15 ud på 15 måneder: Nu er det PC og Thorups FCK

ANALYSE: Der er skiftet massivt ud i FC København, siden Ståle Solbakken blev fyret i oktober 2020. Nu er det op til afløserne at forløse potentialet i foråret.



Mangt og meget er blevet vendt på hovedet i FC København i det seneste knapt halvandet år.

På 15 måneder har 14 spillere fra Solbakken-æraen forladt FC København via transfermarkedet.

Og det tal kan meget vel være højere, når transfervinduet lukker.

Den FC København-trup, der spillede Europa League-færdig med en kvartfinale mod Manchester United i august 2020, er i høj grad væk.

De følgende spillere er stoppet i FCK, siden Solbakken blev fyret:
Ragnar Sigurdsson
Michael Santos
Robert Mudrazija
Pierre Bengtsson (retur fra leje i sommer, solgt til Allsvenskan i denne uge)
Sten Grytebust (retur fra leje her i januar)
Mikkel Kaufmann
Andreas Bjelland
Nicolaj Thomsen
Karlo Bartolec
Michael Lüftner
Guillermo Varela
Viktor Fischer
Victor Nelsson
Mohamed Daramy

Desuden er Ruben Gabrielsen (lejet i  sommeren 2021 i Toulouse) kommet og og gået.

Og når vinduet er lukket 1. februar, og måske i ugerne efter, hvor der handles færdig i Skandinavien, Østeuropa og nogle steder uden for Europa, kan Bryan Oviedo, Kamil Wilczek samt Sten Grytebust også sagtens være videre, mens heller ikke Kalle Johnsson kan være tilfreds med bænken som dobbelt vinder af Tipsbladets målmandspris Det Gyldne Bur.

De er nye i 2021 og her i januar
Khouma Babacar
Lukas Lerager
Mustapha Bundu (i AGF nu)
Ísak Jóhannesson
Kamil Grabara
Davit Khocholava
Kevin Diks
Luther Singh
Ruben Gabrielsen (tilbage i Toulouse)
Andri Baldursson
Johan Guadagno

Det er ikke unaturligt, at der skiftes ud efter Solbakkens adskillige sæsoner som manager, men der har været fart på udskiftningerne og et soleklart forsøg på at forynge og slanke en trup, der var blevet for bred efter et vildt vindue i coronaprægede 2020.

Victor Nelsson og Mohamed Daramy blev solgt for flotte beløb, Viktor Fischer fik man omtrent samme beløb for, som man havde betalt i Mainz, men ellers er det synd at sige, at de resterende spillere på listen havde nogen stor karriere på banen i FC København.

At et hold i Danmark henter yngre spillere, end man sender ud, er helt normalt, men forskellen i FC København er slående fra sidste sæson, hvor man havde Superligaens højeste gennemsnitsalder på banen.

FCK’s gennemsnitsalder i Superligaen
2016/17: 26 (7)
2017/18 26,4 (7)
2018/19: 26,9 (11)
2019/20: 26,8 (11)
2020/21: 27,4 (12)
2021/22: 25,2 (3)

Der er også gjort mere plads til egne unge spillere, end der nok var for to år siden, og med Khouma Babacar som ny mand her i januar og flere folk på vej er det for alvor cheftræner Jess Thorup og sportsdirektør Peter Christiansens hold i foråret.

Det skal ikke forstås sådan, at FCK henter ene mælketænder, men det er interessant at se FCK blive så meget yngre for at kunne sælge spillere dyrt til udlandet.

Der er spændende, yngre spillere i truppen, der om ret kort tid bliver solgt dyrt i Jonas Wind, Victor Kristiansen og Roony Bardghji (tre spillere fra Solbakken-æraen, skal det bemærkes).

Den store test er naturligvis forårets mesterskabskamp, og om den er blevet nemmere eller sværere med foryngelsen er svært at sige på forhånd.

Det ser fornuftigt ud trods beskedne fire sejre i 10 ligakampe efter salget af Mohamed Daramy, men mon ikke man med tilbagevendte Rasmus Falk og nye folk til kanten og den centrale midtbane får betydeligt mere end de 1,6 point per kamp, der kom i hus efter førnævnte lukning af transfervinduet.

Det tegner til et tæt kapløb i foråret, og i den kommende uge får vi yderligere indikatorer på styrkeforholdet via handlerne på transfermarkedet, hvor Jess Thorup altså har fået et par erfarne folk ekstra i form af Denis Vavro og Khouma Babacar til forsvaret og angrebet.

Og nu skal FCK så vinde det kun andet mesterskab i 17 år, der ikke står Ståle Solbakken på – det er vel egentlig meget passende, at det langt hen ad vejen skal ske med et hold, trænerne, lederne og spillerne selv har bygget.







LIVE

TransferLIVE: Bech afslører – har fået flere penge

Arsenal udstiller Manchester City

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

‘Det er noget afsindigt rod’



LIVE

Superliga-LIVE: Kæmpe OB-flop

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Brøndby IF – Sønderjyske

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Randers FC – FC København

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

Her kan du se Arsenal mod Manchester City

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Tidligere FCK-talent Tristan Panduro får debut

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen