Er det nu eller aldrig, AaB?

Tager man et blik over AaB's trup efter vinduet smækkede i 1. februar, er der på mange måder god grund til optimisme. Mange havde troet, at Spalvis med garanti ville smutte, højst sandsynligt flankeret af den sympatiske skagbo Nicolaj Thomsen. Det var heller ikke usandsynligt, at der ville være bud efter Thomas Enevoldsen, der før har vist, at han kan begå sig i udlandet - de sidste måneder af efterårssæsonen var han endda endnu skarpere end Spalvis, og målformen har han taget med sig i træningskampene i foråret. 

 

Spillet i efteråret har helt naturligt skabt stor interesse for de største profiler og man kan kun tænke sig til, hvor mange gange Allan Gaarde og co. har holdt sportslige ambitioner op mod ønskerne om transferpenge i kassen. Her har AaB været begunstiget af en sund økonomi, som har medført, at AaB har haft gode kort på hånden - skulle stjernerne væk, krævede det store transfersummer, som ville skæppe godt i klubkassen og hvis ikke buddene var store nok, var salg (trods alt) ikke altafgørende for AaBs økonomi; man har dermed skabt grobund og forhåbninger om at kæmpe med om guldet i forårssæsonen.

 

Henrik Dalsgaards kontrakt udløb og han skiftede transferfrit til Belgien. Man kan som fan godt ærgre sig over, at man ikke fik penge for så dygtig en spiller, men når han ikke engang ville sætte sig ved forhandlingsbordet og snakke med AaB, var det svært at nå til enighed. Er Dalsgaards afgang så en svækkelse for AaB? - i en klub som AaB, hvor bredden ikke kan måle sig med FCM og FCK, gør det selvfølgelig ondt, når en mand fra startelleveren forsvinder. Omvendt skal man ikke glemme, at Patrick Kristensen gjorde det fremragende som substitut for Dalsgaard i anden halvdel af mesterskabssæsonen 2013/2014. Smider man den ubekendte Gilli Rólantsson ind i ligningen (Gaarde har før udtalt, at Gilli er/var den eneste i AaBS trup, der kunne følge med Dalsgaard på en 100-meter), giver det to fine suppleanter på den position. Patrick Kristensen har sine styrker i det defensive og småspillet, mens Gilli har mere power, fart og et udfordrende spil, som vi formentlig ser mere til i foråret.

 

Der er desuden blev trimmet fint ud i den nordjyske trup. Træningskeglen Jukka Raitala blev der ikke forlænget med, mens Andreas Blomqvist fik ophævet sin kontrakt med AaB. Han er vel den første transferskuffelse fra den nye sportslige sektors side og selvom de ikke umiddelbart får penge for ham, slipper man alligevel for en løn, der lå nærmere toppen end bunden i AaB, samtidig med en utilfreds spiller får lov at søge nye græsgange - et på mange måder sympatisk træk fra AaB, som også gjorde sig gældende i både Viktor Ahlmann og Nicklas Helenius' tilfælde. AaB kunne sagtens være "grådige" og beholde (især) Helenius som en gardering for Enevoldsen, Spalvis og Jönsson. I stedet valgte AaB at se udlejningen som en investering i fodboldspilleren Helenius. Han får lov at komme på græs i en stærk 2. bundesliga og gør han det over al forventning, bliver AaB rigeligt kompenseret i form af en fornuftig frikøbsklausul. Truppen slipper på den måde for at have en utilfreds spiller gående, som hverken bidrager på banen eller til den gode stemning i omklædningsrummet, samtidig med man kan gøre sig forhåbninger om igen at se den Helenius, som lavede ikke bare mål, men også assists på samlebånd for AaB.

 

Den største svækkelse i AaB fandt overraskende ikke sted i spillertruppen, men derimod i trænerteamet. Allan Kuhn fik et tilbud han ikke kunne sige nej til, og AaB ville på ingen måde stå i vejen for en person, som har gjort så meget for AaB. Han efterlader et kæmpe tomrum i truppen og til træningskampene mod Hobro og Skive savnede man allerede Kuhns karakteristiske råb og dirigering med spillerne. Man har valgt at hive den talentfulde Jacob Friis fra U19-teamet op som Kuhns afløser og det er et spændende valg af AaB. Han kan og skal ikke ind og erstatte Kuhn, for det er en umulig opgave. Friis er en stor taktisk begavelse, og selvom han ikke har samme udstråling og ydre charme, som Kuhn er garant for, har han nogle åbenlyse kompetencer, som førsteholdstruppen allerede gør brug af nu. Thomas Enevoldsen har eksempelvis arbejdet individuelt med Jacob Friis, hvor de forsøgte at forbedre Enevoldsens afslutninger; det er da vist gået meget godt?

 

Hvis man bliver ved de store personligheder i AaB, blev det også vinduet, hvor man måtte vinke farvel til Kenneth Emil Petersen (dog først fra sommer). Han har altid været katalysator for stor debat på tilskuerrækkerne, for det kan indimellem se lidt for nonchalant ud fra den charmende sjællænder. Hans gode lederegenskaber og personlighed kan ingen dog tage fra ham, og i spillertruppen bliver han endnu en kulturbærer, som man må sige farvel til - der bliver godt nok stille på Hornevej til sommer, når ikke bare Kuhn, men også Kenneth Emil er væk. Alle med minimal kendskab til fodbold ved hvor vigtig stemning, kammeratskab og balance i spillersammensætningen er for et hold. Kenneth Emil har til Nordjyske udtalt, at det har haft en indvirkning på hans beslutning, at mange af spillerne, der var med til at skabe liv i truppen er forsvundet i løbet af de seneste år. Han nævner eksempelvis Rasmus Thelander, AK Jacobsen, Mathias Wichmann og Søren Frederiksen. Med Kuhns uventede afgang og KEPs farvel til sommer, efterlader det endnu en stort hul blandt humørsprederne i truppen. Det er noget, som AaB skal være bevidste om i den fremtidige sammensætning af både spillertrup og trænerstab.

