Gå af, Møller! Du ender som en historisk skamplet

KRIG OG KRISER kalder på varme hjerter, overblik og kølige hoveder. At man som leder stiller sig forrest og træffer de rigtige beslutninger. 

DBU’s formand Jesper Møller gør præcis det modsatte!

SAGEN ER selvfølgelig beslutningen fra UEFA’s side om at lukke det russiske U17-landshold ind i den europæiske fodboldvarme. 

Det kan lyde nok så sympatisk, men det er jo buldrende forkert. 

I lyset af den brutale krig i Ukraine, så har den danske regering slået på skarpe sanktioner overfor Rusland, og DIF’s klarttænkende formand Hans Natorp har utvetydigt slået fast, at russiske atleter og idrætsledere ikke skal ind i nogen form for samarbejde på sportsfronten.

Jesper Møller, derimod, er åbenbart fløjtende ligeglad. 

HAN HAR – tyder meget på – stemt for, at Ruslands U17-landshold skal kunne spille mod andre europæiske mandskaber. 

Alt peger på, at det kun var briterne David Gill og Laura McAllister samt polske Zbigniew Boniek, der stemte imod, men resten klappede hælene samen og fulgte partilinjen.  

Et pinligt knæfald for Putin, en ryggesløs og fej indstilling til en forfærdelig krig i Ukraine, der også går ud over børn og unge. 

For netop børn og unge er det halmstrå, Jesper Møller og de øvrige EX-CO-medlemmer i UEFA klamrer sig til, når de skal retfærdiggøre den beslutning, der nemt kan komme til at stå som en skamstøtte over det europæiske fodboldsamarbejde.

Det er nemlig FN’s Børnekonvention som UEFA-bosserne bruger som skjold for deres fejlagtige beslutning. Den konvention taler om rettigheder til mad, sundhed, skolegang, leg, fritid og beskyttelse mod vold, krig og misbrug. 

DET ER DERIMOD ingen rettighed at kunne spille landsholdsfodbold, at rejse til andre lande, og vi kan vist også hurtigt slå fast, at Ruslands bedste fodboldspillere i på U17-niveau ikke er de mest udsatte.

De er på vej mod en karriere som professionelle fodboldspillere, har adgang til top-faciliteter, kostplaner og kompetent træning – og kommer ikke til at gå rundt i skyttegravene ved fronten. 

Derfor er begrundelsen og brugen af FN’s Børnekonvention ren bullshit!

SÅ ER DER hemmelighedskræmmeriet. At Jesper Møller ikke vil fortælle, hvad han har stemt. 

Det rimer udsøgt elendigt på, hvordan dansk demokrati fungerer – og hvordan et fodboldforbund, der repræsenterer mere 350.000 danskere, bør agere.

Fortrolighedsklausul? Jamen, det skal man da ikke acceptere i så vitale afstemninger. Det handler jo ikke, om målene skal gøres større, eller om VAR skal skrottes. 

Her er større ting på spil, hvor dansk fodbold ikke kan gå enegang i forhold til regeringens holdning. Så selvfølgelig har danskerne krav på at vide, hvordan Jesper Møller og dermed DBU stiller sig i et spørgsmål, der i høj grad er politisk. Det er så tonedøvt.

HOLDER ALLE FORLYDENDER stik, nemlig at Jesper Møller har stemt ja, så går han entydigt imod den danske regering og DIF’s politik på området. Den kan ingen være tjent med – og så bør Jesper Møllers dage som DBU-formand være talte. 

Her har den øvrige DBU-bestyrelse naturligvis et kæmpe ansvar. Er de enige i hemmelighedskræmmeriet, er de enig i Jesper Møllers stemmeafgivelse?

Hvad mener næsteformændene Thomas Christensen og Bent Clausen? Hvad tænker Ole Jacobsen, Claus Christensen, Mette Bach Kjær og Peter Tornbo? Ingen ved det. Tavshedsklausul, du ved…

Det er sygt, og Jesper Møller kan meget vel ende med at være en skamplet på dansk fodbold og risikoen for, at han får placeret sig på den forkerte side af historien, er overhængende. 

Nu er det op til den øvrige bestyrelse, om de også placerer sig der.

HANS AGEREN – eller mangel i samme i forhold til Qatar og menneskerrettigheder – havde også et yderst pinligt skær over sig, og man må undre sig over, hvordan DBU som ansvarlig organisation kan blive ved med at se på, hvordan Møller igen fejer al anstændighed til side og kun har tanke for sin egen position på de bonede gulve i UEFA. 

Ret kvalmende, faktisk!

Læs også: DBUs russiske roulette: S-politiker forstår intet