FC Barcelona købte Neymar i Santos FC. Eller gjorde de nu det? I hvert fald viste der sig en god og gedigen forskel på den oplyste pris – og den rent faktisk betalte pris. Farmand Neymar skulle jo også have sit ‘cut’, og det kostede Sandro Rosell livet som præsident i Cataloniens stolthed – og efterfølgende en sigtelse for skattesnyd.
Det vakte stor furore. Men faktisk er det helt vanligt i brasilianske klubber, hvor mindst 90 procent af topspillerne er ejet i et sammensurium af klub, investeringsfonde og familiemedlemmer.
Det viser en undersøgelse, den spanske afdeling af det internationale analyse- og revisionsfirma KPMG har foretaget.
Det er sådan set ikke noget at falde i svime over. For det er fuldt lovligt de fleste steder i fodboldens forunderlige verden. Ja, det internationale fodboldforbund, FIFA, har det faktisk helt godt med det – tilsyneladende vil de i hvert fald kun foretage kosmetiske ændringer i reglerne, lyder det. Og så endda kun måske – til sommer…
Men hvad handler Third-party Ownership egentlig om? Jo, det drejer sig om klubber, der ikke har råd til at agere på markedet, som de nu gerne vil i jagten på sportslige resultater. Så de får hjælp af investorer – ikke for deres blå øjnes skyld – men med behørig hensyntagen til, at investorerne på sigt skal tjene kassen, jævnfør Neymars farmand. Det lyder jo som helt normale økonomiske transaktioner i vores moderne verden. Et af problemerne er blot, at et system med investeringsfonde ikke er specielt tilgængeligt for offentligheden – altså du og jeg. Oftest er disse selskaber via et væld af kringlede veje nemlig med endestation i skattely. Steder, som Cayman Islands, hvor man ikke kan få oplyst ejerne – endsige regnskaberne. Så hvem ejer egentlig hvem i den moderne fodboldverden?
Vi ved det ikke! Men hvad nu hvis… Hvis eksempelvis Chelsea-ejer Roman Abramovich og træner Jose Mourinho med agent og følge ejer spillere i portugisiske Sporting Lissabon? Eksempelvis via et væld af selskaber, såson Briskspring Ltd., Burnaby Investment LP, Quality Sport III Investment LP, Quality Football Ireland Limited og Burnaby Investment Ireland? Her er nemlig ni spillere i Sporting Lissabons førsteholdstrup registreret som ejet – ifølge klubbens eget regnskab. Og hvad så hvis? Hvis nu Chelsea og Sporting Lissabon skal mødes i Champions League?
Ja, det er godt spørgsmål.
Men vil man eksempelvis bekæmpe matchfixing, som såvel FIFA som UEFA hævder, så er det måske ikke den bedste sti at betræde?
Vil man sikre gennemsigtighed og offentlig indsigt i fodboldens så mange store økonomiske transaktioner, jævnfør Financial Fair Play, er det nok heller ikke en farbar vej?
Hele systemet om Third-party Ownership fortæller således en lang og trist historie om, der tilsyneladende er noget, man gerne vil skjule? Mystiske ejerskaber, mystiske økonomiske transaktioner, matchfixing, skatteunddragelse, hvidvaskning af sorte penge og meget andet. Vi ved det ikke? Vi kan kun gætte os frem – for der er ingen offentlig indsigt i det.
Men systemet sætter hele fodboldens troværdighed på spil. For hvem gider se en kamp mellem Roman Abramovichs første- og andethold? Jeg gider i hvert fald ikke…
FIFA reagerer ikke. Men hvornår gør de egentlig det?
UEFA kræver det forbudt!
Måske skulle fans’ene også begynde at kræve ‘det smukke spil’ tilbage? Det haster.
LÆS MERE PÅ WWW.SPORTEXECUTIVE.DK – DIT GRATISMAGASIN OM SPORT OG SAMFUND PÅ NETTET.
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
OPTAKT
Colombia – Portugal
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
NYHEDER
Ståle Solbakken i stort forsvar
TOPNYHED
Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
DR Congo – Uzbekistan
NYHEDER
Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens
NYHEDER
Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM
NYHEDER
