Hvem ejer hvem?

FC Barcelona købte Neymar i Santos FC. Eller gjorde de nu det? I hvert fald viste der sig en god og gedigen forskel på den oplyste pris – og den rent faktisk betalte pris. Farmand Neymar skulle jo også have sit ‘cut’, og det kostede Sandro Rosell livet som præsident i Cataloniens stolthed – og efterfølgende en sigtelse for skattesnyd.

Det vakte stor furore. Men faktisk er det helt vanligt i brasilianske klubber, hvor mindst 90 procent af topspillerne er ejet i et sammensurium af klub, investeringsfonde og familiemedlemmer.

Det viser en undersøgelse, den spanske afdeling af det internationale analyse- og revisionsfirma KPMG har foretaget.

Det er sådan set ikke noget at falde i svime over. For det er fuldt lovligt de fleste steder i fodboldens forunderlige verden. Ja, det internationale fodboldforbund, FIFA, har det faktisk helt godt med det – tilsyneladende vil de i hvert fald kun foretage kosmetiske ændringer i reglerne, lyder det. Og så endda kun måske – til sommer…

Men hvad handler Third-party Ownership egentlig om? Jo, det drejer sig om klubber, der ikke har råd til at agere på markedet, som de nu gerne vil i jagten på sportslige resultater. Så de får hjælp af investorer – ikke for deres blå øjnes skyld – men med behørig hensyntagen til, at investorerne på sigt skal tjene kassen, jævnfør Neymars farmand. Det lyder jo som helt normale økonomiske transaktioner i vores moderne verden. Et af problemerne er blot, at et system med investeringsfonde ikke er specielt tilgængeligt for offentligheden – altså du og jeg. Oftest er disse selskaber via et væld af kringlede veje nemlig med endestation i skattely. Steder, som Cayman Islands, hvor man ikke kan få oplyst ejerne – endsige regnskaberne. Så hvem ejer egentlig hvem i den moderne fodboldverden?

Vi ved det ikke! Men hvad nu hvis… Hvis eksempelvis Chelsea-ejer Roman Abramovich og træner Jose Mourinho med agent og følge ejer spillere i portugisiske Sporting Lissabon? Eksempelvis via et væld af selskaber, såson Briskspring Ltd., Burnaby Investment LP, Quality Sport III Investment LP, Quality Football Ireland Limited og Burnaby Investment Ireland? Her er nemlig ni spillere i Sporting Lissabons førsteholdstrup registreret som ejet – ifølge klubbens eget regnskab. Og hvad så hvis? Hvis nu Chelsea og Sporting Lissabon skal mødes i Champions League?

Ja, det er godt spørgsmål.

Men vil man eksempelvis bekæmpe matchfixing, som såvel FIFA som UEFA hævder, så er det måske ikke den bedste sti at betræde?

Vil man sikre gennemsigtighed og offentlig indsigt i fodboldens så mange store økonomiske transaktioner, jævnfør Financial Fair Play, er det nok heller ikke en farbar vej?

Hele systemet om Third-party Ownership fortæller således en lang og trist historie om, der tilsyneladende er noget, man gerne vil skjule? Mystiske ejerskaber, mystiske økonomiske transaktioner, matchfixing, skatteunddragelse, hvidvaskning af sorte penge og meget andet. Vi ved det ikke? Vi kan kun gætte os frem – for der er ingen offentlig indsigt i det.

Men systemet sætter hele fodboldens troværdighed på spil. For hvem gider se en kamp mellem Roman Abramovichs første- og andethold? Jeg gider i hvert fald ikke…

FIFA reagerer ikke. Men hvornår gør de egentlig det?

UEFA kræver det forbudt!

Måske skulle fans’ene også begynde at kræve ‘det smukke spil’ tilbage? Det haster.

LÆS MERE PÅ WWW.SPORTEXECUTIVE.DK – DIT GRATISMAGASIN OM SPORT OG SAMFUND PÅ NETTET.