Video : Tipsbladet
Generelle

Her er mit problem med Brøndby

Mikrofonen går denne gang til Tobias Lawaetz, der er FC København-fan og glæder sig helt, helt enormt til mandagens derby i Parken mellem FC København og Brøndby IF.

Allerede på vej hjem fra sejren i Odense begyndte rygterne at gå blandt os medrejsende fans. ‘Den første kamp i slutspillet ville blive et derby’, lød det!

Med det samme kunne jeg mærke det. Spændingen. Forventningen. Begejstringen. Der er ingen tvivl om, at kampens betydning for os FCK-fans, såvel som for Brøndby-fans, er enormt stor - og i en kamp, hvor betydningen er så stor, som den er på mandag, er vi også nødt til at stille os selv spørgsmålet om, hvorvidt vores holds spillere deler samme opfattelse.

Det ikke noget nyt. Det gælder jo for alle store opgør rundt omkring i verden, at betydningen for fans og spillere ikke altid er den samme.

Lad mig sige det sådan her. Mit hoved har svært ved at fokusere på meget andet end kampen mellem FCK og Brøndby i ugen op til. Uagtet, hvad der ellers er på programmet, så bliver det sekundært, når den største enkeltstående kamp i dansk klubfodbold nærmer sig.

Mit universitetsstudie, studiejob, alt det, bliver lagt til siden. Det eneste, der fylder, det er kampen, hvilket denne gang gør min eksamen tirsdag d. 2. april problematisk!

Hvorfor betyder det mon så meget for os? Hvorfor er det, at jeg som FCK-fan har det så svært ved Brøndby?

Jeg synes jo, det fede ved at være FCK fan er, at vi er en klub, der tør sige, at man går efter det, tør være ambitiøs, sigte efter stjernerne og rent faktisk tager ansvar, når det kræver.

Tobias Lawaetz
FC København-fan

Ud over det faktum, at man som FCK-fan får indlejret et problematisk forhold til den gule farve, man desværre ser for meget her til påske, så er mit problem nok først og fremmest selvbilledet og attituden.

Jeg synes jo, det fede ved at være FCK fan er, at vi er en klub, der tør sige, at man går efter det, tør være ambitiøs, sigte efter stjernerne og rent faktisk tager ansvar, når det kræver.

Det synes jeg er modsat ude vestpå, hvor attituden bunder i en evige offergørelse forankret i fordums stolthed. Men kære Brøndbyfans, man lever ikke på fortidens præstationer, det er ikke iboende synd for jer, når I møder modgang, ligesom det heller ikke er iboende synd for os.

Er det så anderledes den her gang? Nu betyder den her kamp rent faktisk mere, end den plejer at gøre. Med et nederlag, bliver det pludselig utrolig svært at nå det mesterskab, som i hvert fald et af holdene tør sige, at de (læs: vi) går efter.

Det er svært at gøre en kamp som denne mere betydningsfuld, men stillingen i Superligaen forsøger i hvert fald. Det understreger kun væsentligheden af, at vores spillere deler samme opfattelse som os fans, for jeg har svært ved at unde Brøndby så meget som et enkelt vellykket hjørnespark.

Hvis jeg nu alligevel skulle formaste mig til at sige noget positivt om Brøndby, så er det da dejligt, at det er så længe siden, de har lavet ballade, at der rent faktisk kommer udebanefans i Parken. Det ER bare sjovere, når der er modspil mod sektionen, og man kan rette sine frustrationer mod en tribune.

Det glæder jeg mig til på mandag, og glæder mig til at forlade Parken i en sejrsrus, mens Brøndbys fans bliver tilbageholdt i Parken!