Wichmann var fuldstændigt perfekt castet til AaB

Sparkede han bagud?

Der hersker ingen tvivl om, at Kristoffer Wichmann har været rystet over tilstanden af den klub, som han som ungdomsspiller forlod efter endt U19-tid, og som han nu kom tilbage til som ny cheftræner.

Stikpiller mod ledelsen i diverse interviews med både den skrivende presse og diverse rettighedshavere har der været en del af. Frustrationerne har været tydelige.

Wichmann har aldrig officielt konkretiseret, hvad det var, han var rystet over, men der tegner sig et klart billede af, at der er sagt ét og gjort noget andet fra klubbens ledelse.

Samtidig har Wichmann også ved flere lejligheder, hvis ikke sparket bagud så i hvert fald noteret sig alle elendighederne under hans forgænger, Menno van Dam.

Læs mere om fyringen af Kristoffer Wichmann her

Jeg bebrejder ham ikke

Wichmann kan have fuldstændig ret i sine betragtninger og holdninger, men han er næppe ansat til at forholde sig til fortiden og til, hvad hans forgænger gjorde.

Jeg bebrejder ham ikke at han havde behov for at forholde sig til alle elendighederne i sæsonens første 27 kampe, hvor han selvsagt ikke havde noget at skulle have sagt, men når man ikke selv lykkes med at vinde nogle kampe, så kan det komme til at klinge lidt hult i enkelte personers ører.

Allerede ved ansættelsen af Wichmann fik man en karakteristik af en mand, der står fast på sine holdninger. En mand med en retning og vision. En mand, man kunne slå sig på, så det kommer ikke bag på mig, at han har valgt den mere konfrontatorisk tilgang til trænergerningen i AaB.

Slet ikke med tilstanden af klubben taget i betragtning.

Enten går man, eller også bliver man gået

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke handler om for eller imod den siddende bestyrelse, når jeg skriver, som jeg gør. Det handler om at prøve at se tingene udefra. Skabe sig et overblik, forstå de mekanismer, der er i enhver virksomhed, uanset om det er i AaB eller en anden mellemstor dansk virksomhed.

For at ledelsen og dens ansatte kan løfte i samlet flok og arbejde sig ud af det hul, som AaB er havnet i, så er det bidende nødvendigt, at der er 100 procent enighed om kursen (så kan folk udefra være nok så uenige i den strategi).

Hvis ikke man kan støtte op om den rute, der er valgt, hvis ikke man udviser den loyalitet, som er forventet, uanset arbejdspladsen, så er der kun to muligheder. Enten går man selv, eller også bliver man gået. Kristoffer Wichmann blev i den grad gået af AaBs bestyrelse – til frustration for mange med AaB i hjertet, det gælder også undertegnet.

Wichmann var perfekt castet

For mig var Wichmann fuldstændigt perfekt castet til opgaven.

Nej, han lykkedes ikke med at redde AaB fra nedrykning, men det er en mand, som ikke ryster på hånden, og som kender den danske 1 division som sin egen baghave. Det kendskab har AaB nu skyllet ud med badevandet og for hvilket alternativ? Det må de kommende dage og uger vise.

.. Og nåh ja, så valgte AaBs bestyrelse i samme moment at stoppe samarbejdet med manden, der for 34 dage siden ansatte Kristoffer Wichmann, nemlig sportsdirektør James Gow. Det var nok mere forventeligt og næppe dagens største overraskelse.

AaB A/S tager i den grad vand ind, og bestyrelse og ejere plasker desperate rundt for at holde sig oven vande. Samtidig står en samlet aalborgensisk fanscene og ønsker ejerskabet hen, hvor peberet gror. Det kan godt være, at det kan være trist at være AaB-fan, men kedeligt – det bliver det aldrig!