Carlsen: Modspil til chefredaktøren

Der er et godt gammelt dansk mundheld, der siger, at man ikke skal bide den hånd, der fodrer én.

Men jeg er nu alligevel nødt til at gribe fat i selveste chefredaktørens leder fra sidste uge, hvor han bevægede sig ind i det minefyldte område, der hedder VAR og fodboldlov. Så må det efterfølgende vise sig, om denne klumme bliver den sidste fra min hånd…

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg langt hen ad vejen er fuldstændig enig med Troels. Fodbold må aldrig nogensinde opdyrke en nulfejls-kultur, og det gælder både spillere, trænere og dommere.

En del af charmen ved fodboldspillet (selv om det charmerende godt nok kan være svært at få øje på, når det rammer ens eget hold) er, at der begås fejl, forkerte skøn osv.

Til gengæld er vi jo alle lykkelige, når det helt rigtige skøn i en tricky situation betyder, at man lander det rigtige sted på bundlinjen.

Fodbold må aldrig kunne reduceres til matematik og ren objektivitet – i så fald kunne vi undvære dommerne og bare placere en pc ude på sidelinjen, som kunne spytte det rigtige svar ud.

Det er også derfor, at Premier League-tilgangen til VAR i sidste sæson med armhule-offsider osv. var en rendyrket katastrofe og helt forståeligt kastede vilde protester af sig fra ikke bare de direkte implicerede, men også fra fans. Det er ikke det, som man vil have !

Derfor er jeg også rigtig glad for bemærkningerne i lederen om den måde, som vi har fået introduceret VAR på i Danmark.

Det tør jeg godt sige på vegne af hele VAR-teamet (15 VAR-dommere, 19 assisterende VAR-dommere og 9 VAR-instruktører). I forhold til andre lande har vi mødt forbløffende få kontroversielle ting, selv om vi som det første land worldwide valgte at starte med et big bang: samtlige kampe fra 1. runde og fremefter med VAR, i stedet for at starte i det mere eller mindre skjulte med et par pokalkampe og så skalere op.

Vi har i de første runder faktisk fået reddet et par mål, som ellers ville være blevet annulleret for offside, et par straffespark plus et mål, hvor bolden ubemærket havde krydset stregen – og så havde vi desværre situationen i Parken i søndags mellem FCK og FCN, hvor et korrekt mål ved en menneskelig fejl blev annulleret, fordi offside-linjen blev sat forkert.

Det har vi sparket en del huller i væggen over, men igen er dette jo et skøn, og reaktionerne har heldigvis været rigtig positive over, at vi valgte at lægge os fladt ned i stedet for at feje ind under det berømte og berygtede gulvtæppe.Igen skal vi holde fast i, at VAR er sat i verden for at rette op på klare og åbenlyse dommerfejl. Nogle kloge mennesker med en Twitter-konto, som desværre også har en god del følgere, har argumenteret for, at offside-position jo er enten / eller.

Enten er man kommet foran næstsidste modspiller og bolden – eller også er man ikke. Så er vi ovre i matematikken og armhule-offsiderne igen. Det er teoretisk fuldstændig korrekt – men det holder ikke i virkelighedens verden. Vi har en teknologi, som tegner offside-linjer – men den software kender ikke offside-reglen. Så de relevante punkter skal stadig sættes af VAR-dommeren, hvorefter teknologien siger rød (offside) eller blå (onside).

Men der er i den grad usikkerhedsmomenter. Først og fremmest er det ikke sikkert, at man kan finde det nøjagtige kontaktpunkt for afleveringen – det kan ligge en frame før eller efter det punkt, som man kan finde frem.

Så er der afstanden mellem de to spillere, som man skal vurdere på, angriberen og forsvareren.

Er de tæt på hinanden, kan fem centimeter sagtens være en klar og tydelig offside. Skal man måle den tværs over banen og måske endda med andre spillere i synsfeltet mellem de to, bliver usikkerheden større. Selv en faktor som banens hældningsgrad (hvor meget skråner banen, så vandet kan løbe af) kan have en indflydelse på software-vurderingen.

Af samme grund er samtlige superligastadions blevet opmålt af en landmåler før sæsonstart.

Pointen er, at kendelsen stadig skal være klart og tydeligt forkert, for at VAR vil intervenere, og at sikkerheden i vurderingen af det skal overtrumfe de mulige usikkerhedsmomenter.

