Snydepelsene fra AaB

Jo-jo, der har da lydt et “tillykke” hist og her fra diverse klummeskribenter, fodboldeksperter og andre kloge hoveder i retning af AaB.

Det er skam helt fint, at de rød/hvide nu for anden gang i historien er havnet i Champions League. MEN – og sådan et har fulgt de fleste lykønskninger – hvor har det altså været heldigt.

Da AaB i 1995 kom med i mesterturneringen, skete det, fordi ledere fra ukrainske Dinamo Kiev forsøgte at bestikke den spanske dommer Antonio Lopez Nieto med pelsjakker, efter at holdet havde slået AaB ud af kvalifikationen.

Den slags er som bekendt ulovligt i fodbold, men alligevel har teksten flere steder været udlagt som om, det var det danske hold, der havde ‘snydt’ sig med i turneringen. Omvendt logik? Det skulle man mene. Især i en nation, hvor årstallet 1992 rimer på Europamesterskab.

En triumf, der aldrig var blevet til noget, hvis ikke det havde været for den tragiske borgerkrig, som medførte en udelukkelse af Jugoslavien. Et deltagergrundlag, som sjældent har været fremhævet for at nedgøre det danske guld. Og et deltagergrundlag, som vel på ingen måde er mere ærefuldt end AaB’s i Champions League tre år senere.

Da Brøndby i 1998 deltog i Champions League fik klubben adgang via slovakiske FC Kosice, som de blå/gule endda tabte med 0-1 på hjemmebane til efter at have vundet 2-0 i den første kamp. På et mål i kampens overtid.

Ikke just overbevisende, men alligevel glædede fodbold-Danmark (et par FCK-fans undtaget, vel sagtens) sig over, at dansk fodbold nu igen havde et hold med i turneringen.

Samme reaktion har med forbehold mødt AaB anno 2008 efter, at kvalifikationen til Champions League blev sikret med to 2-0-sejre over litauiske Kaunas. Dog ikke uden et “men” – et forbehold – fra de fleste.

For var det ikke en lovligt let vej til millionerne?

Jo, det var det. Og med undtagelse af FC Københavns sejr over Ajax kan vi lige så godt vænne os til, at lodtrækningen kommer til at influere kraftigt på, om den danske mester kan kile sig ind i turneringen.

Hvorfor ikke bare glæde sig over når det sker, i stedet for at fokusere på, hvordan det skete?

Eller i det mindste tage hele historien med og nævne kampene imod Dinamo Kiev i 1999, hvor AaB’s scoring til 3-1 i Ukraine fejlagtigt blev annulleret af dommeren (hov, der var den igen…), hvorefter hjemmeholdet udlignede til 2-2 i kampens overtid og dermed gik videre, imens AaB-spillerne lå lamslåede tilbage på græsset.

Retfærdigt? Nej, faktisk ikke.

Men alligevel kostede en dommers manglende evne til at vurdere en bold inde forskellen på et stort millionbeløb for AaB.

Ligesom en god lodtrækning gjorde det med positivt fortegn i år.

Og hey, sådan er fodbold også. Hvorfor ikke bare prøve at se på det positive i det?