Som forventet løb FCK med sejren i play-off kampen i fredags. Derved slutter en godkendt Randers FC sæson med en syvendeplads, efter en historisk dramatisk sæson i Superligaen.
Nu begynder arbejdet med at få truppen på plads til den kommende sæson.
Det kan ende med at blive en MEGET travl sommer for Søren P. Der er nemlig mange ubekendte faktorer i forhold til Randers FC-truppen.
Der bliver med sikkerhed sagt farvel til angriberen Marvin Egho, midtbanespilleren Mads Albæk og den unge forsvarsspiller Jeppe Kudsk. Hertil kommer, at der er en uafklaret kontraktsituation med 1. målmanden Patrik Carlgren – kontrakten udløber om kort tid.
Ydermere har højrebacken Mikkel Kallesøe meldt ud, at han føler, værnepligten i RFC er aftjent og at han gerne vil videre denne sommer – en udtalelse der tilsyneladende har betydet, at der er set bort fra højrebacken de sidste par runder af Superligaen.
Enkelte spillere hungrer sikkert efter mere spilletid, hvorfor et sommerskifte kan komme på tale for dem – her tænker jeg særligt på forsvarsspilleren Hugo Andersson, midtbanespilleren Mikkel M.P. og den unge offensivspiller Mustapha Ubandoma.
Det må også forventes, at Randers FC’s Golden Boy, Mads Enggård, med de solide præstationer i ligaen er transfervarm denne sommer. Et nyt stort RFC-salg lurer lige om hjørnet.
På plus-siden tæller, at offensivspillerne Tammer Bany og Noah Shamoun må forventes at være tilbage fra længerevarende skader til den nye sæson. Særligt Tammer Bany fik et mindre gennembrud, inden han blev ukampdygtig p.g.a skade. Noah Shamoun viste lovende takter i de få indhop han nåede, inden skaden spændte ben for ham.
I hele dette puslespil har jeg endnu ikke nævnt de tre lejesvende; Offensivspillerne Mohammed Fuseini og Lasso Coulibaly samt venstrebacken Oliver Zandén. FCN lejesvenden Lasso Coulibaly har efter min mening præsteret klart bedst af de tre – og det vil være en gevinst for RFC at kunne skifte denne lejeaftale ud med en permanent kontrakt.

Angriberen Fuseini har ganske vidst, i glimt, vist, at hans enormne hurtighed kan true de fleste forsvar i ligaen. Desværre synes jeg også, at hans mangler stod tydeligt frem, særligt i de afsluttende runder af denne sæson. Her er jeg personligt absolut ikke overbevist om, at RFC skal ”sprænge banken” for at veksle lejeaftalen ud med en permanent én af slagsen!
Zandén har fået spoleret sit ophold af skader – og i de få kampe, han har fået, har han endnu ikke overbevist mig om, at han er en klar forstærkning af truppen.
Hertil kommer, at RFC har været ret åbne omkring Stephen Odey som et salgsobjekt – og hvordan passer langtidsskadede Edgar Babayan ind i det nye taktiske koncept? Han har kontraktudløb om et år, så hvis der skal tjenes lidt mønt på ham, er det vel også denne sommer der skal ske noget?
Det er et kæmpe puslespil – jeg får nærmest helt sved på panden bare ved tanken om de mange overvejelser/beslutninger, som den sportslige ledelse i RFC skal træffe denne sommer.
Der er det trods alt en lidt nemmere opgave, Tipsbladet har stillet undertegnede: Udpeg tre spillere der bør forlade klubben og tre mulige indkøb.
Jeg har den luksus, at jeg ikke behøver at forholde mig til alle de scenarier, jeg har forsøgt at beskrive ovenfor – men udelukkende forholde mig til tre afgange og tre tilføjelser.
Jeg vil dog forsøge at forholde mig realistisk til, hvilke spillere jeg mener, RFC bør kunne tiltrække.
Here we go…
Afgange:
Mikkel M.P., central midtbanespiller – måske kunne hans tidligere klub, Hobro IK, være interesseret i at tilknytte ham endnu en gang. Ellers kunne han eventuelt følge Jeppe Kudsk til Fredericia. Niveauet er ikke til mere end 1. division.
Edgar Babayan, offensiv kantspiller – Som nævnt er han på vej tilbage efter en lang skadespause. Til hans position har klubben Simen Nordli, Ernest Agyiri, Mike Themsen, Lasso Coulibaly og tildels Noah Shamoun. Med andre ord, Edgar er i overskud. Sønderjyske kunne være en oplagt destination, hvis ikke et udlandseventyr trækker.
Mohammed Fuseini, Angriber – Jeg har givet udtryk for mit ståsted i forhold til Fuseini og det rekord-store beløb, der skal bruges for at veksle lejeaftalen med en permanent kontrakt. Hans topfart er uden tvivl dødsensfarlig for samtlige hold i SL, men der er store mangler i det relationelle spil samt afslutningsevnen. Spar pengene og invester i andre spillere.

Tilgange:
Mathias Greve, midtbanespiller Brøndby IF. Mathias har været alt andet end stamspiller i BIF denne sæson. Da han sidst spillede i RFC, var han absolut en nøglespiller. Kunne både bruges på kanten og centralt. Han har, når han er i topform (og får tillid af træneren), et højt topniveau. Kunne også være gardering, hvis Golden Boy Enggård sælges.
Jonathan Amon, offensiv kanstspiller Lyngby BK. Jonathan har brugt det seneste år i Lyngby BK, på at genfinde sin kampform og sit niveau fra FCN-tiden. Det synes jeg han nærmer sig med hastige skridt. Han var en markant skikkelse for Lyngby i sidste del af nedrykningsspillet. Han har hurtige fødder, god teknik og er ikke doven anlagt. Kontrakten udløber denne sommer.
Lirim Qamili, kant/angriber Hvidovre IF. Lirim var en af de få spillere der, stort set, igennem hele sæsonen viste, at niveauet til Superligaen er til stede. Han har en god fart og kan bruges både på kanten og som central angriber. Desuden scorede han et fremragende mål i 2-2 kampen mod RFC. Hans kontrakt udløber til vinter, så prismæssigt må han absolut være indenfor RFC’s rækkevidde.
Et par frække jokere kunne være en transferfri Riza Durmisi til venstrebacken og en transferfri Bashkim Kadrii til RFC-offensiven.
Jeg krydser fingre for, at RFC og Carlgren når til enighed om en kontraktforlængelse. Alternativt må Oskar Snorre vise, at han er klar til at agere førstemålmand!
Jeg ser frem til endnu en spændende Superliga-sæson, og jeg indrømmer gerne; spændingen når transfervinduerne åbner/lukker, er jeg også ret vild med.
God EM sommer til alle!

LIVE
Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
LIVE
TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
NYHEDER
‘CV’ har ét krav til nye transfers
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
MEDIE
AGF tæt på køb af svensk forstærkning
NYHEDER
1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub
NYHEDER