– Tak for drømmene, Jesper, men…

Så gik den ikke længere. Jesper Sørensen er fortid som cheftræner i Brøndby.

Som jeg skrev i starten af denne uge, så har min fornemmelse været, at Jesper Sørensen har været ”dead man walking” i et stykke tid. Jeg havde dog troet, at han ville få lov at gennemføre årets sidste kamp. Men sådan skulle det ikke gå.

Jeg kaldte på et trænerskifte tilbage i oktober, og det er mig lidt en gåde, at der skulle gå to måneder, før der blev trykket på knappen. Derimellem har Brøndby så spillet gode og dårlige kampe. Men siden da er det naturligvis også væsentligt, at CV ikke længere er fodbolddirektør i Brøndby, og reelt var det jo ham, der kunne trykke på knappen og fyre Jesper Sørensen.

Det og et par sejre over FCM har formentlig holdt Jesper Sørensen i sædet indtil nu. Men nu var altså tiden. Lige inden årets sidste kamp. En returkamp i pokalturneringens kvartfinale. Og det er da mærkeligt, er det ikke?

I hvert fald er timingen af fyringen det eneste, jeg sådan rigtig kan undre mig over. Og så alligevel. Måske står en ny sportsdirektør på spring, og skulle hans første opgave så være at fyre Jesper Sørensen? Helst ikke, vel?

Det kunne have været så godt

Når historien om Jesper Sørensens tid i Brøndby nu skal skrives, så er det historien om lige ved og næsten. Det var tæt på at blive godt flere gange. Også rigtig godt. I stedet står man tilbage med en del afgørende kampe, hvor Brøndby-holdet faldt helt igennem, da det gjaldt.

• Først tabte man sig ind i mesterskabsspillet, da Jesper Sørensens tropper kun sneg sig med i top seks, fordi VAR gik imod FCM i deres kamp mod Silkeborg.
• Siden kom en pokalkvartfinale mod AGF, hvor man slet ikke mødte op til første kamp, hvilket gjorde returkampen til en uoverstigelig udfordring.
• Samme AGF ventede på hjemmebane i sæsonens sidste kamp, hvor en uafgjort havde været nok til at udødeliggøre Jesper Sørensen i Brøndby foran et stopfyldt stadion mod et AGF-hold, som ikke havde anden motivation, end at stikke en kæp i hjulet.
• Sidst, men ikke mindst, så glippede en kvalifikation til Europa på trods af en historisk god lodtrækning.

Alle kampene er eksempler på, at det kunne have været godt – gyldent endda, men da det kom til stykket, så glippede det. I flere af kampene virkede Brøndby til at være decideret uoplagte og uinspirerede. Det peger naturligvis på en cheftræner, og selvom det naturligvis kræver ros, at Brøndby nåede til at skulle spille de kampe i første omgang, så bliver det historien om lige ved og næsten, der ender som facit på Jesper Sørensens tid i Brøndby.

Tak for drømmene Jesper, for dem nåede du at give os. Men det blev desværre aldrig til mere end det.