Danmarks Nr. 1

Morten Olsen har forlænget kontrakten som ansvarlig for de bedste danske fodboldspillere. Peter Bonde fortsætter ligeldes, så den røde tråd føres videre. Holdningerne til dette har været mange, men det er nu engang sådan det ser ud. Mange fodboldfans og specielt medierne har gennem længere tid efterspurgt et generations- og holdningsskifte omkring udtagelserne og spilfilosofien på det danske landshold, og man fornemmer da også klart, at der er sket noget de sidste par år, hvor især spillere fra den danske Superliga er blevet involveret i højere og højere grad. Dette ser jeg på med meget positive øjne.

En position, hvor Danmark har en stærk tradition, men som de senere efterhånden mange år har været lidt tvivlsom er målmandsposten, hvor flere forskellige målmænd har været prøvet og dette med blandet succes. Tidligere var der på landsholdet en helt klar nummer 1, i nyere tid først med Peter Schmeichel, efterfølgende med Thomas Sørensen, men herefter begynder billedet at blive lidt mere broget og diskutabelt. Der er mange holdninger til, hvem der bør vogte det danske mål og mange argumenter har været præsenteret.

Lige nu er Stephan Andersen Danmarks nummer 1. Den tidligere AB-, Charlton-, Brøndby- og Betismånd leverer ganske hæderlige præstationer på landsholdet, men han savner udfordring i det daglige, hvor han i sine perioder i udlandet alt for ofte har været reserve, senest i Betis Sevilla, hvor han til sidst røg ned som tredjevalg. At være tredjemålmand hos La Ligas dårligste hold burde ikke være nok til at vogte nationenes fineste mål. Heldigvis for andersen kom han videre til navnkundige Go Ahead Eagles fra den hollandske Æresdivision. Meget ære er der dog ikke over den nederlandske bundklub. Spændende bliver det at se om andersen kan manifistere sig som førstemålmand her.

Som sagt er Andersen en ganske udemærket målmand, men der er altså også alternativer og andre dygtige målmænd. Umiddelbart synes jeg ikke Andersen bør være dansk førstemålmand, til dette er han klub- og spilletidsperspektiver lidt for usikre. På så central en position som målmandsposten er konsistent og konstant spilletid centralt. Alternativerne er flere, for som traditionen foreskriver, er Danmark en nation fyldt med talentfulde målmænd. Jeg vil kigge lidt nærmere på, hvem der kunne blive lansholdets nummer 1 og dette måske også i et lidt længerevarende perspektiv.

I udlandet har vi fynske Anders Lindegaard placeret på bænken i storklubben Manchester United. Her er pengene store, spilletiden lille og udsigten til fremtidig spilletid forsvindende lille. Han er en dygtig målmand, som man både har evnerne og attituden til at være danske landsholdsmålmand en del år frem i tiden, men skal det ske, skal Lindegaard have fast splletid. Dette sker i mine øjne ikke. Lindegaard er ikke umiddelbart på blokken i en storklub, og spørgsmålet er om Lindegaard vil acceptere en kæmpe lønnedgang som en klubskifte ned af rangstigen helt sikkert vil medføre. et forstår jeg egentlig godt, for pengene luner altså godt på bankbogen.

På kontinentet har vi Jesper Hansen i Evian. Også han er en dygtig målmand, men at være reserve i en fransk bundklub er altså langtfra nok til at kunne accepteres som Danmarks nummer 1. Umiddelbart synes Jesper Hansen heller ikke at en målmand, der har helt så stort et talent for at stå på mål som de førnævnte Andersen og Lindegaard.

Tilbage på de britiske øer finder vi legendesønnen Kasper Schmeichel. Endelig en målmand med fast spilletid og faktisk meget af den, i den lange turnering Championship, hvor spillerunderne er mange. Schmeichel er på nuværende tidspunkt i topform, og det hører langtfra til sjældenhederne at den danske målmand spiller en kamp- og pointafgørende rolle for klubholdet, og dette positivt forstået. Man kunne indvende og sætte spørgsmålstegn ved, hvor højt niveauet er, når man som Schmeichel spiller i den næstbedste engelske liga, men niveauet er altså ganske hæjt og intensiteten stor. Når man så samtidig opdager, at Schmeichels klub Leichester City fører ligaen og dette endda med god margin bliver det mere positivt. 

Schmeichel har udsigt til efter sommerferien at spille fast i en af verdens mest kompetitive ligaer, den engelske Premier League. Dette gør ham i sig selv interessant. I den senere tid er flere større klubber dog begyndt at vise interesse for den danske målmand. Et klubskifte kunne helt sikkert være interessant for Kasper Schmeichel, specielt i et økonomisk øjemed. Faren far at ende på bænken er dog stor, så en stor beslutning ligger foran han. Ender han på bænken omend det er i en storklub, skal han ikke være Danmarks foretrukne målmand, og det ved man at Schmeichel er interesseret i at blive. Han har fået et par kampe, hvilket han har nydt og sulten efter flere er i den grad tilstede. Jeg håber, at Schmeichel bliver i Leichester City, rykker i Premier League, spiller fast og fortsætter sin positive udvikling. Han har evnerne, udstrålingen, selvtilliden og spilletiden til at blive Danmarks nummer 1. Ikke bare i en håndfuld kampe, men som fast ankermand i en lang periode.

Det store spørgsmål er om Morten Olsen har tænkt sig at skifte Andersen ud med Schmeichel. Jeg håber det, for argumenterne for Schmeichel bliver flere og flere og de er stærke. Man kan dog tvivle på om konservative Olsen tør skifte ud og vise Schmeichel sin tillid. Man kan dog håbe på, at Olsen er blvet blød på sine ældre dage og tør gå på kompromis med sine faste rutiner og idealer. Jeg tror, at et valg af Kasper Schmeichel som fast dansk landsholdsmålmand vil skabe stabilitet og konsistens mange år fremover. Lige nu synes han at være den bedste bud på en fast og flereårig målmand med nummer 1 på ryggen.