giver vildt god mening, er i prissættelsen af talenterne.
Der er nemlig penge i førsteholdskampe.
FCK HAR FØR solgt direkte fra akademiet, hvor blandt andre Victor Jensen og Silas Andersen er solgt uden førsteholdsgræs under fødderne, og måske bliver islandske Orri Oskarsson den næste.
Kampe for førsteholdet giver bare en højere pris. Og de er de ekstra penge FCK jagter med langt flere teenagere med spilletid i dette efterår.
Klogt. Langsigtet – og et godt signal til kommende talenter, der overvejer hvilken klub støvlerne skal snøres i, ligesom det er nærmest umuligt for FCK at købe spillere i den klasse, som de eksempelvis udviklede Mohammed Daramy til.
SELVFØLGELIG VAR DET også af nød, at FCK er gået ungdomsvejen i dette efterår med skader til blandt andre Rasmus Falk og Carlos Zeca, men strategien er klar. Der skal både udvikles og vindes.
Problemet er det sidste.
For vinder man et dansk mesterskab med mælketænder og teenagerfødder?
Svaret er nej – ikke engang, hvis alle talenter var af 16-årige Roony Bardghjis exceptionelle størrelse.
DET ER FOR skrøbeligt – og selvom der endnu er meget uslebent potentiale i spillere som Rasmus Højlund, William Bøving, Victor Kristiansen og Ísak Bergmann Jóhannesson, så tror jeg ikke, at det er navne, der bekymrer FCM-lejren forud for forårets guldduel.
Der er ingen tvivl om, at man i FC København er blevet flere klasser bedre til at få spillere gennem akademi til førstehold end tidligere – og det var et vildt spændende strategisk signal, at man gav op mod 37 millioner kroner for 18-årig Ísak Bergmann Jóhannesson.
Ekstremt mange penge i dansk sammenhæng for indkøb af potentiale, men også et klart signal om, at FCK vil være arvtager af de største talenter i Norden.
MEN OVER HELE manøvren svæver kravet om mesterskaber og selvfølgelig ikke at være i Mickey Mouse-udgaven af de europæiske turneringer, og det er lige præcis, det knivsæg sportsdirektør Peter ’PC’ Christiansen balancerer på.
For glipper mesterskabet i år, så skal vi tilbage sæson 1997/98 til 1999/00 for at finde tre år i træk, hvor FCK ikke stod på DM-pokalen!
Selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt for klubben med Superligaens største spillerbudget – og vejen er i hvert fald ikke, at gå full blown FC Nordsjælland, hvor udviklingen og salgene betyder mere end medaljer
DET VED MAN selvfølgelig også godt i FC Køebnhavn, og det er heller ikke tilfældet, men det bliver vanvittigt interessant at følge, hvor de lægger snittet i samspillet mellem talenter og bærende kræfter i foråret – og måske også i vinterens transfervindue.
DET VAR INTERESSANT at læse Troels Bager Thøgersens analyse af FC Midtjylland, der med milliardæren Anders Holch Povlsen som medinvestor, står brølstærkt i alle leder af forretningen, men potentialet er i min bog stadig størst i hovedstadsklubben.
Spørgsmålet er bare, hvordan man forløser det – og her er FCK lige nu havnet i en knude, der kan være svær at løse.
