Hvorfor, Viborg? ‘Det vidner om stædighed’

Jakob Poulsen bryder med principperne

Til sammenligning har Lund i sine fire kampe en redningsprocent på 50 %, 0 clean sheets, og han lukkede mål ind hvert 30. minut. Hvis man skal lægge lidt mere data på Lund, så spillede han sidste sæson 17 kampe, hvor han havde to clean sheets og lukkede mål ind hvert 62. minut.

Der er derfor ingen sportslig og præstationsmæssig ræson i at lade Lund stå på bekostning af Hedvall. Der kan selvfølgelig være ting fra træningsbanen, som vi fans ikke kender til, men ud fra hvad der præsteres i gældende kampe, virker beslutningen skæv.

Hvis vi kigger på det rent taktiske, så vil det i så fald heller ikke være første gang, at Jakob Poulsen gambler med opstarten og bryder med principperne i en ellers velsmurt maskine og klart defineret spillestil, som han ovenikøbet selv har været med til at implementere som assistenttræner. I de to opstarter, Jakob Poulsen har stået i spidsen for Viborg, sidste vinter og i sommer, har Viborg hentet henholdsvis fire og sølle to point i de første fem kampe.

Sidste vinter skulle der blandt andet lige pludselig spilles Champions League-inspireret fodbold, hvor den noget usikre Mbom fra sin position på højre back skulle trække ind og spille midtbane, når Viborg var i boldbesiddelse, hvilket så forfærdeligt ud og måske var en af årsagerne til, at de første fem kampe bød på et hjemmebanenederlag til senere nedrykkede OB, en halsbrækkende uafgjort mod Hvidovre og et meget fattigt nederlag i Lyngby.

I sommer havde Poulsen mere end almindeligt svært ved at finde sin idealopstilling, hvilket medførte en katastrofal start uden nogen egentlig spillestil og en mere end generøs defensiv, der pludselig mindede enhver Viborg-fan om, at 1. Division måske findes et sted derude. Dårlige opstarter giver pointmæssige efterslæb, hvilket vi i den grad også lider under af lige nu.

Læg dertil Poulsens til tider usammenhængende måde at udtage spillere på, hvor man flere gange har set spillere som bl.a. Nigel Thomas, Jamie Jacobs og Sofus Berger starte inde, for så slet ikke at være i truppen til den følgende kamp. Derudover skulle der af uforklarlige årsager byttes rundt på Zaletel og Bürgy i midterforsvaret, hvilket hæmmede schweizeren så meget i det opbyggende spil, at han til sidst endte på bænken og nu er solgt.

Hvis der byttes rundt på målmandsposten nu, kunne det meget vel være næste perle i rækken af Poulsens tvivlsomme taktiske eksperimenter, ligesom det vil have øredøvende signalværdi, da det helt åbenlyst vil påvise, at det ikke er de bedst præsterende, der spiller i Viborg.

Det vil også syne af, at spillere af egen avl har forrang, om end der er bedre alternativer. Det frygter jeg dels kan være grobund for uro i truppen, for hvordan skal man kunne tage en kamp op om spilletid med en konkurrent, hvis konkurrencen helt åbenlyst ikke er lige? Og kan det betyde, at spillere udefra vil være betænkelige ved at skifte til Viborg, hvis det betyder konkurrence med en spiller af egen avl?

Poulsen har heller ikke altid været lige skarp i sin kommunikation, og Hedvall ligner heller ikke en mand, der har fået en god og plausibel forklaring. Skulle Lund stå på fredag, så håber jeg selvfølgelig, at han redder to friløbere og napper et straffespark i en kynisk Viborg-sejr, men hvad nu hvis han fumler? Famler Poulsen så igen ved taktikbrættet? Hvad vil hans forklaring være dels udadtil, men måske endnu vigtigere indadtil, når man har en så stærkt præsterende keeper parkeret på bænken? Hvad vil de andre spillere sige til, at det ikke er de bedste, der spiller?

Det vidner om stædighed

Beslutningen om at bytte om på målmandsposten vidner også om en meget stejl stædighed i den sportslige ledelse om at lykkes med netop Lund. Lucas har mere eller mindre fået serveret pladsen mellem stængerne siden 19/20-sæsonen, da man så potentialet i en keeper, man gerne vil sælge dyrt, når tiden var inde. Praktisk talt har der ikke været en reel konkurrence om pladsen, for selv når Lucas har døjet med sine langvarige skader, har man udelukkende lejet dygtige keepere til at holde buret varmt, indtil han var klar.

Balcombe, Austin, Gunnarsson, Mantl og nu Hedvall har alle fået lov til at stå, men kun på lånt tid, indtil man fandt Lund klar. Gunnarsson var så god i 1. division, at man burde have overvejet at købe ham fri, men han endte som bekendt på leje i Silkeborg i stedet.

