MENS HELE VERDEN er vidne til, at Rusland muligvis står bag en række krigsforbrydelser i den ukrainske by, Butja, så er danske Oliver Abildgaard troligt taget tilbage til sin russiske klub Rubin Kazan.

En klar fjer i hatten for den russiske storklub, men hovedløst, virkelighedsfjernt og en finger til alle de restriktioner, der bliver pålagt det russiske samfund for at stoppe de horrible begivenheder i Ukraine.

Sjovt nok, så er Oliver Abildgaard ikke vendt tilbage på Tipsbladets henvendelse – og det sker nok heller ikke.

VI VILLE SELVFØLGELIG gerne have hørt, hvor stort et pres klubben har lagt på Abildgaard for at få ham retur til det krigsførende land, og om det var en manglende udsigt til løn i tre måneder, der har fået Abildgaard til at vælge anderledes end eksempelvis Anders Dreyer.

Sagen er nemlig den, at Abildgaard ikke kunne skrive en kontrakt med en anden klub al den stund, at den tidligere AaB-spiller er skadet og på vej tilbage i et genoptræningsforløb.

Derfor havde det været uden løn i tre måneder, hvis Abildgaard var blevet i Danmark, men skal vi ikke bare sige, at det er en lille pris for at stå på den rigtige side af historien.

MAN HAR JO faktisk lyst til at råbe ‘Hvad fanden laver du, mand’, for det virker så åbenlyst forkert, hvad Abildgaard har gang i.

For mens andre sportsfolk vælter ud af Rusland, så trisser Abildgaard uanfægtet den anden vej, og det hverken kan eller skal gå upåtalt hen.

NEJ, VI KENDER IKKE alle detaljer, men lige præcis derfor er det også ekstra ærgerligt, at Abildgaard og agenten Christian Henriksen vælger tavsheden.

For henover den russiske flybillet løber ikke bare ukrainsk blod, men også spørgsmålet HVORFOR, HVORFOR, HVORFOR?

Svaret? Tjae, man nægter jo at tro, det skulle være uvidenhed, men er vi så tilbage til det evindelige spørgsmål om penge? Man ville ikke blive forbavset.

NU HAR FODBOLDIREKTØR i DBU Peter Møller været ude og sige, at Nadia Nadim fint kan spille på det danske landshold til trods for hendes tåbelige ambassadørrolle for VM i Qatar. Fordi netop landsholdene ikke skal udøve tanke- og holdningskontrol. Det er jeg sådan set enig i, men hvor går grænsen egentlig for DBU?

Oliver Abildgaard står ikke lige for, at skulle repræsentere Danmark i rødt og hvidt, men jeg ville ikke være et sekund i tvivl om, at en mand, der blæser højt og flot på det internationale samfunds sanktioner ikke skulle være på landsholdet.

DET BLIVER SELVFØLGLIG en teoretisk diskussion, men fortsætter krigen længe endnu og FIFA ikke forlænger muligheden for at ophæve kontrakterne med russiske klubber, så kan vi måske stå i en situation, hvor spillere i russisk sold skal repræsentere Danmark!

Mon ikke lige det er hér grænsen går – og selvom det forhåbentlig ikke bliver aktuelt, at krigen trækker ud, så burde Oliver Abildgaard se at få pakket sydfrugterne omgånede og forlade Rusland hurtigst muligt.

Hård kritik: Hvad laver du, mand!