Brøndby har kniven for struben: Forbandet trist

- Divisionsforeningens initiativer overfor Brøndby-fansenes usympatiske adfærd er helt på sin plads, mener Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen



DET ER ET mørkegult kort, der er smækket i ansigtet på Brøndbys fanskare. Opfør jer ordentligt – eller se Brøndbys udekampe fra tv-skærmen.

Sådan må konklusionen være, efter Divisionsforeningen har indført hidtil usete regler for Brøndby-fansenes tilstedeværelse til udekampe i Superligaen og i pokalturneringen.

Der skal nu vises person-id, der skal stemme overens med navnet på billetten, og Brøndby skal sikre, at den proces bliver eksekveret effektivt.

Derudover, så sender Divisionsforeningen frem til vinterpausen en observatør med til Brøndbys udekampe. Et skærpet opsyn, kan man roligt kalde det.

KORT RIDSET OP, så er Divisionsforeningen og resten af klubberne blevet pissetrætte af de elementer i Brøndbys fanbase, der igen og igen opfører sig skandaløst og hellere vil lave ballade end at nyde en fodboldkamp.

Fuldstændig forståeligt, og derfor får initiativet en klapsalve med herfra. Det er med garanti ikke nok, men et klokkeklart signal til Brøndbys fans om, at balladen skal stoppes. At voldspsykopater ikke har plads på noget stadion i Danmark, ligesom tilrejsende støtte-hooligans fra andre lande heller ikke har det.

Det skal ikke være forbundet med angst og bævren, at tage sine unger med på stadion, fordi en lille gruppe Brøndby-fans ikke fatter, hvordan man opfører sig bare nogenlunde anstændigt. Derfor er initiativet rigtigt at tage netop nu, inden problemet eskalerer.

SENEST SÅ VI ballade på en fynsk rasteplads og fanden galemig, om ikke Brøndby-tosser var taget til Dortmund for at finde FCK-fans at slås med. Selvfølgelig skal de typer findes og stoppes.

SELV INTERNT I fanmiljøet i Brøndby har der været en ivrig og lidenskabelig debat om, hvad man er, og hvad man gerne vil være. Tak for det.

Det ændrer bare ikke på, at bolden i den grad ligger hos Brøndby, der gennem alle de år, jeg har fulgt klubben, har haft det uendelig svært med alt for store opgør med de indflydelsesrige fangrupperinger. Berøringsangsten har været kæmpestor.

Der er ikke nogen klub i Danmark, hvor fansene har haft så stor indflydelse på tingenes tilstand som i Brøndby. Både den synlige, men ikke mindst den usynlige indflydelse.

DE NYE REGLER regler for Brøndby-fansene stiller i hvertfald store krav til de blå-gule miljø:

  • Det kalder i den grad på selvjust internt i fangrupperne. Råb op – og i sidste instans anmeld, hvis du ser noget, der ikke er i orden.
  • I Brøndby er man også nødt til at prioritere handling over floskler som fællesskab og Danmarks bedste fans. Det er nu, at der skal slåes ned, hvis Brøndby som klub vil anstændigt ud af den her uacceptable situation.

JEG SYNES STADIG, at Brøndbys fans er noget helt unikt i Danmark. De har fra første færd været med til at skabe en unik stemning på Brøndby Stadion – og i det hele taget være fundamentet for fankultur i Dansk fodbold.

Det er på de fleste stræk sket uden balladen, men nu har de så krydset den grænse, der betyder, at voldsomme initiativer bliver sat i søen.

Forbandet trist, men absolut nødvendigt.





Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’




LIVE

Superliga-LIVE: ‘Husk lige AGF, ikke?’

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’

Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent

Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel

‘AGF har niveau til Conference League – ikke mere’

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Fremtidig Superliga-træner?

Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’

Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Stig Tøfting revser AGF



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Højbjerg vækker vrede i Marseille

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Træls melding om ny Superliga-transfer

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’

Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku

Her er AGF’s vej i Europa

Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

FCK-stjerne regner med at blive i klubben

Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde

Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!

Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub

Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys

Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’

Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent

Afsløring: I dialog med FCK om Garananga