Med troen på at blive Danmarks Zlatan

Kolding IF’s Muamer Brajanac blev sidste forår kåret til Tonsser Player of the Season for U14 Jylland, og sidenhen er det blevet til 14 mål og 10 assists i 13 kampe. Det har nu kastet et skifte til selveste Brøndby IF af sig.



Skrevet af Jeppe Grønning

Det er tydeligt, at Muamer Brajanac har en stor tro på sine evner, men omtrent lige så tydeligt er det også, at det kun 14-årige talent har noget at have selvtilliden i. Med imponerende 14 mål og ti assists for Kolding IF’s bedste U15-hold har angriberen haft en afgørende fod med i hele 24 af sit holds 27 scoringer i den forgangne sæson, og dermed er Muamer fortsat præcis hvor han slap i foråret 2015, hvor Tonsser kårede ham til Player of the Season for U14 Jylland.

”Dengang havde jeg slet ikke regnet med at få kåringen, men jeg fik en trøje og et bevis på mit hårde arbejde. Så det var fedt at få anerkendelse og det har givet mod på mere, siger Muamer Brajanac til Tonsser

Præstationerne har betydet, at Muamer Brajanac igennem længere tid har været blandt de allermest iøjnefaldende Tonsser-brugere, og rygterne om det koldingensiske stortalent har da også for længst bredt sig til langt udover blot det jyske trekantsområde. Allerede i december 2014 var Brajanac således til prøvetræning i Brøndby IF, og efter sommerferien flytter den målbevidste angriber efter alt at dømme fra den jyske muld til den københavnske vestegn for at forfølge sin drengedrøm om at blive professionel fodboldspiller. Derfor vil tanken om at være mere end 200 kilometer hjemmefra i så ung en alder heller ikke skræmme Muamer.

”Skiftet er 99 procent sikkert, og jeg mangler egentlig kun at skrive under. Jeg har altid troet på, at jeg skulle komme langt i fodboldverdenen, og har derfor altid vidst, at der ville komme et skifte på et tidspunkt. Så jeg er slet ikke nervøs for at skulle flytte ud og stå på egne ben allerede nu”.

Kolding IF er en del af Brøndby Masterclass, der er Brøndby IF’s store talentsatsning, og derfor har Muamer som led i samarbejdet mellem klubberne jævnligt deltaget i træninger og turneringer for de blågule, ligesom han også i vinterferien skal på træningslejr til Tyrkiet med Brøndbys U15-hold. Det næste halve år skal udover at fortsætte den utrolige målhøst for Kolding IF nemlig bruges på at forberede Brajanac bedst muligt på den verden, der venter efter sommerferien.

”En måned efter prøvetræningen spillede jeg kamp med Brøndby, og det gik rigtig fint. Derefter var jeg med dem til AGF Elite Cup, hvor jeg blev topscorer, og så har jeg trænet med i Brøndby i alle mine ferier. I sommers var jeg med til Brøndby Cup, hvor jeg bagefter snakkede med Kim Vilfort (leder af Brøndby Masterclass, red.) og fik skiftet i stand.”

”I sidste sæson trænede jeg nogle gange med Kolding IF’s 2. divisionshold og planen er, at jeg skal gøre det én til to gange om ugen i foråret, så jeg er klar til Brøndby. Derudover vil jeg selvfølgelig gerne fortsætte med at score en masse mål og lave assists for mit hold.”

Og netop mål og assists er noget, som Muamer Brajanac er ekstremt god til. Over de seneste to Tonsser-sæsoner er det blevet 31 mål og 20 assists i 26 kampe for Kolding IF’s U14- og U15-mandskab. Hemmeligheden bag dette skal ifølge angriberen selv findes i, at han er lidt af en allrounder og mestrer mange af de facetter, som kendetegner en farlig angriber.

”Jeg er hurtig, stor og stærk, men er samtidig også teknisk god og har et godt skud. Selvom jeg altid forsøger at komme med i boksen, søger jeg også ned i banen, og meget af vores spil er bygget op omkring mig.”

”Mit store idol er Zlatan og som spiller synes jeg også, at vi minder lidt om hinanden,” siger Muamer Brajanac og fortæller med et glimt i øjet, at han i fremtiden naturligvis gerne vil blive Danmarks svar på Zlatan Ibrahimovic.

Akkurat som den svenske verdensstjerne har Muamer også bosniske aner og ejer ved siden af sit danske pas også et bosnisk et af slagsen. Så selvom sammenligningen i første omgang måske mest grunder i idoldyrkelse, kan der rent faktisk være et begrundet håb for, at Brajanac kan gå hen blive Danmarks svar på en multikulturel bomber.

I hvert fald har Muamer allerede været udtaget til samtlige danske landsholdssamlinger for sin årgang, og må angriberen vælge frit fra alle hylder, er drømmen er da også at nå helt op forbi sit helt store idol.

”Jeg drømmer først og fremmest om at blive professionel fodboldspiller. Derudover vil jeg selvfølgelig gerne spille og vinde VM og Champions League,” siger Muamer til Tonsser.

Vejen til toppen er dog fortsat lang og Brajanac ved godt, at han langt fra er i mål, men ingen kan tage fra ham, at han er kommet godt fra start i sin fortsat unge karriere. At løbe rundt og træne med fuldvoksne spillere i en alder af 14 år er en præstation i sig selv og hvis alt flasker sig, kan Kolding IF-talentet inden længe også skrive et ophold i Red Bull Salzburg på sit cv.

Den østrigske storklub har således også fået øjnene op for angriberens talent og har tilbudt ham en prøvetræning efter at have spottet ham i en turnering for Brøndbys U17 Liga-hold. Meget bedre afsæt for begyndelsen på et helt nyt fodboldliv på den anden side af både Lille- og Storebælt fås vel næppe.

Ønsker du at skabe din egen fodbold profil så hent appen Tonsser og vis dit talent frem!





Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage




LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Thomas Frank scorer sommerjob

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Transferfri stjerne i København

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Højlund får kæmpe frikøbsklausul



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Stort medie hylder AGF-profil

Født i Danmark og på vej til VM

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Overvejer AGF-forlængelse

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet