Go’ ferie, Hjulmand – og så skal der ske noget

JEG ANER IKKE, hvor mange kategorier Kasper Hjulmand opfylder for at være en god landstræner, men jeg ved, at det danske landshold, der inden VM begejstrede så mange, åbenbart har fået en kogevask, så al farven er forsvundet!

Tilmed er selvtilliden, kvaliteten og tempoet krympet…

Efter fiaskoen i Qatar, floppet mod Kazakhstan, den pivheldige sejr over Nordirland, så flugtede 1-1-kampen i Ljubljana fuldstændig med det, vi har set tidligere.

En gyselig første halvleg, hvor antallet af tekniske fejl krævede den helt store kugleramme, hvor boldomgangen var langsom og omstændelig – og hvor Danmark stort set ingen chancer skabte.

Så selvfølgelig skulle Danmark komme bagud mod et pænt offensivt indstillet slovensk landshold, der ikke pakkede sig.

ANGRIBERE SKAL holde sig fra eget felt. De laver nemlig ofte mere ged i den end guld. Nogenlunde sådan lyder et gammelt fodbold-mundheld, og Rasmus Højlund førte perfekt bevis for den påstand.

Javel, det var en fremragende og indøvet hjørnesparks-kombination Slovenien kørte på Danmark i første halvleg og som førte til 1-0-føringen, men Rasmus Højlund var simpelthen alt for passiv i to situationer. Først da den flade aflevering kommer fra hjørneflaget, og siden da han bliver overløbet på baglinjen og ikke blokerer indlægget. 

SÅ KAN MAN roligt sige, at Rasmus Højlund gjorde det godt igen med et vaskeægte angribermål. I modstandernes felt er han som regel ikke i tvivl om, hvad han skal, men den store kredit skal klart tilfalde Pierre-Emile Højbjerg, der lagde den millimeter-præcise aflevering til Højlunds inderside. Til gengæld forstår jeg ikke, hvorfor Højlund skulle pilles ud, når nu det beviseligt er ham, der laver Danmarks mål.

KAMPEN VAR EN åben slagsudveksling – og faktisk en ganske underholdende én af slagsen.

Danmark havde klart sine muligheder ved Eriksens langskud og frispark, Eriksens og Strygers store dobbeltchance og endnu en chance til Jens Stryger Larsen, men Slovenien havde bestemt også deres muligheder. Blandt andet et hug på overliggeren efter Danmark nemt var blevet udspillet.

OK, UAFGJORT PÅ udebane mod gruppens måske næstbedste hold er jo ingen katastrofe, og jeg er sådan set ikke bekymret for Danmarks deltagelse ved EM næste sommer i Tyskland.

Næ, det bekymrende er, hvor mange spillere, der er en bleg skygge af sig selv på landsholdet. Andreas Skov Olsen usynlig, Jonas Wind det samme, Mikkel Damsgaard og Martin Braithwaite med blege indhop. Et usikkert forsvar. Ja, fortsæt selv listen.

Pierre-Emile holder vel pænt niveau ligesom Eriksen trods alt kommer i farlige situationer.

MEN SAMLET SET, så er det svært at se, at det nuværende landshold kan begejstre nogen. Det er ganske enkelt blodfattigt – og den tilstand har stået på lige siden Qatar. Det bekymrende er vel, at Kasper Hjulmand ikke ser ud til at have det rigtige værktøj i kassen til at ændre det.

Det er jo ikke i medvind, at man for alvor kan bedømme styrken og karakteren af en landstræner, men når tingene ikke kører. Hvordan vender han skuden? De svar mangler Hjulmand stadig at give – og dem skal vi altså snart til at se.

HELDIGVIS FOR KASPER Hjulmand, så er næste modstander San Marino hjemme, så mon ikke der kan hentes lidt selvtillid og succes dér…

Og så kom vi igennem uden at nævne Mohammed Daramy, men kommentaren om ham og Kasper Hjulmand kan du læse her.