Opgivende Tøffe: Det er tal man bliver fyret på!

SELVOM SOMMEREN har været dejlig lang, så er fyringssæsonen vist lige om hjørnet. Også i Superligaen!

Det ikke fordi, at jeg ønsker noget dårligt for nogen, men man er også nødt til at forholde sig til virkeligheden.

Hvis der er én mand, hvor der er lagt godt med brænde under sædet, så er det Andreas Alm i OB, der endnu engang roder rundt under top-seks-stregen og adskillige pladser lavere end, hvad deres budget viser.

LAD OS BARE banke det fast med nogle af de store søm i værktøjskasse: Jeg kan simpelthen ikke se, at Andreas Alm er OB-træner ret længe.

En fyring er den oplagte løsning, men jeg må også sige, at det ikke er nemme betingelser man giver Alm i OB.

Skal han redde sit job, så skal Andreas Alm have sat en pæn stime sammen ret hurtigt, men hvorfor skulle han kunne det? Siden han blev ansat i OB i sommeren 2021, så har han ikke på noget tidspunkt vundet mere end to kampe i træk i Superligaen! 

Det er jo fuldstændig uhørt, så troen på, at Andreas Alm kan skabe en enhed, der pludselig vælter sig i sejre kan ligge på et meget lille sted.

NU FIK OB så en sejr over Hobro i pokalen, men det var forventet og det er jo ikke det, som Alm skal måles på. I pokalsejren stillede OB for anden gang i træk op i en 3-5-2, selvom det strider mod klubben beslutning om at spille 4-3-3, men i den her situation kan jeg sagtens forstår, at man er mere pragmatisk og prøver at stoppe blødningen.

NÅR JEG SER på Andreas Alm, så ser jeg heller ikke en mand, der for alvor brænder igennem eller virker berørt af tingenes tilstand.

Jeg kan tage fejl, men jeg ser en træner, der virker til, at have affundet sig med, at det kan slutte hurtigt, men så finder han bare et andet job.

Når han eksempelvis siger, at det ikke er hans bord at finde nye spillere, jamen så tænker jeg da, at det mystisk.

Jamen for fanden, hvilken træner med bare lidt ambitioner og ild i øjnene vil da ikke gerne med på tråden om, hvilke spillere der er brug for? Jeg kender sgu’ da ikke nogen – andre end Alm, åbenbart.

Sandheden er ifølge sportsdirektør Björn Wesström da også en anden, nemlig at det ikke er så sort/hvidt. Selvfølgelig taler de om eventuelle nye spillere.

DERFOR FREMSTÅR Andreas Alm utroværdig, men jeg må give både ham og Wesström, at de som en anden Messi gled af på alle tacklinger fra journalisterne både før og efter kampen mod FCM. De snakker begge to udenom i en grad, så man næsten bliver helt imponeret.

Det samme gælder Andreas Alms tuderi over, at man solgte startspillere til sidst i vinduet uden at hive den nødvendig erstatning ind.

Jamen, for h….. Det er en dødssyg undskyldning – og ikke engang en forklaring!

YANKUBA MINTEH vidste man ville forsvinde hurtigt. Efter hvad jeg hører, så var aftalen faktisk den, at Minteh skulle afsted allerede i januar efter et halvt år i klubben, hvor Udinese da også bød 40 millioner kroner. Nu fik OB så glæde af Minteh et halvt mere, men det kostede så også en del intern uro.

Men man vidste altså i lang tid, at det var uundgåeligt og havde derfor oceaner af tid til at finde en afløser.
Mads Frøkjær-Jensen vidste man vel også ville forsvinde, men han var vel heller ikke en spiller man kunne regne 100 procent med. Vildt svingende i præstationerne, hvor han den ene dag tryllede og den næste var helt væk.

SÅ IGEN LEVERER Alm og Wesström en gang tomsnak uden at forholde sig til problemerne.
Ja, jeg er helt med på, at OB også gerne vil bruge penge på akademi og træningsforhold.
Fair nok, men at have sådan en kæmpe udskiftning i truppen som Björn Wesström har stået bag de seneste transfervinduer gavner jo ikke klubben eller Andreas Alms arbejdsbetingelser.

Selvfølgelig skal det da være svært, at banke et hold sammen, når man henter 10 spillere ind fra nær og fjern og samtidig sender 15 spillere ud af klubben.

De bedste hold har altid en form for kontinuitet – ikke mindst på nøglepositionerne. Af de spillere som Wesströms har hentet i de tre første transfervinduer, så er der kun fem tilbage. Det siger vel alt – og aktiviteten i Wesströms transfervinduer er kun steget fra vindue til vindue. 

