Superligaens største straffekonger er i topklubber

En ting har fyldt relativt meget i de indenlandske medier den seneste tid. Det har fyldt spalter, overskrifter, tv-indslag, interviews, Twitter, blogs og jeg ved snart ikke hvad. Der er tale om den evindelige diskussion om, hvorvidt de såkaldte stor- og topklubber tildeles flere straffespark end Superligaens øvrige hold. Senest har en kommentar på Twitter kostet SønderjyskE´s træner Lars Søndergaard et par dage i skyggen.

Har man haft en mening om en kendelse eller mangel på samme, har man nærmest tilhørt en uddøende race, hvis ikke man partout har skullet give denne til mening overfor resten af verden. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har set diverse langsomme gengivelser af de tvivlsomme kendelser. Dette i ”superslow”, ”semislow”, ”relativt slow”, ”realtime” og jeg ved snart ikke hvad. Ofte er jeg blot blevet klogere på, at jeg ikke er blevet så meget klogere.

En ting, mener jeg dog, man som publikum eller anden interessent i en fodboldkamp, bør have sig for øje. Dommeren gør det bedste han kan, han er blot som os andre et fejlbarligt væsen og sidst men ikke mindst har han opgaven at skulle vurdere situationer lynsnart og på et splitsekund – dette også uden hjælp fra tv-billeder i diverse hastigheder og fra diverse vinkler. Han har sin egen vinkel samt linjedommernes vinkler, hvoraf de ene ofte vil være placeret endog meget langt væk.

I stedet for at se på, hvilke hold, der tildeles majoriteten af straffespark, synes jeg det kunne være voldsomt interessant at se på, hvilke målmænd, der gennem Superligaens efterhånden lange historie, har haft for vane at parere straffespark, og dermed ofte har spillet en kampafgørende og heltelignende rolle.

Jeg har haft mine formodninger og idéer om, hvem der kunne være dygtig udi den disciplin, at redde straffespark, men som med så mange andre forhold i livet, ender man ofte med at blive overrasket.

På førstepladsen har vi ”Den hvide puma” Jimmy Nielsen, der i løbet af sine 13 sæsoner i Superligaen formåede at redde 13 straffespark. 12 af de 13 sæsonener var klubben AAB, mens han i sin sidste sæson i Superligaen repræsenterede Vejle Boldklub. I løbet af sin Superligakarriere har Jimmy Nielsen spillet 375 kampe, hvilket svarer til at han har reddet er straffespark per 28,85 kampe. Et flot ratio må man sige.

Andenpladsen på listen er en deler mellem to målmænd, som i deres karriere begge har optrådt for vestegnsklubben Brøndby IF og begge har reddet 10 straffespark. Der er tale om Mogens Krogh og Karim Zaza. Mogens Krogh optrådt i Superligaen igennem 13 sæsoner, heraf én sæson i Ikast fS og resten i Brøndby IF. Han nåede på 371 kampe i sin Superligakarriere, hvilket med lidt hurtig  anvendelse af matematik betyder at Mogens Krogh har reddet et straffespark per 37,1 kampe.

Karim Zaza nåede to sæsoner mere end Mogens Krogh i Superligaen, nemlig i alt 15 af slagsen. Han nåede dog ikke lige så mange kampe som Krogh, idet Zaza ”blot” opnåede 322 kampe, men modsat Krogh var han godt omkring i diverse klubber, og dette alle nogle som må siges at tilhøre eller have tilhørt feltet af førende klubber her til lands. Zaza repræsenterede FC København, OB, Brøndby IF og AAB. Med 10 reddede straffespark i 322 kampe ender Zaza samlet på at have reddet et straffespark per 32,2 spillede kampe. Zaza var kendt som en målmand, der afviste mange straffespark, men noget kunne tyde på, at han i hvert fald ikke var ligeså dygtig udi denne disciplin som ”Den hvide puma”, og Zaza overgås i øvrigt også af listens fjerdeplads, som præsenteres i det følgende.

På fjerdepladsen er endnu en deler. Med 9 reddede straffespark i Superligaen må den tidligere OB-målmand Lars Høgh dele pladsen med Peter Kjær, der i Superligaen repræsenterede Silkeborg IF og Vejle Boldklub. Lars Høgh var kendt som noget af en legende udi disciplinen at redde straffespark. De 9 straffespark han reddet blev afvist i løbet af 9 sæsoner og 262 kampe, og dette giver ham en redningsratio på et reddet straffespark per 29,11 kampe. Dette nærmer sig Jimmy Nielsen, men Høgh´en må altså se sig distanceret af manden, som nu befinder sig ”over there”.

Peter Kjær er tæt på Lars Høgh i sin ”straffesparksredningsratio”, idet Kjær skulle bruge 12 sæsoner og 263 kampe, én kampe mere end Lars Høgh, til at redde de 9 straffespark, hvilket vil sige at Peter Kjær ender med at have reddet et straffespark per 29,22 kampe i løbet af sin karriere i Superligaen.

For at vende tilbage til blogindlæggets indledende skriblerier om at top- og storklubberne tildeles flere straffespark, siger min logik mig, at de målmænd som så skulle redde flest straffespark, måtte være fra nogle af de klubber, som ikke traditionelt opfattes som tilhørende denne del af klubber, da disse målmænd således vil have langt flere chancer for at redde straffespark end top- og storklubbernes målmænd. Så spiller et parameter som straffesparksskytternes dygtighed selvfølgelig også ind og gør billedet lidt mere mudret, men som den målmandsfreak jeg er, skæver jeg lige nu ikke i den retning.

For mig at se er det dog interessant at opleve, at de fem føromtalte målmænd alle har repræsenteret nogle af de klubber, som traditionelt opfattes som tilhørende feltet af top- eller storklubber indenfor landets grænser. Klubber som FC København, Brøndby IF, OB og AAB kan findes på disse målmænds CV.

Spørgsmålet er, hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om en ulige fordeling af straffespark, for der er så mange vinkler, problematikken kan anskues fra. Hvilket udsigtspunkt man har er i denne forbindelse meget afgørende. En ting er helt sikkert synes dog helt sikker. Diskussion vil nok aldrig dø – heller ikke den dag dommeren får mulighed for at anvende tv-billeder eller få Kim Milton i øresneglen. Det sker nok først den dag fodbold igen bliver et spil mellem ærlige og redeligt mænd uden hang til film og tendens til at skæve til muligheden for fejlkendelser.