– Brøndby-kamp er en lækkerbisken for enhver SIFer

Er SIF ved at udvikle et hjemmebanekompleks? Eller et bundholdskompleks?

Tjah, for os der har fulgt Silkeborg i mange år, er der faktisk ikke noget underligt ved, at vi taber hjemme mod et bundhold den ene uge og vinder over et større hold den næste. Silkeborg har ofte været oddsernes, i hvert fald de rationelles, mareridt.

En totalt uberegnelig størrelse.

Måske fordi vi i vores DNA indeholder en særegen blanding af ydmyghed og storhedsvanvid. Når vi møder de små hold på hjemmebane, føler vi os som en tidligere storklub.

Vi har trods alt været med i Superligaen næsten altid og vundet både mesterskab og pokaler. Og så mærker vi presset på vores skuldre og spillet bliver forkrampet og forceret.

Når vi møder de store, bliver vi til gengæld en lille klub, den underspillede underdog, og den rolle elsker vi. Så bliver spillet forløst, kreativt og frigjort og på de gode dage kan vi vinde over hvem som helst.

Og så vil jeg også godt, i dette lukkede rum, afsløre, at SIF ikke længere er det pasningsstærke fodboldhold, som mange af jer giver os kredit for.

For selvom alle vores spillere har gode pasningsfødder og kan lave indersider, så er vi ikke længere i stand til at dominere en fodboldkamp og åbne kompakte forsvarskæder op. Måske fordi vi ikke har nogle backer som kan afdrible en mand eller slå et overraskende indlæg, måske fordi vi mangler en dirigent som Mark Brink i hans velmagtsdage.

Faktum er i hvert fald, at vi er blevet et rendyrket kontrahold, som har brug for plads og rum for at lykkes. Men så er vi til gengæld også giftige. Og kan spille os lynhurtigt igennem kæderne med små vævre førstegangsberøringer.

Og det er derfor kampen mod Brøndby på søndag er en lækkerbisken for enhver SIF’er.

Ingen regner med os, vi har alt at vinde og med stor sandsynlighed får vores kreative kontraeksperter masser af plads til at boltre sig mod et usikkert Brøndby hold, som bliver tvunget frem af deres massive hjemmepublikum, der kræver en stensikker sejr.