Faxe-tribunen udfordres af FCK

Faxe-tribunens status som Danmarks førende stemningstribune udfordres fremover af FC København. Hvis løvernes offensiv lykkes, vil Byens Hold have overhalet Vestegnens stolthed på alle parametre.



Op gennem firs- og halvfemserne sad Brøndby IF solidt på såvel den danske som den københavnske fodboldtrone. De blå-gules succes kulminerede nærmest i 1991, da Morten Olsens tropper var sølle et minut fra at kvalificere sig til den daværende UEFA Cup-finale. Tyske Rudi Völler var skarpretteren, da italienske AS Roma snød Peter Schmeichel og Co. for en fantastisk finaleplads.

Sidenhen har FC København taget teten med syv danske mesterskaber på ti år og tirsdag aften overgik Ståle Solbakkens mænd så alle Brøndby IF`s europæiske meritter, inklusive semifinalepladsen i 1991. Som det vil være de fleste bekendt, så kvalificerede FCK sig først på ugen, som det første danske hold nogensinde til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Nu sætter Parken Sport & Entertainment så en endelig offensiv ind, som skal sikre FCK overherredømmet også på fan-fronten. Hidtil har Faxe-tribunen på Brøndby Stadion været Danmarks suverænt førende stemningstribune, men det er FCK`s ledelse og supportere nu gået sammen om at få ændret på. Når forårssæsonen skydes i gang, vil Parken bestå af hele to stå-tribuner, nemlig den gamle C-tribune og fra årsskiftet også hele B-tribunen.

Formålet er naturligvis at få fastholdt den fænomenale stemning fra Champions League-kampene, når hjemmekampene i Superligaen afvikles. Det skal således ske ved, at den nuværende B2/3-tribune, også kaldet Sektion 12, udvides til at omfatte alle de øvrige sektioner på B-tribunen. Den nye stemningstribune har plads til 4.000 feststemte fans.

Ambitionerne er store ude på Østerbro. FC København skal også være Nordens førende uden for banen, når det kommer til stemning og fest på tribunerne. Stemningsfolket på B-tribunen vil få tilbudt Parkens billigste billetter og fansene selv, anført af den officielle fanclub og den uofficielle Urban Crew, opfordrer alle FCK`ere til at glemme alt om fraktioner og i stedet stille sig på Nedre Danske Spil-tribunen, som er B-tribunens officielle navn.

Glemt er tilsyneladende tidligere tiders stridigheder mellem FCK-ledelsen og de såkaldte stemningsfolk, hvor det omstridte awaykort fik sindene i kog. FCK-ledelsen, fanclubben og Urban Crew er åbenbart nået til en erkendelse af, at man har brug for hinanden. Det vil sige, at man på direktionsgangene udviser forståelse for fansenes ønsker og behov, at fanclubben accepterer, at ikke alle fans ønsker at være kontrolleret af foreningen samt at Urban Crew udøver tilstrækkelig selvjustits, hvilket ikke altid har været tilfældet. Fodboldholdet som samlende faktor. Egentligt ganske logisk.

Dog er der ingen tvivl om, at denne sidste Brøndby-hurdle bliver svær at forcere. Faxe-tribunen er stadigvæk en fest af dimensioner og har tyve succesrige år på bagen. Og målt på antallet af medrejsende fans til de to klubbers udekampe, så vil Faxe-tribunen fortsat være førende som stemningstribune de kommende sæsoner.

Men ros til FCK-folket for ikke at hvile på laurbærrene.

Ihvertfald får den nye stemningstribune alle muligheder for en kickstart, når forårssæsonen åbner med to hjemmekampe i form af et Champions League-opgør og et Brøndby-derby.





Afsløring: Målmaskine færdig i AaB




LIVE

TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Eriksen spottet – nu er der nyt

Lyngby BK – AGF

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord



LIVE

Superliga-LIVE: Dickoh hylder Brøndby for transfer

Sporting ringede – Helenius tog i biografen

Klar besked om AGF

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF i kontakt om norsk angriber 

Silkeborg IF – FC København

FC Nordsjælland – Randers FC

FC Midtjylland – AC Horsens

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Infantino dropper udskældt FIFA-plan

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

‘En trøstepræmie af en turnering’

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager

Transfer på vej: AGF vil score millioner



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur

Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen