• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Kronik: Premier League kan gå glip af fremtidens Kanté og Fàbregas

EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard, fortæller i denne kronik, hvorfor det bliver svært for Premier League-klubberne fremadrettet at hente de bedste udenlandske talenter og de største uslebne diamanter.

Skrevet af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Kanté, Fàbregas og Mahrez. Hvad har de tre topspillere tilfælles? Ja, var Brexit sket dengang, de skiftede til Premier League, var ingen af handlerne nok blevet til noget.

Englands exit fra EU risikerer nemlig at gøre Premier League til en væsentligt dårligere liga end den liga, som millionvis af fans troligt følger med i hver eneste uge.

Derfor var og er samtlige Premier League-klubber store modstandere af et Brexit. Særligt hvis der bliver tale om et såkaldt hårdt Brexit, hvor Storbritannien kapper alle båndene til EU og til de fælles spilleregler, som gælder i dag.

Manchester United, Chelsea og Liverpool vil alle få væsentligt sværere ved at få de største talenter og de uslebne diamanter til ligaen.

Det første af tre gode eksempler er Fàbregas, der som 16-årig kom til Arsenal fra Barcelona. Med Storbritanniens kommende status som ude af det gode EU-selskab, ville FIFA formentlig ikke havde godkendt denne transfer. Mahrez fra Manchester City og Kanté fra Chelsea ville heller aldrig være kommet i nærheden af en arbejdstilladelse. Dengang de skiftede til Premier League, havde ingen af de to spillere formentlig nok landskampe til at opnå en arbejdstilladelse. Det er bestemt ikke kun topklubberne, som kan blive ramt. For både Mahrez, og Kanté blev hentet af Leicester kort efter oprykningen til Premier League, og mens holdet rodede rundt midt i rækken. Altså inden det overraskende mesterskab i 2016, hvor begge var bærende profiler.

Hvor stor problemet potentielt kan være? Jo, lad os for eksempel se på februar måneds topbrag mellem Manchester City og Arsenal. Der havde sølle to ud af de 22 spillere i startopstillingen britisk pas. City og Arsenal havde for eksempel flere tyskere og franskmænd end englændere fra start. En gennemgang fra engelske BBC viste i 2016, at mere end 300 spillere fra Premier League, Championship og den bedste skotske række ikke ville have fået arbejdstilladelse uden dispensation.

Bliver der tale om et hårdt Brexit, vil det derfor med stor sandsynlighed blive markant sværere for engelske klubber at hente spillere fra resten af Europa. Særligt hvis der er tale om spillere under 18 år. Med andre ord de spillere, som bliver jagtet massivt af alle storklubber på kontinentet i disse år, og som har været i høj kurs på grund af reglen om "home-grown".

Det samme gælder på trænersiden. Her har mange trænere europæiske pas. Liverpool topper rækken med den farverige tysker Klopp ved roret. Manchester City følger efter med spanske Guardiola. Og Manchester United suser op i tabellen med "den norske løsning", Solskjær, på trænerbænken. De andre engelske klubber i top-10 har for eksempel spaniere, portugisere og italienere ved roret. Men i slutningen af februar måned havde ingen top 10-klubber en engelsk træner! Hvordan det billede vil se ud efter Brexit, har eksperterne svært ved at vurdere.

Det har således været afgørende for de engelske fodboldklubber i en årrække at have tætte bånd til resten af Europa.

Både fordi de spiller med i europæiske turneringer - og fordi de handler spillere på kryds og tværs. Nogen af dem, der ved mest om transfers og dynamikken i det, er utvivlsomt fodboldagenterne.

Her fortalte Lars Hallengreen - en af bagmændene bag for eksempel FC Nordsjællands talentakademi og scoutingen af Alexander Sørloth, da Hallengreen var i FC Midtjylland - for nyligt lidt om hvordan agenterne ser på Brexit i en Mediano podcast. Her stod det fuldstændigt klart, at Premier League klubberne allerede rustede sig til den nye virkelighed. Konkret nævnte han, at Sørloth nok ikke var blevet solgt for et rekordbeløb til Crystal Palace, hvis et hårdt brexit bliver virkelighed. Det er nok svært at spå om, men ud fra hans - og andre agenters - logik, så er Premier League klubberne og spilleragenterne allerede ved at tage bestik af den nye situation.

Problemerne er selvfølgelig ikke kun rettet mod fodboldklubberne.

Det samme gælder resten af den britiske økonomi.

Knap halvdelen af britisk eksport går til EU-lande. Millioner af britiske arbejdspladser er knyttet til lige præcis eksporten til EU. Det gælder ikke mindst biler, medicin og maskiner, hvor EU's indre marked er helt afgørende for, at briterne kan fastholde arbejdspladser i industrien. Rykker vi ned gennem divisionerne til nogle af de gamle fodboldbyer, er fodbold dog nok ikke den største bekymring ved brexit. I byer som Sunderland, Coventry, Swindon og Luton giver bilindustrien arbejdspladser til tusindvis af briter. Vi ser allerede i disse måneder, at usikkerheden om Brexit får de store bilgiganter til at rykke ud af England. Det kan potentielt efterlade mange områder i England med større arbejdsløshed.

Hvis ikke de britiske politikere har forstået alvoren endnu, så burde de måske lytte lidt mere til fodboldklubberne. For i engelsk fodbold ved man nemlig godt, at en stærk relation til resten af Europa er helt afgørende for at få de bedste trænere og de bedste spillere. Brexit kan altså ikke bare gøre tusindvis af briter arbejdsløse, men også gøre deres favorithold i Premier League dårligere.

Johan Moesgaard er EU-chef i Dansk Metal, følger Brexitforhandlingerne tæt og har et bankende fodboldhjerte for dansk og engelsk fodbold - ikke mindst som sæson kortholder i Svinget på Brøndby Stadion.

Superliga

Mere Superliga

Fokus