Det er det princip, som vi har valgt at følge i Danmark: ting skal give mening, og vi kommer aldrig til at møde armhule-offsiderne i Danmark, hvor man i sidste sæson i Premier League valgte at køre ren matematik.

Har man i VAR-vognen ikke den rygende pistol, der klart beviser, at kendelsen på banen er forkert, skal man holde snitterne væk, og så støtter man dommer og linjedommers oprindelige afgørelse.

Så langt er jeg meget enig med chefredaktøren – men så er der lige det med hands, som han bevæger sig ind på. Vi er i det mindste enige om, at straffesparket mod Dyer og straffesparket i Midtjylland – Slavia Prag er i orden efter reglerne.

Påstanden er så, at reglerne har et problem. Lad os starte med at blive enige om, at hands er en regulær hvepserede lige nu, og samtidig huske på, at fodboldloven er en rammelov, som sætter nogle kriterier op, som dommeren skal skønne indenfor. Ingen matematik.

Jeg er helt sikker på, at vi ikke har set den sidste justering af rammerne for hands-forseelser, men det interessante for en lovnørd som mig er, at der lovmæssigt reelt intet er ændret fra sidste år til i år. Men der er to begreber, som spiller en større og større rolle i kriterierne for vurderingen, nemlig 'unaturlig position' og 'spille med risiko'.

Man må ikke gøre sig unaturligt høj eller bred – ej heller have armene i en position, som er unaturlig i forhold til det, som man ellers foretager sig.

Ingen forlanger, at spillerne skal løbe med armene bundet ind til siden, men begynder man at flagre med dem, selv som et led i den løbestil, som man nu har tillagt sig, er man i risikozonen.

I gamle dage – som ikke er så længe siden – talte man om 'forsætlighed' i forbindelse med hands. Det er faktisk ikke en betingelse mere. Derfor er kendelserne både mod Dyer og Slavia-forsvareren éntydigt korrekte.

Det interessante er, at nu hyles der fra trænerside. Men IFAB har faktisk et panel under sig med repræsentanter fra trænere og spillere, og fortolkningen har som udgangspunkt været et ønske fra aktørernes side.

Troels vil gerne hen et sted, hvor det kun er ved 'store målchancer', at en hands-forseelse skal give straffespark. To ting at sige til det. For det første har de seneste år vist, at indirekte frispark er en uddøende race bortsat fra rent tekniske forseelser.

Så det bliver næppe i denne dronnings regeringstid, at vi kommer til at se en ændring af den type. For det andet flytter det, som jeg ser det, bare problemet. Nu skal dommeren så skønne, om det er en 'stor målchance'. Held og lykke med det…

Lad mig lige skal runde af med straffesparket i Midtjylland, som bliver taget om efter intervention fra VAR. Jeg skal nok undlade at åbne højlydt tikkende pakker foran hoveddøren herefter, men efter mine begreber er kendelsen fuldstændig lovmedholdelig og i orden.

Det gælder både det oprindelige straffespark og omsparket. Omsparket bliver noget bøvl, fordi spillet fortsætter, og så kommer VAR-interventionen relativt sent (og så alligevel ikke – vi taler vel 15 sekunder).

Det væsentligste problem er efter min opfattelse, at linjedommeren, som ikke har andet at holde øje med, skal flage overtrædelsen med det samme.

Så kommer VAR slet ikke ind i billedet. Jeg var nysgerrig nok til at checke bag kulisserne, hvem der var VAR-dommer i Herning, og det var den måske mest rutinerede VAR-dommer overhovedet i Europa (og ham, der havde flest kampe som VAR ved VM i Rusland).

Sidste år fik målmanden ved en lovændring foræret den mulighed, at han kunne slippe linjen med den ene fod, så længe den anden stadig var i kontakt med eller over stregen. Men samtidig fulgte der en indskærpelse af, at hvis han gjorde mere end det, skulle dommeren dømme omspark, hvis målmandens aktion havde en praktisk indflydelse på sparket.

Og det har Slavias målmand unægtelig, eftersom han redder sparket. Slavias målmand er vel (mindst) en 20-30 centimeter for langt fremme ved sparket, og ikke mindst har han stadig begge fødder i jorden. Han kan gøre udfald begge veje.

Kunne man tænke sig den omvendte situation – at straffesparksskytten lagde bolden 30 centimeter frem foran pletten. Nej vel ?

Så for at vende tilbage til udgangspunktet – Troels, vi er meget enige om principperne og tankerne bag fodbolden. Vi vil begge fodboldspillet det absolut bedste. Men held og lykke med at få reglerne om hands lavet om…