Analyse: Chefredaktørens syn på guldkampen i SL

Brøndby og FC Midtjylland var involveret i et historisk tæt og spændende kapløb i foråret 2018, hvor mesterskabet lå til Brøndby indtil en vild afslutning med nederlag i tredjesidste kamp til FC Midtjylland og den 2-0-sejr over AC Horsens i den efterfølgende runde, der i slutminutterne blev til et sportsligt fatalt 2-2-resultat.

I 2014 førte FC Midtjylland tabellen på bedre målscore end AaB men endte på tredjepladsen bag nordjyderne og FC København, og også tilbage i 2011/12’s opløb mellem FC Nordsjælland og FC København og 2008/09’s trekamp mellem Brøndby, FC København og OB var ligaen helt tæt til sidst.

Men ellers er mesterskabet i hovedreglen afgjort, når der er tre-fem runder tilbage i turneringen, og nu hvor tilskuerne endelig er tilbage, og både fans og klubber har stået så meget igennem, er det herligt med en så åben guldkamp for alle andre end FC Midtjylland og klubbens fans.

Det taler for FC Midtjylland
Efter nederlaget til Brøndby blev FC Midtjylland-træner Brian Priske spurgt ind til gummiben, og det kan FCM-fans roligt slå ud af hovedet. En titelkamp, hvor man fører med et enkelt point med tre runder igen, kan og skal ikke ryste et FCM-mandskab, der på en blanding af ro og held spillede sig forbi dygtige Slavia Prag i Champions League-kvalifikationen og spiller med om DM-guld for tredje gang på fire sæsoner.

Kampprogrammet i de sidste tre runder ligger bedre til FC Midtjylland, end det gør til Brøndby, der står til at have mere motiverede modstandere end FCM.

Uden det røde kort til Paulinho kunne FC Midtjylland meget vel have fået det afgørende point, man lå til spillemæssigt i 1. halvleg, og ud over Paulinho har FCM alle mand klar, hvilket er lidt af et mirakel efter en så hæsblæsende sæson, som 2020/21 har været.

Når FC Midtjylland tidligere på sæsonen har tabt og spillet dårligere, end man gjorde mod Brøndby, har man efterfølgende rejst sig og vundet sikre og flotte sejre, så med Superligaens klart stærkeste trup og den idealopstilling med højst topniveau er der egentlig ikke så stor grund til bekymring.

Og så er Brøndby altså ikke sikker på noget i slutprogrammet. Når man kan tabe 4-2 til Randers, er intet givet mod FC København og AGF, som Brøndby henholdsvis tabte til og spillede uafgjort med i begyndelsen af medaljeslutspillet. Igen i søndagens kamp var det først, da FCM’s Dion Cools 20 minutter før tid glemte alt om at markere Simon Hedlund, at Brøndby virkelig blev farlige.

FC København kan sagtens gentage succesen og slå Brøndby i Parken på søndag, og så bør det være slut for Brøndby med FCM’s kamp mod et Randers-mandskab, der ikke kan have andet end sportslige tømmermænd efter torsdag aftens pokalfinale.

FC Midtjylland er Superligaens bedste mandskab, både spiller for spiller og i bredden i truppen, og det bør være nok, nu hvor det fysiske og mentale pres stiger til uanede højder for guldrivalen.

Det taler for Brøndby IF
Brøndby havde kniven for struben forud for søndagens kamp. Men det var FC Midtjylland, der dummede sig, og hvis et Superliga-hold nogensinde skulle få vinger og blive båret af fremdriften, må da være Brøndby i klubben og førsteholdets nuværende udformning.

Ingen tvivl om, at Brøndbys kampprogram i de to næste runder er sværere end FC Midtjyllands, men med 14 kampe mindre i stængerne end FCM og ni dage, hvor mesterskabet kan ende i Brøndby for første gang i 16 år, kan det ikke passe, at spillerne løber tør for kræfter. Den tvivlsomme ære må tilfalde FC Midtjylland med deres mange kampe i den komprimerede sæson.

Mikael Uhre kom igen på tavlen sammen med slideren Simon Hedlund, og Andreas Maxsø havde styr på defensiven efter et mareridt af en kamp mod Randers i runden forinden.

Læg dertil Andreas Bruus og Kevin Mensah i hopla på de to wingbacks. Så har Brøndby alt det, der skal til for at hente de syv eller ni point, der meget vel kan være nok til at vinde DM.

Uanset, hvor mange gange Mikael Uhre får at vide, at hans nu 10 mål i 16 forårskampe er en vild overpræstation, bliver den tidligere ungdomsspiller i FC Midtjylland ved med at score, og det samme gælder i det hele taget de statistikker, vi i omverdenen bringer på bane.

Brøndby er så uhørt effektive på deres få chancer, at det nærmest aldrig er sket, at et hold har vundet et mesterskab, når modstanderen har flere afslutninger, end man selv har.

Og hvad så?
Brøndby er hamrende effektive, og der er intet belæg for at sige, at de ikke også er det i de sidste tre kampe.

Og er FC Midtjylland nu også så stabile og rolige, som deres cheftræner giver udtryk for?

Det er mystisk, at man kan dumme sig så meget, som Paulinho gjorde, og som holdet har gjort adskillige gange i foråret med nederlag til FC Nordsjælland, SønderjyskE (to gange!) og Lyngby.

Det virkede mærkeligt at pille to så strålende og boldsikre kontraspillere som Pione Sisto og Anders Dreyer ud i pausen ved 1-1 i søndags og så spille på det uafgjorte resultat – det gav bare Kevin Mensah og Andreas Bruus frihed til at angribe som vilde på Dion Cools og en overbebyrdet Joel Andersson, vel vidende at Sory Kaba nok ikke ville løbe fra Brøndbys forsvar.

Oneyka, Cajuste og Scholz er et gult kort fra at ryge i karantæne, den vitale venstre back Paulinho er ude af Randers-kampen og turen til Parken på onsdag, og sammen med sliddet fra en hård sæson kan det være nok til at FC Midtjylland igen snubler en gang eller to.

Og det kan snildt være nok for det, der måske er ligaens mest talentfulde hold spiller for spiller, men som meget vel kan være turneringens stærkeste kollektiv.