Talent-debat: Talentchef ønsker bedre uddannelse og mere samarbejde

Debatten i fodbold om talentudvikling bliver ofte en kamp mellem dem, som har et snævert fokus på de bedste børnespillere, og dem, der vil holde pyramiden bred langt op i ungdomsårene.

Det ene argument er, at vi kan give størst kvalitet, hvis mængden af spillere er lille. Modsat er argumentet, at vi mister mange af talenterne, hvis vi selekterer i en tidlig alder.

Jeg tror, at løsningen skal findes ved et ”både og”. Der er ganske få spillere, som kan spottes i en tidlig alder.

Enhver med kendskab til fodbold kunne se, at Uffe Bech og Christian Eriksen havde et unikt talent. Hvis sådanne spillere ikke bliver mødt med de rette udfordringer, så risikerer vi at miste store talenter i dansk fodbold. Konkret skal disse spillere have gode legekammerater og kompetente trænere fra en tidlig alder. Vi vil jo heller ikke putte en dreng med enestående matematiske evner i en skoleklasse med umotiverede medelever og lade en tilfældig far uden matematikuddannelse være lærer for denne dreng.

Lige efter de enestående talenter, så er der en bred mængde af dygtige spillere. I den kategori kan fx nævnes Youssef Toutouh og Jores Okore fra FC København. De var begge dygtige børnespillere, men det var svært at forudse, om deres evner ville række til 2. Div. eller landsholdet. Til den store gruppe af spillere er det afgørende, at vi spreder de gode træningsmiljøer ud til flere klubber. Det er ikke nødvendigvis det rigtige for de spillere at skifte i en tidlig alder, hvis de kan blomstre i deres trygge rammer. Det giver samtidig ”de store klubber” mere tid til at identificere de største talenter.

I den sammenhæng er samarbejdsklubprojekter en oplagt mulighed for at sprede god børnetræning og invitere dygtige spillere, på tværs af klubber, til inspirationstræning.

KB/FCK har eksempelvis en træning om ugen for dygtige spillere fra samarbejdsklubber. På denne måde bliver spillerne i den lokale klub samtidig med, at de møder større udfordringer i løbet af ugen.

Hvis vi skal lykkes med at skabe bedre træningsmiljøer, så er uddannelse af trænere en forudsætning. Den satsning på træneruddannelse, som Island lavede for 10-15 år har givet et bemærkelsesværdig output.

Her har DBU og klubberne opgaver, der består i:

1) at forme en uddannelse, der sigter mere mod alderen 6-11 år. Det vil naturligt øge kvaliteten i træningen.

2) Samtidig med en øget kvalitet skal klubberne også tilbyde mere træning til dem, der har lyst til det. Det kan både være rammer, der indbyder til mere ”fri” træning uden voksenstyring eller ressourcer til individuel træning.

3) Mange undersøgelser viser, at for tidlig specialisering kan være hæmmende for spillernes senere udvikling. Her er det oplagt, at klubberne i større omfang får startet samarbejde med skoler i nærmiljøet. Den nye skolereform lægger både op til mere samarbejde og mere bevægelse.