JESS RAUS, JESS RAUS. Sådan lød det ned over stadion i Herning, da FCK måtte forlade en helt forrygende topkamp med et 1-2-nederlag i søndags.

Og sådan blev det to dage efter, da FCK’s sporslige ledelse kylede Thorup ud på røv og albuer.

Brutalt, men ikke overraskende.

Selv ikke adgangen til den hellige gral, nemlig Champins League-gruppespillet kunne redde Jess Thorup fra den fyreseddel, der har hængt over hans hoved, siden FCK kom snublende fra start i Superligaen.

JA, DE ALLERMEST kritiske røster var allerde på banen i sidste sæson, hvor også mesterskabet kom i hus med en rodet omgang fodbold, hvor det var svært at se en tydelig retning på, hvad det var, Thorup egentlig ville – og kunne.

Nu fik Thorup-kritikerne hans hoved på et fad – og herfra ingen kritik af fyringen.

Sådan er gamet i FCK, hvor en placering som nr. ni hele 10 point efter Randers på førstepladsen er dybt utilfredsstillende efter 10 kampe.

ET ER RESULTATERNE, men det har også været vanskeligt at se, hvad det egentlig var, Thorup ville på banen. Jo, der var noget med et højt pres, pænt med boldbesiddelse og noget direkte fodbold, hvor kanterne også kom i brug, men ellers?

Var truppen ikke til mere end det, Thorup fik ud af den? Jo, for faen – også selvom de spillere sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen hentede ind i bundter slet ikke har været den forstærkning, der var regnet med.

De fandt da heller ikke nåde for Thorups holdudtagelse. Rimeligt nok med de indsatser man har set i glimt. Derfor må Peter Christiansen også tage sin del af skylden for Thorups bratte fald.

Jo, jo, Andreas Cornelius, Christian Sørensen og Mohamed Daramy var da voldsom forstærkelse af Thorups trup i dette vindue, men Cornelius blev hurtigt skadet, Christian Sørensen har vi ikke set meget til – og Mo Daramy ligner en discountudgave af den version, der forlod Superligaen.

PÅ KOMMUNIKATIONSFRONTEN virkede Thorup heller ikke som en hard-core FCK-mand. For venlig, for nuanceret, måske – og med nogle underlige forsøg på villedningsmanøvre undervejs. ‘Hvad med Brøndby’, for eksempel, da han skulle forklare en dårlig periode for FCK.

Thorup emmede bare ikke ret meget af FCK.

NU BLIVER DET blot 34-årige Jacob Neestrup, der får det største job i dansk klubfodbold, og selvom han alle steder far betegnes som vanvittigt talentfuld, så er det en gigantisk mundfuld, men et eller andet sted fedt, at man tør give jobbet til et kæmpe trænertalent.

Hans første og største opgave bliver at få sat noget struktur og sendt nogle ideer ind på et FCK-mandskab, der nu skal i gang med at spise sig ind på top-seks samtidig med, at Champions League-opgaverne også står for døren.

Kommer FCK i top-seks-slutspillet? Ja, naturligvis. Bliver de mestre? Næppe.

UDOVER AT fyringen af Thorup hverken var overraskende eller buldrende forkert, så er en anden konklusion også, at det stadig ikke står soleklart, at fyringen af Ståle Solbakken bare var en knippelfin idé.

Jeg tror stadig, at Ståle Solbaken kunne have løst de problemer, FCK stod i på daværende tidspunkt, og på trods af et mesterskab i sidste sæson og deltagelse i Champions League-gruppespillet i år, så fremstår FCK stadig ikke som en toptunet sportslig enhed.

NU SKRIVER VI 20. september og har allerede oplevet tre trænerfyringer. Først Bo Henriksen i FCM, så Lars Friis i AaB – og nu Jess Thorup i FCK.

Kom ikke og sig, at jobsikkerheden er stor i Superligaen.

OG THORUP? Ja, meget mere end en parantes som FCK-træner bliver han ikke. Også selvom han som den eneste ud over Ståle Solbakke formåede at kvalificere FCK til gruppespillet i Champions League, så var der for lidt retning, for lidt udvikling, for lidt kant – og for få sejre.

Hovedet på et fad: Thorup emmede bare ikke af FCK