Carlsen: Må man give en hestesko ved indkast?

Man bliver jo ældre dag for dag, indtil man ikke bliver det længere – men man bliver aldrig for gammel til at blive klogere. I sidste uge gjorde jeg mig lystig over begrebet ’agurketid’, og hvorfra det mon kom – men her kom en af stamkunderne og trofaste læsere mig til hjælp ved at sende et klip fra Jyllands-Posten.

Det tillader jeg mig at citere her med behørig kildeangivelse, så Pressenævnet eller andre mennesker ikke kommer efter mig.

Ifølge Sproget.dk er ordet agurketid en fordanskning af det tyske udtryk ”Sauregurkenzeit” (”de sure agurkers tid”), som har været brugt i Tyskland siden 1870’erne. Og ligesom i Danmark har tyskerne brugt ordet om den nyhedstomme sommertid, hvor aviserne er i stofmangel. Udtrykket kommer formodentlig fra de handlende i Berlin, da det er i den periode, at agurkerne modnes og bliver lagt i lage. I Danmark blev ordet første gang brugt på tryk tilbage til 1897.

Pyha – og så tilbage til rødderne. Vi er jo stadig i den omtalte tid nogle dages tid endnu, så nu kan jeg tage fat på nogle få af de henvendelser og spørgsmål, der har været. Nogle med bund i realiteterne, andre i den mere cirkusagtige kasse. Ikke mindre valide af den grund, men som en af mine højt estimerede udenlandske kolleger engang sagde: ’This is a it what-if question’. Og hold dig væk.

Mit standardsvar – som jeg også har fået forærende af benævnte kollega – er ’Når du møder det på banen, så vend tilbage, så skal jeg give dig et svar’. Problemet med lovstof er jo langt hen ad vejen, at det åbner for alle former for skrivebordsteoretikere og fortænkte situationer.

Det holdt den forrige generation af lovfortolkere (det er efterhånden længe siden, når man ser på dåbsattesten) meget af, samtidig med at de var meget praktisk funderet – men i disse tider handler det om helt konkret at relatere lovstof til praksis. Lovstof er i sig selv selvfølgelig fundamentet for det hele – vi vil jo ikke have en dommer, som går ud og gør noget lovstridigt – men det må aldrig blive en skrivebordsøvelse. Teori uden praksis er ubrugeligt (og det vil jeg gerne citeres for).   

Og så er vi tilbage til en håndfuld læserhenvendelser, som har ligget kortere eller længere tid i indbakken iført et ’haster’-flueben. Men det kender mange nok: når der er tilpas mange ’haster’, så må der prioriteres.

Mange af disse læserhenvendelser, som jeg stadig er glad for (bliv endelig ved !), handler om de samme emner, og som tidligere har været oppe i disse spalter. Det er klassikere som hvorfor indfører man ikke den samme regel som i håndbold, at man skal lade en bold ligge, når der er dømt imod én.

Det gør man ikke, fordi håndbold og fodbold er fundamentalt forskellige spil – ikke bare på grund af de redskaber, som man bruger til at spille det med, men også på grund af banestørrelse, intensitet og tempo. 

I samme boldgade er målmandens 6 sekunders regel. Jeg er helt enig i, at det ikke fungerer optimalt, men for det første har vi i lovbogen, at dette er ikke en stopursregel. For det andet er begge hold fint med på det, for det giver dem lejlighed til at sætte deres opstillinger op. Så vi kan sagtens lade os irritere, men hvis aktørerne er med på det, hvad så ? Vi har faktisk fra nordisk side foreslået IFAB, at man simpelthen sløjfede reglen, som åbenlyst for alle ikke holder, men det vandt ikke rigtig genklang.

Hvis vi vender tilbage til ’What if’-situationerne, så har jeg fået et par perleeksempler ind i mailen.

Står det i fodboldloven, at en spiller ikke må give en anden spiller en ’hestesko’, så han kan nå højere til vejrs ved et hjørnespark ? Nej, det står ikke i fodboldloven beskrevet direkte, men det falder klart i kategorien ’usportslig opførsel’. Der er faktisk en god gammel FIFA-afgørelse på et nogenlunde tilsvarende tilfælde, nemlig hvor en spiller hopper op på skulderen af en medspiller for derved at gøre sig højere. Usportslig opførsel, en advarsel og indirekte frispark.

En anden variant over temaet er læserens spørgsmål, om det er forbudt at sætte en ring af medspillere omkring boldføreren, så han uhindret kan føre bolden frem, uden at nogen andre kan komme til den.

Med min uddannelse i antikken minder dette næsten om den romerske skjoldformation, som mange sikkert vil erindre fra Asterix (som i øvrigt er fremragende, hvis man vil ned i romersk kultur).  Og nej, det er ikke specifikt forbudt, men det vil også banke lige ned i den store brokkasse, der hedder usportslig opførsel.

Jeg har endnu til gode at se dette i praksis (heraf ’Hvad nu hvis…’). Men der er den væsentlige finte, at i samme sekund en modspiller måtte forsøge at nå ind til boldføreren, og der lægges hindringer i vejen, f.eks. ved at spilleren bevæger sig for at hindre bevægelsen, taler vi om en ulovlig obstruktion og som minimum et indirekte frispark.

Jeg har også en læser, som plæderer for, at et straffespark kun er et straffespark, hvis der berøves en oplagt scoringsmulighed. Lovteknisk giver det nogle problemer. For det første: hvis der begås en forseelse i straffesparksfeltet, og det ikke handler om en oplagt scoringsmulighed, hvordan kommer vi så i gang igen ?  Direkte frispark i straffesparksfeltet er ikke lige til.

Dertil kommer, at nu har dommeren lige fået forærende et ekstra vurderingskriterium. Ikke nok med, at han skal vurdere, om forseelsen er sket inden for eller uden for linjen, han skal vurdere om det var forsætligt eller ej  – og så også, om det er det udgør en oplagt scoringsmulighed eller ej.

Hertil kommer følgestraffen – var der et forsøg på at spille bolden eller ej ?  Hvis ja taler vi om advarsel, ellers udvisning. Med al respekt tror jeg ikke, at forslaget har gang på jord, uanset hvor sympatisk det måtte være.

Vi er snart ude af den berømmelige agurketid, og det betyder så også, at vi kan koncentrere os om fodbold, ikke bare på skrivebordet, men på banen. Jeg glæder mig til weekenden. Så kan jeg også snige mig til at skulke fra at slå græsset, som heldigvis er blevet nogenlunde grønt igen.

Vi ser alle frem til en ualmindelig spændende sæson.

Jeg tror, at jeg den kommende tid vil have blikket nok så meget rettet mod 1. division, som ser uhyrlig spændende ud. Den kan godt vise sig at være endnu mere giftig end Superligaen, hvis gyserafslutning ellers bliver svær at overgå.

Men vi er jo før blevet overrasket.

Slut på agurkerne i denne omgang – nu kommer det forhåbentlig til at handle om fodbold.