Stædigheden understreges måske endnu tydeligere af, at man vil rette op på de tabte millioner i det glippede Brøndby-skifte for Lund forrige sommer, hvor rygterne gik på en pris i omegnen af 15-20 millioner. Det gik som bekendt ikke, og mens man skulle have smedet, mens jernet var varmt, blev Lund desværre skadet, og den umiddelbare værdi faldt.

For nylig synede det tilmed af, at man måtte lade Lund gå i indeværende vindue til en langt billigere pris. 18. januar kom det frem, at Lund havde takket “pænt nej” til en forlængelse med hjerteklubben. 13 dage senere forlængede han så alligevel, og fire dage herefter stod Lund i en træningskamp for det “rigtige” Viborg-hold mod svenske Halmstads BK. Ja, det går hurtigt i fodboldens verden.

På rekordtid var Lund førstemålmand igen, og kun guderne og Mads Agesen ved, hvad der er sket i det forløb, for nu øjner man måske en chance for, at man alligevel kan tjene nogle penge på Lund på et tidspunkt. Som en viborgensisk folkeaktie man glemte at sælge, da den var helt oppe og ringe, men som man stædigt og naivt holder fast i, i håbet om, at den igen rammer toppen.

Vigtigst af alt: Fodbold er fortællingernes sport. Vi har vores helte som Jeppe Grønning, den unge fynbo, der kom til Viborg som et ganske ubeskrevet blad, tog sine kampe, sine tæsk og nedrykninger, holdt stædigt fast og blev en af klubbens største spillere nogensinde.

Vi har vores skurke som Christian Sørensen, hvis historie kan få spalteplads en anden god gang. Vi har vores ekstatiske stadionoplevelser, som sejren over Herning i efteråret, eller smukke Sofus Bergers historiske vindermål på en dejlig solskinsdag i Litauen tilbage i sommeren 2022. Vi har selvfølgelig også vores mareridt som nedrykningshelvedet mod Helsingør, som gjorde ondt lidt for længe.

Enhver spiller og hver kamp er deres egne små fortællinger, ligesom alle klubber bærer deres eksistensgrundlag på en større selvfortælling, som er selv samme selvfortælling, vi som fans definerer os ud fra i vores kærlighedsrelation til netop vores klub.

Hvorfor får Viborg fans gåsehud, når man ser hvordan Anton Gaaei har rejst sig i Ajax? Fordi det er historien om en af vor egne drenge, som først tog det store farlige spring til udlandet, faldt af hesten, men rejste sig igen og nu atter ridder i medvind og med rank viborgensisk ryg på en bølge af succes i Holland. Man bliver simpelthen stolt af Gaaei på Viborgs vegne og man bliver altid ekstra lykkelig, når en af de lokale drenge lykkedes. 

Fortællingerne er over alt i den smukke sport, og hvis der en særlig fortælling, som folk higer efter, så er det netop den om vor egne drenge, der bryder igennem, klarer sig godt og bliver solgt. Lige præcis den præmis tror jeg at den sportslige ledelse har stirret sig lidt for blinde på med Lund lidt for længe, ja faktisk i flere år. Den er nemlig ved at løbe både Viborg og Lund selv af hænde til min store ærgrelse. For Lund har sin absolutte berettigelse i historiebøgerne, men jeg frygter desværre man har holdt fast lidt for længe.

Desværre så har fortællingen om Lund overskygget en anden smuk historie, netop den om Oscar Hedvall. Manden der kom der ind fra kulden og greb den chance, som ingen havde stillet ham i udsigt. Den ultimative underdog, der var henvist til evighedernes reservebænk, men på magisk vis udviklede sig til at blive blandt de bedste i ligaen, og med ufortyndet stolthed og glæde over at bære viborgtrøjen vandt den kamp, som synes fuldstændig umulig at vinde.

Historien om Hedvall bliver nu tilsyneladende tilsidesat af et brændende ønske om at lykkedes med en anden fortælling. Personligt synes jeg, at Hedvall fortjener den største respekt, hæder og ære for den utrolige indsats som han har givet, og jeg synes hans fortælling skal have lov til at forsætte lidt endnu.

Jeg håber, Lund står en brandkamp på fredag. Jeg håber også, at Lund, hvis pladsen er hans, står et fænomenalt forår, og at han, Jakob Poulsen og resten af den sportslige ledelse gør mine bekymringer til skamme, og at de netop har taget en beslutning på baggrund af noget, som vi fans ikke kan se. Uanset hvad er Lucas til en meget stor eksamen, men det mener jeg sådan set også at Jakob Poulsen er. Nu må det godt blive fredag, for jeg kan næsten ikke vente mere på, at det bliver forår, Superliga og tid til at følge Danmarks smukkeste klub.

Kom så Viborg!