DET ER ELLERS ikke fordi, at jeg ikke kan se nogle kvaliteter i OB’s trup, og der er også hentet spændende spillere ind.

Leeroy Owusu ser lovende ud på backpladsen, Sven Köhler er kvalitet – blot ærgerligt han blev skadet – og så virker Rami Al Hajj som en teknisk stærk og kreativ offensivspiller.

Samtidig også masser af ros for at turde bruge spillere af egen avl med Hans Christian Bernat, Gustav Grubbe, Aske Adelgaard, Tobias Slotsager, Max Ejdum og Markus Jensen.

Det ændrer bare ikke på, at OB er i en gigantisk krise, og sagen er jo, at jeg ikke kan se nogen udvikling. Det er to skridt frem og et tilbage – og mange gange det omvendte. Sådan er det lige nu, hvis man kigger på pointhøsten under Alm.

Det er i hvertfald ikke opmuntrende læsning på Fyn, når man kigger på Alm tre sæsoner:

• 2021/22. Pointgennemsnit efter de første ni kampe i grundspillet: 1,11.
• 2022/23: Pointgennemsnit efter de første ni kampe i grundspillet: 1,11.
• 2023/24: Pointgennemsnit efter de første ni kampe i grundspillet: 0,89.

Det bliver heller ikke bedre, når vi kigger på hele grundspillet sammenlignet med de første ni kampe i år.

• 2021/22. Pointgennemsnit efter grundspillet: 0,95. 
• 2022/23: Pointgennemsnit efter grundspillet: 1,27.
• 2023/24: Pointgennemsnit efter de første ni kampe i grundspillet: 0,89.

SÅ DET ER SÅDAN set også noget sludder, når Andreas Alm maner til besindighed og påstår, at de har været i denne situation før. Nej, det er faktisk værre nu. Oven i købet i en Superliga, hvor mange slår hinanden, mens OB ikke slår nogen!

Andreas Alm har et samlet pointgennemsnit på 1,26 i hele OB-tiden – og det er et fyringstal. Kun Roald Poulsen, Poul Hansen og Jens Plambech har haft et dårligere pointgennemsnit i OB's historie.

Andreas Alm har placeret OB som nr. otte i begge de sæsoner, hvor han har haft ansvaret. En forbedring fra sæsonen inden han kom, hvor OB blev nr. ni, men det er vel ikke der OB ser sig selv? Det kan jeg da ikke forestille mig. De har Superligaens sjette største budget, men er blot sluttet i top-seks en enkelt gang i 12 år!

Det er da ravruskende galt, og når vi taler om så mange års skuffelser, så må det jo handle om dårlige ledelsesbeslutninger.

De to ottendepladser er i øvrigt kun reddet, fordi man i nedrykningsspillet har klaret sig ganske godt, men det er vel næppe OB’s ambition at være kongerne af nedrykningsspillet? Sådan får man sgu’ da ikke rykket klubben nogen steder hen.

SELVFØLGELIG FALDER øjnene i den grad på Wesström og Alm – eller vi kunne måske kalde dem ALMSTRÖM….

I hvertfald har de to svenskere været hvirvlet ind i hinanden i voldsom grad siden 2008, hvor de i skiftende roller har arbejdet otte år sammen i AIK Stockholm og nu tre år i OB.

Det kan selvfølgelig være positivt at kende hinanden godt, men de har ikke bevist endnu i OB, at det skulle være en specielt dynamisk duo.

ALLE KIGGER selvfølgelig på Niels Thorborg, der har både pengene og magten til at gøre noget. Jeg har set ham fnysende arrig på Odense Stadion efter Vejle-kampen, men indtil videre har han holdt sig i ro.

Fansene rører også på sig, og er sjældent set mere rasende. Storsponsor Frederik Barfoed var ude med en opsang på sociale medier – og et banner med en direkte opfordring til Thorborg blev spottet på stadion i Herning med teksten ’’13 år som skildpadde er nok. Tag ansvar for klubben, Niels!’’

Jeg tænker da også, at klubben står i en situation, hvor toppen – måske Thorborg – er nødt til at træffe en beslutning. Alm er det nemme offer for som type er en han ikke en, der indgyder optimisme og håb hos fansene, men bliver det Wesström, der træffer beslutningen eller ender det med, at Thorborg laver den store oprydning.

Det står lidt hen i det uvisse, men der er ingen tvivl om, at bliver det til et nederlag mod Lyngby, så tror jeg, at cheftræneren er ude før han kan stave sit eget efternavn!

Og det vil i givet fald være en fyring som INGEN kan sætte en finger på, men måske nærmere spørge, hvorfor det ikke er sket noget før!