Dumt at gå over åen efter vand

Viborg-fan Peter Birch giver sit syn på ansættelsen af Nickolai Lund som cheftræner.



FCN_250x25734 dage skulle der gå, før der steg røg op af den imaginære skorsten på Rugehavevej, og Viborg FF endelig kunne præsentere en ny cheftræner – nemlig den allerede fungerende af slagsen, Nickolai Lund.

Siden Jakob Poulsen officielt blev ny AGF-træner, fredag den 20. juni, har der naturligvis været stor spænding om, hvem der mon skulle overtage det ledige trænersæde i Danmarks Gamle Hovedstad.

Det er dog alligevel nok de færreste, der havde regnet med, at vi skulle vente så længe, og at processen skulle være så bøvlet, som den virker til måske at have været – for det har som Viborg-fan føltes som en ulidelig evighed.  

Med fire trænersalg i streg (hvilket jeg i øvrigt stadig tror er en slags Europa-rekord) og en helt igennem bevist evne til at udvikle trænere i Viborg, følger der naturligvis store forventninger til, hvem den næste mon kan blive.

Var jagten gået ind på en ny “Nees”? Ville man for første gang i lang tid kigge udenlands? Eller var det nu, man tog en mere rutineret type ind, der kunne videreføre det meget fasttømrede koncept, som Viborg efterhånden er ved at være kendt for? Der blev allerede nævnt mange navne i den indledende rygte-fnidder, ligesom Tipsbladet og andre medier kom med deres forskellige bud og lister af kandidater – et attraktivt trænersæde var ledigt i Superligaen.

Havde ikke meget fidus til ham

Jeg skal spare jer for alle de navne, der er blevet nævnt, men hvis vi holder os til det nogenlunde konkrete og dem, der har været nævnt flittigst, kan det vel koges ned til den knap så populære Lars Friis, Koldings Albert Rudé samt et par svenskere, som jeg allerede har glemt navnene på.

Og nå ja – selvfølgelig også Nickolai Lund, som jeg (indrømmet) ikke havde meget fidus til i det indledende rygteheat, men som jeg nu alligevel, ved nærmere eftertanke, tror på er det helt rigtige valg.

Det er under to måneder siden, at Viborg offentliggjorde, at Nickolai Lund vendte tilbage som assistenttræner efter sin fyring i FCK tilbage i januar, hvortil han var hentet ind fra netop Viborg tilbage i sommeren 2023.

En nyhed, jeg ikke tog større notits af dengang, men dog virkede det alligevel åbenlyst allerede her, at Lund formentlig blev tænkt ind i de langsigtede planer – men at han allerede nu skulle stå som chefen for det hele, virkede alligevel som en lidt fjern tanke. Måske jeg sad med en lidt grådig tanke og ønskede noget “større”, uden egentlig at kunne sætte ord eller navn på hvad og hvem.

Nuvel, Nickolai Lund blev udpeget som midlertidig chef, så længe rekrutteringsprocessen var i gang, og det kunne der vel trods alt ikke være nogen indvendinger imod – heller ikke herfra. Det måtte jo gå rimelig hurtigt. Det gjorde det så imidlertid ikke, og pinen trak ud for enhver viborgenser.

Op og ned

Og hvad der så har været op og ned i ansættelsesprocessen, kan man kun gisne om, og jeg er overbevist om, at Agesen og co. har haft utrolig mange dygtige kandidater i kikkerten, formentlig holdt en række samtaler og måske også misset en mulighed eller to. Derfor kan man også med rimelighed antage, at Lund ikke nødvendigvis har stået forrest i køen – men det er måske ikke nødvendigvis et problem.

For måske er det, som Viborg har brug for lige nu, en mand, der ikke har travlt med at komme videre, og som måske kan bygge en bæredygtig platform op over de næste to, tre, fire år – og det tror jeg, Lund er et godt bud på. Læg dertil, at han kender klubben indgående, er fortrolig med konceptet og ikke mindst ved, hvad det er for nogle værdier, der kendetegner klubben.

Lund var nemlig med fra start under Fredberg til opbygningen af det Viborg som vi kender i dag, og har derfor været med til at skrive “manualen” for den måde klubben kører på nu. Kort sagt, så kender han til alt det som klubben er bygget op om. Foruden det, så har han også haft to lærerige år under Neestrup i FCK, som uden tvivl har gjort ham endnu dygtigere og formentligt også modnet ham som både person og træner. 

Derudover har han også formået at balancere rigtig flot i det vakuum, som han har udfyldt, for han har fremstået cool, skarp og velformuleret i medierne og har, modsat sin forgænger, udvist interesse for jobbet – men samtidig udvist den største respekt for ansættelsesprocessen og ikke mindst fuld opbakning, såfremt pilen ikke skulle pege på ham.

Dertil har Agesen netop også fremhævet, at Lund den seneste måned på træningsbanen og omkring klubben har overbevist ham og resten af klubben om, at det er en mand, der kan satses på – og det bakker jeg helt og holdent op om.

Han har overbevist

Man behøver som bekendt ikke gå over åen efter vand, og hvis den bedste løsning findes internt, så er der absolut ingen grund til at hente hverken en assistent fra en anden dansk klub ind eller en udlænding uden kendskab til klub og liga. Lund som cheftræner kunne sagtens være den gode romance man kender fra film, hvor drømmefyren har stået lige foran snuden på én lige fra start, uden man anede det.

Lund har derfor overbevist mig om, at han faktisk er det rette valg for os. Man kan måske sige, at han ikke nødvendigvis var klubbens førstevalg – men dog alligevel det bedste valg. Det må han selvfølgelig også gerne bevise på banen, og hvorfor ikke bare starte med tre point i Odense i morgen? Jeg tror på Lund. Kom så Viborg!

Og nå ja… Nu fik jeg jo skrevet at vi har solgt fire cheftrænere i streg. Der kan du så lige lægge tre assistenter og en sportsdirektør oveni til flotte adresser rundt om i Europa. Det tror jeg ikke nogensinde en anden superligaklub har præsteret på så kort tid.

Peter Birch
Peter Birch.





Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM




LIVE

TransferLIVE: Klar med monsterløn til Raphinha

Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år

Overraskende transfermelding om Diant Ramaj

Nu melder Christian Eriksen ud

Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt

Sat til salg – så dyr er han

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Kæmpe mystik: I dag sker det



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’

Jonas Wind til danskerklub?

Klar melding fra Thomas Gravesen

Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

De vil købe Munashe Garananga i FCK

Hold øje med FCK – sker det i denne uge?

TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 

Afsløring: Jeppe Erenbjerg i stort millionskifte



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM

Danske klubber scorer millioner på VM

Udrensning på vej: Vil sælge seks spillere

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Engelsk legende storroser brandvarm dansker

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber

Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris

‘AC’-forlængelse på plads, men…

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’