 

I trænerstaben er løsningen (måske) allerede at finde i AaB-truppen. Her ville det nemlig være oplagt at kigge mod gode gamle Thomas Augustinussen, som efterhånden har aftjent sin værnepligt som spiller (Robert Kakeeto på 20 år har eftersigende overhalet Augo). Han indgår allerede i AaBs administration i en deltidsstilling, men han ville være oplagt som kommende assistent i AaB. Han er en klubmand, som altid er garant for spøg og skæmt i truppen. Han ville kunne lære meget af Lars Søndergaard, Poul Erik Andreasen og Jacob Friis, samtidig med han kunne være med til bibeholde den AaB-kultur, som er så vigtig for truppen. 

 

Spillertilgange har AaB ikke haft mange af i dette transfervindue - faktisk et rundt 0. Alligevel kan det betegnes som en succes, at det er lykkes at holde på stjernerne. Derudover får vi (forhåbentlig) Jakob Ahlmann tilbage i fuldt vigør. I de få kampe han fik i efteråret, gjorde AaB rent bord, hvor Ahlmann gav en helt ny dimension til angrebsspillet. Når han er med, skaber det plads til de andre spillere og dermed mange flere strenge at spille på. 

 

En intakt AaB-trup medvirker samtidig til, at der til sommer sker store forandringer i AaB; derfor er det er nu eller "aldrig" for AaB. Lukas Spalvis er allerede solgt til sommer, Thomsen bliver nærmest umulig at holde på, mens Enevoldsen selv har udtalt, at han er frisk på endnu en udenlandseventyr. Hvis han holder sig skadesfri og fortsætter formen, er han vel også svær at holde på? Derudover er der også den store ubekendte Rasmus Jönsson, hvis beslutning nok ikke er blevet nemmere af, at hans bedste kammerat i AaB smutter til sommer (Spalvis). Der er altså udsigt til forholdsvis store udskiftninger i en trup, som ikke er vant til store ændringer i transfervinduerne. Rasmus Ankersen (Bestyrelsesformand i FCM) udtalte tidligere på måneden, at fodboldhold er som cyklusser, hvor man topper med én cyklus og derefter skal bygge en ny cyklus op.

 

AaB står i høj grad i en situation, hvor man topper med cyklussen til sommer, og hvor en ny skal bygges op. Dermed ikke sagt, at AaB ikke kan få succes fra sommer, men der er mange ubekendte faktorer. Hvem skal erstatte Spalvis og Enevoldsen i front, hvem kan overtage den kæmpe rolle, som Thomsen har på midtbanen og hvem kan overtage KEPs lederrolle i forsvaret? Allan Gaarde har udtalt, at man ved garanti henter en ny midterforsvarer til sommer, samt en erstatning for Thomsen. Angriberpositionerne afhænger i høj graf af Helenius og Jönssons forår.

 

Det er dejligt befriende, at man med dette transfervindue har meldt ud, at der er store ambitioner i AaB. AaB har luret, at enten mesterskab, pokaltitel eller en tur i Europa er inden for rækkevidde i dette forår. Nordjyder kan altid finde noget at brokke sig over - hvis ikke det er manglende ambitioner, er det manglende penge i klubkassen. Det har også været tilfældet med Spalvis' frikøbsklausel, som kun giver AaB i omegnen af 13 millioner kroner. Selvfølgelig et det frustrerende, at man kun får håndører for et af største angrebstalenter, der er set i Superligaen i lang tid. AaB kunne med godt købmandsskab måske have fået et par ekstra millioner i dette vindue, men man skal kigge lidt mere nuanceret på det.  Det er befriende, at AaB giver ambitionerne et los og går efter mere, end bare en top6-placering. Det giver et yderst spændende forår, men medvirker samtidig til, at den næste sæson bliver (næsten) endnu mere spændende, for der sker der for alvor udskiftninger i truppen; folk bliver ældre (kan Würtz og Risgård holde endnu en sæson?), nye talenter skal vise deres værd og nye spillere skal hentes ind.

 

En ny cyklus starter til sommer, hvor man ikke kan forvente, at AaB fra dag 1 kan præstere på det niveau, som de har vist i de sidste par sæsoner. Ifølge Tipsbladet har AaB det 4. mindste budget i Superligaen - på papiret burde det ikke kunne lade sig gøre at kæmpe med om guldet i den næste sæson. Det kan lade sig at gøre i den nuværende, fordi man har et fornuftigt mix af dygtige talenter og rutinerede kræfter, som er bygget op i løbet af mange sæsoner. Mange af spillerne har prøvet mesterskabskampen før, talenter som Spalvis og Thomsen topper på superliganiveau netop nu, og dermed kan man kæmpe med de økonomisk tunge drenge fra FCM og FCK. Det bliver meget svære fra den næste sæson, hvor en ny cyklus skal bygges op i AaB. Er det nu eller aldrig AaB? - det kan sagtens ske igen om nogle sæsoner, men først når cyklussen topper på ny. Derfor skal man gå all in på de gode resultater i foråret.