Købt for 165 mio. kroner: Dyre bænkevarmere i SL

Det er måske en overdrivelse at sige, at øjnene var ved at trille ud af hovedet, da FC Midtjyllands startopstilling kom mod Silkeborg IF i sidste runde i grundspillet.

Men overraskende, det var det i hvert fald at se Marrony i FCM's startopstilling.

Det var brasilianerens anden start for FC Midtjylland på syv måneder siden transferen fra Atlético Mineiro – den første faldt mod Danmarksserieholdet Kjellerup i pokalturneringen i efteråret.

Og inklusionen af Marrony i startopstillingen fortalte også historien om et FC Midtjylland-hold, hvor cheftræner Bo Henriksen og hans kolleger leder efter præcis den opstilling, der kan sætte fuld i målscoringen efter to-tre hakkende måneder med skæverter, kampe med stresset opspil og for lav chanceudnyttelse.

Flosklen om, at den bedste spiller, og ikke den dyreste spiller, får chancen, passer mere og mere i Superligaen i takt med, at både de største men også klubber på mellemniveau får adskillige spillere købt for millionbeløb i truppen.

Således kan man hurtigt finde frem til 11 mand, der har kostet millioner men er i rotationsroller eller deciderede reserver, og som har været på banen under en/tredjedel af tiden i grundspillet. De 11 løber op i en pris på omtrent 165 millioner kroner.

Der er spillere på listen, som givetvis bliver pletskud i Superligaen.

Akinkunmi Amoo (som lige er ankommet sammen med Mamadou Karamoko) og unge Ísak Bergmann Jóhannesson mangler tydeligvis ikke værktøjerne til at blive Superliga-profiler, og Charles i FC Midtjylland og Frederik Alves Ibsen i Brøndby IF bør også spille sig i idealopstillingen, eventuelt efter dygtige holdkammerater bliver solgt til udlandet til sommer.

Men deres eksempler viser også, at en prislap over 10 millioner kroner ingen garanti er for spilletid.

Indtil for få år siden nærmest var det næsten utænkeligt, at spillere i den priskategori ikke fik både halve og hele sæsoner i startopstillingen, fordi man hverken kunne eller ville risikere, at de ikke spillede, holdt deres værdi og også gerne blev mere værd, så de senere kunne sælges til udlandet.

Det ændrer sig nu, hvor især FC København og FC Midtjylland rask væk køber spillere til tocifrede millionbeløb og så ser, om spillerne kan slå én eller to direkte konkurrenter til pladsen af, men hvor også andre klubber i det brede midterfelt har bedre råd til spillere i millionklassen.

Konkurrencen i FC-klubberne
Når det er sagt og skrevet, er der nogle tilfælde på nærværende liste af rotationsspillere og reserver, der er opsigtsvækkende.

FC Midtjyllands parløb med Marrony har været spektakulært i betragtning af, hvor lidt, han har været på banen. Eller måske netop derfor.

Handlen sidste sommer trak ud i ugevis, hvilket i sig selv var påfaldende, da FC Midtjylland med ledelsens egne ord er afhængig af at handle meget hurtigt på det ganske specielle brasilianske marked, hvor alle mulige og umulige aktører kan blande sig i en transfer.

Og så gik der altså syv måneder, før Marrony startede en Superliga-kamp. I mellemtiden har han døjet med efterveer af en skade, trænet men ikke spillet, fået tidlig juleferie, fået corona, været sat alvorligt i forbindelse med et skifte tilbage til brasiliansk fodbold og Internacional, før han så var i startopstillingen mod Silkeborg og fik 45 minutter.

Udvalget af forwards i FC Midtjylland er stort, om end ikke så målfarligt, som man håbede i denne sæson, og Bo Henriksen har altså valgt andre folk hidtil i sæsonen.

Samme, ja hvis ikke endnu sværere, konkurrencesituation finder vi i FC København, hvor man stadig skal have øjnene med sig for at se, hvor Ísak Jóhannesson skal komme i idealopstillingen.

Den offensive midtbaneplads er Pep Biels, kanterne er efter januars transfermarked voldsomt godt besat, og de centrale midtbanefolk Lukas Lerager, Jens Stage og Rasmus Falk slår man jo heller ikke af holdet uden videre.

Forventningen i markedet er stadig, at den ekstremt højt vurderede islænding finder en plads og bliver solgt med stor profit. Vejen kunne meget vel blive lettere til sommer, hvis Pep Biel som ventet bliver solgt.

Men det er stadig spektakulært, at FC København kan købe en så attraktiv spiller, der ikke kommer fra ungdomsfodbold men spillede fast i IFK Norrköping, og så sætte ham i en rotationsrolle med kun to starter i Superligaen tilbage i oktober (Jóhannesson har til gengæld startet fem Conference League-kampe og været i aktion i alle otte opgør i turneringen, siden han blev købt 31. august).

Også i AGF, OB og Brøndby finder vi dyre folk, der indtil videre ikke har fundet vej til idealopstillingen.

Frederik Alves Ibsen skal nok ende der for Brøndby efter et svært 2021 på U/23-holdet i West Ham og bænken i Sunderland i League One.

Men David Kurminowski og Ayo Okosun i OB viser, at dyre indkøb heller ikke i klubber med et solidt middelklasse-budget er garanteret noget i Superligaen, eller nødvendigvis gode nok, bare fordi man har betalt mange penge for dem.

Bliver vi ved med at se mange dyre folk på bænken eller endnu flere, kan vi begynde at tale om et systematisk problem, for Superliga-klubber har trods alt ikke så mange penge, at spillere som Marrony eller Ísak Jóhannesson skal sidde på bænken eller være rotationsspillere.

Indtil da vil vi på Tipsbladet holde øje med, hvordan billedet tegner sig i slutspillet, og ikke mindst om to af Superligaens dyrest købte spillere nogensinde, Marrony og Ísak Jóhannesson, kommer oftere på banen.