Carlsen: Årets lovnyt

Vi er kommet så langt hen på sommeren, at det må være relativt sikkert at løfte sløret for de nyheder, som IFAB kom op med til årets fodboldlov. Men husk nu, at det først gælder fra næste sæsonstart – og altså ikke de kampe, som lige nu afvikles i en rasende fart rundt omkring. De enkelte forbund kunne vælge, om man i denne nødssituation ville indføre reglerne her og nu for de resterende kampe, eller man ville vente. I Danmark valgte administratorerne lykkeligvis at køre igennem med det eksisterende regelsæt.

Alt andet ville også have forvirret mere, end hvad godt var.

Det er et relativt stille år i år – det trængte vi i den grad også til efter de seneste to års forhindringsløb – men der er alligevel en håndfuld vigtige ting, der gerne skulle gøre tingene mere logiske ud fra devisen ' What does football expect?', der er nogle konsekvensrettelser efter de seneste års ændringer, og så er der rene teknikaliteter (som f. eks. at måleudstyr på spillerne nu skal have et bestemt godkendelsesmærke). Tekniske ting af den kaliber springer jeg let hen over i dette forum. De mennesker, for hvem det er relevant, skal nok få besked. Og endelig har vi i den danske udgave taget et par ting med, som vi er blevet spurgt om i løbet af året og har hægtet nogle forklarende noter på.

Vi starter i den blide afdeling, nemlig med kombinationen af kunstgræs og almindeligt græs. Et jævnligt ønske har været at have kunstgræs i f. eks. målfelterne (som slides mest) og almindeligt græs på resten af banen.

Men den går ikke ifølge IFAB, fordi overgangen mellem de to kan udgøre en fare. Derimod er det OK at anvende et hybrid på de specielt udsatte steder og almindeligt græs andre steder, hvis det kan gøres uden synlige eller mærkbare overgange mellem de to. I samme afdeling er pointeringen af, at en benskinne skal være helt dækket af strømperne og yde en rimelig grad af beskyttelse, dvs principielt dække hele skinnebenet. Der er en grund til, at den engelske betegnelse er ' shinguard'.

Så de meget fancy udgaver, som kun lige dækker nogle få centimeter, er altså ikke lovlige. Igen skal man huske på, at bestemmelsen er der for spillernes egen skyld.

Endelig får vi nu skrevet ind, at det er arrangørens ansvar, at der er tilstrækkeligt antal bolde til rådighed – så det er her, problemet ligger, hvis rigtig mange er blevet sparket over i kolonihaverne, i havet eller bare punkteret.

Det bliver også nu skåret ud i pap, at når det handler om spillernes sikkerhed (f. eks. ved hovedskader), tager en behandling den tid, som den tager, og dommeren skal støtte sig til lægeholdets vurdering. Der er i øvrigt varslet nogle uddybninger omkring mulige hjernerystelser til næste år. Dem tager vi så dér.

I straffesparkskonkurrencer bliver det nu således, at gule kort og påtaler nulstilles før straffesparkskonkurrencen, så man går ind med ren samvittighed. Ræsonnementet er, at f. eks. en målmand, som allerede var i besiddelse af et gult kort, ville blive unødigt hæmmet i sine udfoldelser, hvis han havde den sorte sky i form af et gult kort nr. 2 hængende over hovedet. I samme moment kan vi for breddefodbolden gentage, at tidsbegrænset udviste spillere (advarsel = 10 minutter udenfor) gerne må deltage i en straffesparkskonkurrence.

Det er der ikke noget nyt i – men hvert år driller det alligevel.

Og nu vi er ved straffespark, slipper målmanden med en påtale, første gang han er skyld i, at et spark skal tages om (f. eks. ved at gå for tidligt), så advarslen kommer først i gentagelsestilfælde. Så her er der endelig lidt medvind på cykelstierne til målmændene efter nogle hårde år, hvor det er dem, det er gået ud over i bestræbelserne på at få mere effektiv spilletid.

I samme boldgade er en lille lovmæssig revolution (men som faktisk svarer til det, der er foregået i praksis), nemlig at hvis målmanden begår en overtrædelse, skal sparket kun tages om, hvis målmanden redder, eller hvis hans handling tydeligt påvirkede sparkeren. Med andre ord: går målmanden f. eks. før tid, og sparkeren ikke rammer målet (eller rammer målstang / overligger), får sparkeren ikke en chance mere. Og der skal meget til, for at målmandens handling kan siges at påvirke sparkeren – f. eks. at han er helt ude på kanten af sit målfelt, da der sparkes, at han generer angriberen verbalt i tilløbet e. l.

Den absolutte hovedregel vil være, at begår målmanden en ulovlighed, er der kun omspark, hvis målmanden redder bolden. En sidste detalje omkring straffespark er, at hvis der er totalt samtidige forseelser af målmand og sparker (hvilket er ekstremt sjældent, og jeg vil påstå tæt på umuligt), er det nu angriberen, der betaler i form af et indirekte frispark og en advarsel – uanset hvad resultatet af sparket i øvrigt var.

Sidste år fik vi en ny afstandsregel, nemlig at alle spillere (undtagen den involverede) skal være mindst fire meter væk, når dommeren lader bolden falde. For god ordens skyld er det nu pointeret, at er man ikke det, koster det en advarsel.

Omkring hands-forseelser er der også et par pointeringer. Vi er ufattelig mange gange blevet spurgt om, hvor skulderen (som man gerne forsætligt må spille bolden med) holder op, og hvor armen (som man ikke må) begynder.

Her kommer nu en definition, der siger, at man skiller ved den øverste del af armhulen.

Nok lettere at forstå ud fra tegningen.

Men rører bolden både skulder og arm, klapper fælden fortsat. Sidste års nye regel om, at en angriber ikke måtte opnå en scoring eller scoringsmulighed efter en berøring med hånden, selv uforsætligt, får nu hægtet den lille ord ' umiddelbart' på, så scoringen eller chancen skal opstå i direkte forlængelse. Med andre ord skal dommeren se på afstanden til målet, antal boldberøringer samt tidsfaktoren.

Man har haft eksempler, også herhjemme, hvor en forsvarer uforsætligt har rørt bolden med hånden i eget straffesparksfelt, og en omstilling er blevet sat i gang, som er endt med en scoring. Ser man på sund sans, logik og hvad fodbold forventer, skal man selvfølgelig ikke annullere det mål og dømme et straffespark i den anden ende for den uforsætlige hands. Derfor ordet ' umiddelbart'.

Skulle det ske, at et gentagelsesspil (at den, som har foretaget en igangsættelse, rører bolden for anden gang, før nogen anden gør det) bremser et lovende angreb eller berøver en oplagt scoringsmulighed, koster det nu et gult eller rødt kort. Hidtil har det været sådan, at rent tekniske forseelser ikke kunne udløse kort på den konto. Det vil formentlig ske uhyre sjældent, men nu er regler der i hvert fald.

Omkring målmanden havde vi også sidste sommer den groteske situation, at IFAB ændrede mening tre gange på en uge, og vi kom halsende bagefter til almindelig moro.

Men de ' kreative målspark' og frispark i eget straffesparksfelt, hvor målmanden sender bolden hen til en medspiller tæt på, og denne medspiller returnerer bolden til målmanden med bryst, hoved osv., så målmanden kan tage bolden hænderne, skal blot tages om, og der er ingen følgestraf før i gentagelsestilfælde.

Det var også dér, vi efter møje og besvær landede sidste sommer.

Sidste års mulighed for at vente med at tildele et kort til næste spilstop, hvis det andet hold valgte at forsøge at udnytte en klar scoringsmulighed med en hurtig igangsættelse, har også lige fået en tydeliggørelse med på vejen. Hvis den oprindelige forseelse bremsede et lovende angreb, slipper spilleren for følgestraffen – for der er jo ikke bremset noget, når man går efter den hurtige igangsættelse.

Hvis f. eks. tacklingen i sig selv var hensynsløs, koster det stadig en advarsel. Det skal pointeres, at dette ikke er et frit lejde for dommeren til at give sig selv lidt ekstra betænkningstid og bare stange et hvilket som helst kort ud ved næste spilstop. Det er en forudsætning, at der virkelig var en klar scoringsmuligehed (ikke det samme som en oplagt scoringsmulighed), og at dommeren ikke havde påbegyndt selve proceduren, da igangsættelsen skete.

Som man kan se, er det i alt væsentligt tydeliggørelser og uddybninger, som IFAB byder på i år – lige bortset fra et par ting omkring straffespark, som faktisk er i fin tråd med, hvad de fleste vil finde rimeligt, og som i stor udstrækning allerede er praksis.

I den danske udgave kommer nu også en forkortet udgave af VAR-protokollen med, da den nok vil påkalde sig en del interesse i den nye sæson.

Dette er som sagt de væsentligste ting – vil man have det fulde overblik, kan man se ind på www.theifab.com – og når vi har den danske udgave oppe at køre, formentlig i starten af august, kan man også finde den på www.dbu.dk.

Skriv til Carlsen på [email protected].